Sundhedsøkonom om tilbagetrækning af lægemiddel: Det er virkelig skidt nyt for patienterne
Lægemidlet Repatha (evolocumab) til behandling af hyperkolesterolæmi er på vej ud af det danske sundhedsvæsen, efter at medicinalvirksomheden Amgen har trukket sig fra et ellers vundet dansk udbud. Årsagen er et præsidentielt dekret fra Donald Trump, som fastslår, at USA skal have adgang til den laveste pris, et lægemiddel sælges til i sammenlignelige lande. Sundhedsøkonom Jes Søgaard er bekymret over perspektiverne for danske patienter.
Ifølge dekretet skal amerikanske priser matche den laveste internationale pris. Det har efter hvad Medicinske Tidsskrifter erfaret betydet, at Amgen ikke kunne fastholde sit danske tilbud, fordi prisen i Danmark var lavere end den nye amerikanske pris på 239 dollars om måneden. Virksomheden valgte derfor at trække sit bud tilbage og trække sig fra Danmark.
Danmark står dermed over for det første kendte eksempel på, at et lægemiddel forsvinder fra markedet som direkte følge af Trumps dekret. USA har mindre end fem procent af verdens befolkning, men står ifølge dekretets egne formuleringer for omkring tre fjerdedele af de globale medicinalprofitter.
Jes Søgaard har allerede i noget tid været opmærksom på de amerikanske tiltag, der nu for første gang får betydning for danske patienter.
”Det kan få den konsekvens, at store medicinalfirmaer ikke længere vil markedsføre lægemidler i Danmark, hvis det samtidig vil presse priserne yderligere ned i USA, som er et 100 gange større marked. Denne gang handler det om kolesterolmedicin, næste gang kan det være et kræftlægemiddel. Firmaer kan trække allerede markedsførte præparater tilbage, men der kan også være præparater, som de slet ikke vælger at markedsføre. Det her er desværre virkelig skidt nyt for danske patienter,” siger han.
Det nuværende præparat, evolucumab, bliver kun givet til mellem 2000 og 3000 patienter herhjemme, og der er alternativer, så her og nu er der ikke tale om en akut sundhedskatastrofe.
Men der må være en grund til, at man som myndighed hidtil har vurderet, at patienter skulle have netop dette lægemiddel frem for andre mulige, påpeger Jes Søgaard.
Elastikken sprænger
Sundhedsøkonomen, der er professor emeritus på Syddansk Universitet, kan godt forstå, at USA ikke vil betale mere end andre lande. Prisniveauet for medicin i USA er omtrent dobbelt så højt som herhjemme. Men amerikanerne er også selv medskyldige i situationen, påpeger han.
”De har et ekstremt komplekst markedsføringssystem med mange mellemhandlere, som alle skal have deres bid af kagen. Det ændrer ikke på, at det er uholdbart for amerikanerne at se europæerne få store medicinprisrabatter, mens de måske betaler overpris. Ligesom med forsvarsudgifter ønsker de forståeligt nok en mere rimelig fordeling. Det kan ikke blive ved med at køre, som det gør nu.”
Den danske medicinindkøber AMGROS’ kvartalsrapporter viser i de her år rabatter på omkring 46 procent, påpeger Jes Søgaard.
”Reelt er priserne nede på næsten halvdelen af listepriserne. På et tidspunkt bliver det for meget – så sprænger elastikken. Det er måske noget af det, vi ser nu,” siger Jes Søgaard.
Han vurderer, at vi kan risikere at vende tilbage til tiderne før årtusindskiftet, hvor danske patienter først fik adgang til ny medicin efter 5–10 år, når midlerne så at sige var betalt af internationalt, og at investeringen i dem var tjent hjem.
”Det er måske prisen for den måde, vores system med AMGROS og Medicinrådet, som isoleret set har været supereffektive, fungerer,” siger Jes Søgaard.
Hans råd til danske sundhedspolitikere og -myndigheder er, at vi skal finde ud af, hvor de amerikanske priser reelt ligger, og så lægge os i slipstrømmen af dem.
”Vi har ingen chance for at få leverancer billigere end USA, når prissætningen dér, i et marked 100 gange større end vores, påvirkes af vores priser. Her må vi erkende, at vi er en lille stat. Jeg kan ikke se andre realistiske veje. Danske Regioner må sende et klart signal til AMGROS om at holde lidt igen. Det vigtigste må være, at danske patienter får adgang til medicinen – også den nye. ”
Et pres på systemet herhjemme og i USA
Sundhedsøkonom Lars Ehlers er administrerende direktør hos tænketanken Nordic Health Economics.
Han påpeger lige som Jes Søgaard, at Trumps dekret lige så meget er et opgør med amerikanske mellemled i det store lands komplicerede sundhedssystem, der er med til at gøre priserne højere.
”Trump vil gerne presse systemet og have en politisk succes. Det er nok ved at gå op for ham, at USA’s høje medicinpriser også er et internt amerikansk problem og ikke kun et spørgsmål om at slå på virksomheder som Novo Nordisk.”
Han forventer også, at listepriser på medicin i Danmark og i Europa vil stige i fremtiden på grund af det amerikanske dekret.
”Dette vil lægge pres på den danske måde at købe medicin på i dag, og det bliver selvfølgelig nødvendigt at forholde os til, hvordan vi i Danmark skal tilpasse os denne nye situation.”
Kjellberg: Vi afventer stadig virkeligheden bag ordene
Professor, sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE mener, vi står i en situation, hvor vi venter i spænding.
”Ikke alt, som Trump har foreslået, er blevet indført 1:1, og det er heller ikke alt, der nødvendigvis ikke vil komme et modsvar på fra EU. Derfor afventer vi, hvordan det her reelt vil udspille sig i praksis.”
Læst 1:1 er udmeldingen “dramatisk.” Men erfaringsmæssigt ved vi også, påpeger Jakob Kjellberg, at systemerne er gode til at finde smuthuller.
”Parallelimport fra lande, der ikke er ’Most Favored Nations’, er eksempelvis en lovlig mekanisme, og historisk ser man sjældent så vidtgående tiltag uden modreaktioner. Transatlantisk politik er bare ekstremt kompleks i de her tider. Jeg tror ikke, EU kommer til bare at sidde passivt og sige “nå” til det her. Men det er klart, at et firma som Amgen her og nu er nødt til at handle, som de har gjort, og trække deres produkt tilbage.”