Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sådan behandles patienter med atopisk eksem forskelligt i Europa

Et nyt studie baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte førende europæiske dermatologers brug af fototerapi og systemiske terapier overfor moderat til alvorligt angrebne patienter med atopisk eksem, viser store forskelle i behandlingsmetoder.

Men variationerne er ikke udtryk for store kvalitetsforskelle, fastslår dermatolog, dr.med., Ph.d. Christian Vestergaard, Århus Universitetshospital.

Studiet som er offentliggjort i British Journal of Dermatology, er udført af The international TREAT registry Taskforce.

Studiet har til formål at afdække de aktuelle, europæiske ordinationspraksis for konventionel foto- og systemisk immunmodulerende terapi for voksne med kronisk atopisk eksem samt hvilke faktorer, der har indflydelse på landenes respektive ordineringspraksis, inden biologiske terapier og andre nye terapeutiske behandlingsmodaliteter bliver rutinemæssig klinisk praksis. En række udvalgte dermatologer, der især ser svært angrebne patienter, blev opfordret til at deltage i en online-undersøgelse via en mailingliste fra Det Europæiske Akademi for Dermatologi og Venereologi. Dermatologerne blev bedt oplyse om deres brug af ​​fototerapier og systemiske terapier samt om hvilke faktorer, der påvirkede deres valg af terapier.

Ifølge medforfatter på det europæiske studie, overlæge, dr.med. ph.d. Christian Vestergaard, Århus Universitetshospital, viser undersøgelsen, at europæiske landes dermatologer ordinerer fototerapi og systemisk terapi forskelligt.

Og netop denne forskellighed i ordination uden at det afspejler sig i behandlingskvaliteten for europæiske patienterne med moderat eller svær atopisk eksem er ifølge overlæge, Christian Vestergård det mest interessante ved undersøgelsen:

”En del af forskellene i ordinationer er bestemt af de enkelte landes forsikringsselskaber forskellige regler for, hvilke behandlinger som de refunderer eller ikke refunderer udgifter til.  Men det interessante i undersøgelsen er, at vi i Europa anvender forskellige medikamenter til at opnå de samme mål. Undersøgelsen viser, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på, men at der tværtimod er mange veje til Rom, eftersom patienter med atoptisk eksem behandles ligeså godt i England, Tyskland og Frankrig, som de gør i Danmark, selv om vi altså alle behandler forskelligt.” 

I skemaundersøgelsen medvirker 238 ud af 361 inviterede dermatologer fra i alt 30 lande. Og hvad der fremgår af undersøgelsen er også, at personlig erfaring er væsentlig for dermatologernes ordinationer. Men dette bør ikke forurolige ifølge Christian Vestergaard:

”Ud fra personlig erfaring' betyder i denne forbindelse blot, at der er flere af de behandlingsmetoder, som vi dermatologer anvender, hvor den videnskabelige evidens ikke er stærkt tilstede, men hvor vi i stedet har mange års erfaringer for effekt. Et godt eksempel er Metroxat, for hvilket der ikke findes store stærke videnskabelige undersøgelser, som viser evidens for effekt, men om hvilket vi ved af erfaring, at det kan være overordentligt virkningsfuldt. ”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter