Denne krise vil forandre sundhedsvæsenet for altid

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny lovende biologisk behandling mod atopisk eksem på vej

Lægemidlet etokimab afprøves lige nu på 300 patienter i et klinisk forsøg på Oxford University i England.

Det sker efter at et tidligere fase IIa-forsøg på 12 patienter med moderat til svær atopisk eksem viste, at samtlige patienter behandlet med etokimab oplevede signifikant forbedring af deres symptomer efter blot en enkelt dosis, som er målrettet immunsignaleringsmolekylet IL-33.

I studiet som er offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, skriver forskerne blandt andet:  https://stm.sciencemag.org/content/11/515/eaax2945 

”Der blev observeret hurtig og vedvarende klinisk gavn hos 83 procent som opnåede halvering af eksemområdet og i alvorlighed, med reduktion i de periferale eosinophiler på dag 29 efter administration. Vi bemærkede signifikant reduktion i neutrofil hudinfiltration efter etokimab sammenlignet med placebo efter, at huden var blevet udsat for husstøvmider, hvis reaktivitet er impliceret i patogenesen af ​​AD.”

I Danmark er formanden for Atopisk Eksem Forening begejstret for udsigterne til, at et nyt biologisk middel mod atopisk eksem, hvor blot en enkelt behandling synes at kunne reducere patienters symptomer.

Og professor Graham Ogg, fra MRC Human Immunology, University of Oxford, der ledede undersøgelsen, siger om forsøget:

 "Dette kliniske forsøg er første gang, hvor vi har undersøgt, hvordan blokering af IL-33 kan hjælpe patienter med atopisk eksem, og vi har fundet, at patienterne oplevede signifikant forbedring af deres symptomer efter en enkelt dosis. Disse resultater er kun meget foreløbige, og vi er nødt til at være forsigtige. Men vi tester i øjeblikket behandlingen i et større dobbeltblindet randomiseret forsøg hos mennesker med atopisk eksem, og vi ser frem til at modtage resultaterne. Nye antistofterapier, ligesom etokimab, er udsøgt specifikke i forhold til, hvad de sigter mod, og de har potentialet til at hjælpe patienter og hjælpe os med bedre at forstå sygdommen,” siger professor Ogg, der oplyser, at han og hans afdeling har studeret IL-33's rolle i menneskelig hud i næsten 10 år.

Formanden for Atopisk Eksem Forening, Anne Vastrup mener, at den nye behandling vil kunne betyde en afgørende forskel med det samme - ikke mindst på vegne af nogle af foreningens hårdest ramte medlemmer:

”Etokimab ser rigtig lovende ud. Det ligner bestemt ikke en fugl på taget. Og selv om jeg jo tvivler på, at en enkelt behandling vil være nok til at behandle et udbrud, så vil det være helt fantastisk, hvis det ved blot een behandling kan slå et voldsomt udbrud kraftigt ned med det samme”.

Behandlingsmetoderne for atopisk eksem er forskellige i forhold til alder og sværhedsgrad. For alvorligt ramte er ciclosporin og methotrexat blandt tilbuddene, selv om disse behandlinger er mindre målrettede og ikke sjældent også svært bivirkningstunge. Men netop i disse år sker der nye store medicinske gennembrud i behandlingen af atopisk eksem, som kan betyde en helt anden kvalitet i behandlingseffekt. Etokimab er ikke en enlig svale ifølge Anne Vastrup: 

”Lige nu har jeg kendskab til over 10 præparater på vej tiltænkt atopisk eksem. Flere af dem er i fase III-forsøg, og alle er biologiske midler. Vi tror på, at mange af dem fremover vil finde deres niche. Især når vi bliver dygtigere til at diagnosticere og således også bliver bedre til at målrette de nye mediciner til de enkelte patienter,” siger Anne Vastrup, der er både overrasket og meget glad for de store positive forandringer, som hun ser forude: 

”Hvis der var nogen, der for fem år siden havde fortalt mig, hvor vi står i dag, og hvad vi kan forvente os, ville jeg ikke have forestillet mig, at vi ville have kunnet få et sådan gennembrud. Men det første kom jo i januar 2018 med det biologiske middel dupilumab. Et middel, som vi er lykkelige for, da det er en stor hjælp for mange af de patienter, der lider af svær atopisk eksem, og som det før dupilumab var meget svært at gøre noget for. Vi ser heldigvis, at mange af de hårdest ramte patienter har oplevet en meget væsentlig forbedring i deres liv-  ikke mindst i forhold til livskvalitet."   

At biologiske behandlinger er dyre og potentielt kan have flere endnu uoplyste bivirkninger end de ældre og mere traditionelle midler mod atopisk eksem, er Anne Vastrup trods sin begejstring ikke blind overfor. Men det ændrer ikke hendes glæde og tiltro til de kommende biologiske midler.

"Behandling med dupilumab koster 90.000 kroner om året pr. patient. Behandlingen kan kun gives fra dermatologiske sygehusafdelinger, og ifølge Medicinrådets anbefaling kun, hvis andre systemiske behandlinger har været afprøvet forgæves inden. Medicinrådet vurderede i sin tid, at behandlingen ville være aktuel for omkring 500 eksempatienter, og i dag er ca. 350 patienter i behandling. Men hvis man i vurderingen medtager, at medicinen betyder, at mennesker kan komme på arbejdsmarkedet fremfor at skulle modtage sociale ydelser og førtidspensioner samt, at de kan få et liv fremfor at leve isoleret derhjemme med deres behandlingsresistente og smertefulde eksemer, så er det efter min mening behandlinger, som der kan være sund økonomisk fornuft i både for samfundet og for patienterne,” siger Anne Vastrup.

10 highlights fra den corona-aflyste amerikanske dermatologiske kongres

Atopisk eksem hos børn og voksne, kuldeallergi og stafylokok aureus hører fortsat til blandt de kliniske udfordringer i de dermatologiske klinikker fremgår det af blandt andet abstracts fra den COVID-19-aflyste kongres, American Academy og Allergy, Astma og Immunology 2020 (AAAAI).

Sammenhæng mellem hudsygdom og IBD

Der ser ud til at være en forbindelse mellem hudlidelsen hidradenitis suppurativa (HS) og de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns og colitis.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter