Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskningsprojekt: Kan genetiske markører forudsige effekt af anti-TNF behandling?

Omkring en tredjedel af patienter med kroniske, inflammatoriske sygdomme – herunder eksempelvis psoriasis - har ingen eller kun ringe effekt af anti-TNF behandling, som de kan sættes på, hvis ikke de kan holdes symptomfri på basisbehandling.

Et forskningsprojekt søger nu gennem udvikling af en genetisk test at forudsige behandlingseffekten ud fra den enkelte patients genetiske profil.

Anti-TNF medicin (Remicade og Humira) er antistoffer, der binder og inaktivere det pro-inflammatoriske signal molekyle TNF-alpha. Behandlingen gives ofte til de mest syge patienter med kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom, colitis ulcerosa), gigt (reumatoid artritis, og ankyloserende spondylitis (morbus Bechterew)), psoriasis og psoriasisartrit. Ca. 60-70 procent af patienter responderer godt på behandlingen, nogen allerede inden for et par uger, mens andre slet ikke eller kun i begrænset omfang har effekt af behandlingen.

Inden man påbegynder anti-TNF terapi, undersøger man ved en såkaldt QuantiFERON-TB blodprøve-test, om patienten er inficeret med tuberkulose-bakterier, fordi anti-TNF er immunsupprimerende. Forskere påbegyndte allerede i 2009 indsamlingen af overskydende blod fra prøverne med henblik på at udtrække DNA fra blodprøverne og at etablere kohorter af anti-TNF behandlede patienter. I dag består materialet af i alt 4000 patienter med forskellige kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder omkring 1000 patienter med psoriasis. I et samarbejde med ledelsen af de dermatologiske databaser DERMBIO og DANBIO samt Region Hovedstadens Biobank vil antallet af patienter i materialet blive udvidet.

En bedre biologisk forståelse

Overordnet er målet for forskningsprojektet, at forbedre behandlingen af den enkelte patient ved at forudsige, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at respondere på anti-TNF behandling. Den viden kan bruges af den behandlende læge til at tilrettelægge den mest optimale behandlingsstrategi for patienten, fortæller Ph.d. i molekylær biologi og en af forskerne bag projektet, Steffen Bank:

”Studierne kan også give os en bedre biologisk forståelse af, hvorfor nogle patienter ikke responderer på anti-TNF behandlingen, og det kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter, der ikke responderer. Vi forventer også at finde nye biomarkører, der er associeret med psoriasis eller psoriasisartrit, og som vil kunne give en bedre biologisk forståelse af sygdommene ud fra om der er en øget eller sænket genaktivitet. Denne viden kan muligvis bruges af medicinalindustrien, som mål for udvikling af ny medicin.”

Både af værdi for patient og samfund

DNA fra blodprøverne sendes til et laboratorium på Island, hvor der udarbejdes en DNA-profil på hver enkelt af dem. De profiler analyserer de danske forskere, når de skal finde ud af, om anti-TNF behandlingen vil have effekt eller ej i det enkelte tilfælde.

”Målet er naturligvis at forbedre patientbehandlingen gennem personlig medicin ved at udvikle predictive modeller (algoritmer), der kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at respondere på behandlingen. Som det ser ud nu har vi ingen mulighed for at vide, hvilke patienter, der har gavn af behandlingen, og det betyder, at den tredjedel, hvor behandlingen ikke har effekt, har en unødig risiko for at udvikle bivirkninger. En test, der kan forudsige behandlingseffekten vil således være af stor værdi både for den enkelte patient, men også for samfundet, idet der vil kunne opnås nogle økonomiske besparelser,” forklarer Steffen Bank.

Et tidsperspektiv på to-tre år

Det Nationale Genom Center er ved at blive etableret med henblik på gennem helgenom-sekventering at kunne forbedre især behandlingen af kræftpatienter. Centeret er endnu ikke i funktion, men man har på sigt en målsætning om også at inkluderer andre patientgruppe, herunder patienter med kronisk inflammatoriske sygdomme, fortællere Steffen Bank:

”De algoritmer, som vi udvikler til at forudsige behandlingsrespons til anti-TNF behandling hos patienter med kronisk inflammatoriske sygdomme, vil kunne implementeres direkte igennem det Nationale Genom Center. Vi taler dog i øjeblikket om et tidsperspektiv på mindst to til tre år.

Projektet er landsdækkende og involverer i øjeblikket omkring i alt 50 læger og andre akademikere. 

”Det er et stort og omfattende arbejde, som kræver, at vi for nogle af patienternes vedkommende går ind i den enkelte journal. Det handler i øjeblikket om 2000 patienter.”

 

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter