Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Pludselig og uventet hjertedød stadig gådefuld

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

ESC: Der forskes intensivt i værktøjer, som kan hjælpe med at forudsige og forebygge pludselig og uventet hjertedød. Men forskningen er fortsat kun trædesten på den lange vej mod målet, konkluderer den danske specialist, Bo Gregers Winkel.

Ved dette års virtuelle kongres i European Society of Cardiology (ESC), diskuterede førende japanske, engelske og danske forskere ved en session metoder til at forudsige og forebygge pludselig og uventet død. Et emne, hvor der fortsat er mange ubekendte.

Genetik, EKG/machine-learning og avanceret imaging er de tre metoder, som man i dag benytter og særligt genetikken har sin berettigelse. Det forklarer Bo Gregers Winkel, som deltog i diskussionen, og som til dagligt arbejder med netop genetik og hjertesygdomme på Rigshospitalets Klinik for Hjertesygdomme:

”Genetik har en væsentlig plads, når vi taler om at forebygge pludselig hjertedød. Vi bruger det i klinisk praksis - sammen med de øvrige kliniske undersøgelser - i familier med mistænkt eller påvist arvelig hjertesygdom, for at identificere de familiemedlemmer, som er i øget risiko for at fejle den samme hjertesygdom. I familier hvor der er pludseligt, uforklaret dødsfald i ung alder, kan vi ofte bruge genetikken til at dirigere os i en bestemt retning med udredningen af resten af familien.”

Data er svære at overføre mellem kohorter

Men til trods for, at der i hele verden forskes intensivt i området, så er der stadig mange kort, der endnu ikke er blevet vendt, fastslår Bo Gregers Winkel:

”Den forskning, som i dag finder sted, og som vi talte om ved diskussionen på ESC, bærer i nogen grad præg af at være niche-studier. Eksempelvis har Takeshi Aiba, fra National Cerebral and Cardiovascular Center, Suita i Japan, forsket i hjertestopoverlevere, hvor årsagen forbliver ukendt (idiopatisk ventrikelflimmer) - og har her specifikt set på de gener, som kan give kardiomyopatier. Men de resultater han finder, kan ikke genfindes i europæiske populationer. En anden japansk forsker, Kenichi Nakajima, fra Kanazawa University Hospital, som også deltog i diskussionen, har ved hjælp af blandt andet machine-learning forsøgt at forudsige hvilke patienter, der på et tidspunkt vil udvikle hjertesvigt og pludselig død. I den vestlige verden er kranspulsåresygdom en hyppig årsag til hjertesvigt og pludselig død, men anderledes forholder det sig i Japan. Nakajimas resultater er interessante, om end svære at overføre direkte til en europæisk kohorte.”

En tredje deltager i sessionen, Elijah Behr fra London, talte om en meget specifikt sygdom som hedder Brugada Syndrom, forklarer Bo Gregers Winkel:

”Han forsøger ud fra den viden, der findes i dag, at komme med et bud på hvordan man risikostratificerer patienterne i forhold at forhindre livsfarlige arytmier. Samlet set, er der tale om spændende data og vinkler på, hvordan vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at risikostratificere patienter.”

Et stort stykke arbejde forude

Konklusionen må være, pointerer Bo Gregers Winkel, at man kan blive langt bedre til at lave risiko-prædiktions-modeller – og at der derfor stadig ligger et stort stykke arbejde forude, når det handler om at øge den eksisterende viden om pludselig og uventet hjertedød:

”Det gælder både de tricker-mekanismer, der spiller ind i generelle populationer og i risikogrupper; hvad udløser et hjertestop, hos hvem – hvordan forudser vi det, og hvordan forhindrer vi det.”