Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Øget risiko for psoriasis for hvert ekstra BMI-point

For hver ekstra stigning i BMI-tallet øges risikoen for at udvikle psoriasis med ni procent.

Det viser en ny undersøgelse - offentliggjort i PLOS Medicine - fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) i samarbejde med forskere fra USA og England.

Nogle af de data, der anvendes, er fra Health Survey i Nord-Trøndelag (HUNT) og UK Biobank. Sammen indeholder analyserne data fra 750 000 individer.

Årsagen til psoriasis er sandsynligvis multifaktorial, der involverer både arvelighed og miljø. På verdensplan er to til fire procent af befolkningen påvirket af psoriasis. Forekomsten er særlig høj i Norge.

"Selvrapporterede data fra to store befolkningsundersøgelser i Norge tyder på, at seks til elleve procent af befolkningen måske er ramt," siger Mari Løset, der er læge ved Institut for Dermatologi ved St. Olavs Hospital og postdoktor ved NTNU i Genetisk Epidemiologi.

En undersøgelse i Tromsø har vist, at forekomsten af ​​psoriasis var 4,8 procent i 1980, men var steget til 11,4 procent i 2008.

"Lignende undersøgelser fra andre dele af verden understøtter det faktum, at tilstanden stiger," siger hun.

"Højere BMI kan medvirke til øget betændelse i huden, hvilket kan forværre psoriasis, men det kan også være, at psoriasis fører til, at en person med psoriasis er mindre fysisk aktiv og derfor tager på," forklarer Løset.

For at undersøge årsagsforholdet mellem BMI og psoriasis brugte forskerne en metode, der hedder Mendelsk randomisering. Det er opkaldt efter Gregor Mendel, der er kendt som fader til genetikken.

Ifølge Mendels arvelighedsprincipper er det tilfældigt, om vi arver en bestemt variant af gener fra vores mor eller vores far. Genetiske varianter er tilfældigt fordelt eller randomiseret mellem individer.

"Mendelsk randomisering betyder, at naturen selv distribuerer enkeltpersoner tilfældigt i grupper baseret på gener. På den måde kan vi undgå, at resultaterne påvirkes af eksterne faktorer," siger Løset.

"Vores forståelse for, hvordan gener relaterer til sygdom øges med rekordfart, og i dette studie brugte vi kendte genetiske varianter som markører for BMI og psoriasis," tilføjer hun.

Ved at anvende Mendelian randomisering fandt forskerne, at højere vægt er en medvirkende faktor til psoriasis. De observerede, at større BMI øgede risikoen for at få sygdommen.

"Vi har beregnet, at risikoen steg med ni procent for hvert højere heltal på BMI-skalaen," siger Løset.

Men forskerne er stadig usikre på, hvordan højere vægt kan føre til psoriasis.

"Vi ved stadig ikke nok om mekanismerne bag denne forbindelse. Fedtvæv er et organ, der producerer hormoner og inflammatoriske signalmolekyler, hvilket kan være en medvirkende faktor," siger Løset.

Hidtil er der ikke lavet meget forskning i om vægttab kan få psoriasis til at forsvinde, selv om nogle få kliniske undersøgelser tyder på muligheden.

"Psoriasis er en meget kompleks sygdom, og vi håber at studere undergrupper, især personer med svær psoriasis. Hypotesen er, at vi vil kunne observere endnu større forbindelser med højere vægt," siger Mari Løset.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter