Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hver anden lupuspatient med hududslæt er inficeret med gule stafylokokker

Et nyt studie rapporterer, at halvdelen af de ​​hudlæsioner, der findes hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE), indeholder ​​levedygtige gule stafylokok-bakterier, stafylokok aureus.

Bakterierne gør patienterne mere modtagelige for hudinfektioner, der kan forværre selve sygdommen, og udgør samtidigt en risiko for, at infektionen også spreder sig til andre.

Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom i bindevævet, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer som hud, bevægeapparatet, blodårer og nyrer. Lupus forekommer i forskellige former, men den mest udbredte og mest alvorlige er Systemisk lupus erythematosus, SLE, som involverer alle dele af kroppen. Et typisk sygdomssymptom er et sommerfugleformet rødt pletvis udslæt med afskalning i ansigtet over næseryg og kind, hudlupus.

Af studiet, som er ledet af forskere fra University of Michigan, Ann Arbor, Michigan, USA og offentliggjort i Journal of Investigative Dermatology, fremgår:

”Betændelsestilstande i huden er tilbagevendende i forbindelse med Systemisk lupus erythematosus (SLE), men de mekanismer, der driver hudinflammationerne hos patienter med SLE, er ikke velbeskrevne”.

Ifølge forskerne mener at kunne påvise, at tilstedeværelsen af stafylokok aureus sker på grund af en interferon, IFN, medieret forstyrrelse af huden: 

”Type I IFN'er er forhøjet i SLE-hud uden læsioner og fremmer inflammatoriske reaktioner. Stafylokok aureus, er kendt for at inducere produktion af IFN, som kan spille en rolle for inflammationer hos patienter med SLE. Vi viser her, at hudlupus læsioner i udbrud er stærkt koloniserede (∼50%) med Staphylokok aureus,” skriver forskerne og fortsætter:

 ”For at bestemme indvirkningen af ​​IFN'er på kolonisering af S. aureus undersøgte vi virkningerne af type I og type II IFN'er på invasion af S. aureus. Der blev observeret en stigning i adherent S. aureus efter eksponering for både IFN-a og-y, (interferon alfa og gamma) hvorimod IFN-y (interferon gamma) syntes at hæmme invasion af S. aureus.” 

Stafylokok aurerus kan i værste fald afstedkomme blodforgiftninger, men kan også øge mængden af sygdomsudbrud hos lupus-patienter. Og ifølge studiet er patienterne i langt højere grad end raske inficerede med stafylokok aureus. Henholdsvis over 50 procent og 30 procent hos raske. Hertil kommer, at studiet viser, at lupus patienter har højere niveauer af IFN, som er involveret i de inflammatoriske processer i huden. 

Ifølge studiets førsteforfatter J. Michelle Kahlenberg viste studiet også ved hjælp af blandt andet RNA-sekventeringsdata, at strukturelle barrieregener som filaggrin og loricrin ikke udtrykkes korrekt ved stafylokokinfektion, hvilket igen leder til ødelæggelse af hudens normale barrierer hos lupuspatienter. Hertil kommer, at lupuspatienter havde forøget antal af integriner, hudproteiner som fremmer stafylokokkers adherence.

”Disse SLE-associerede ændringer kunne gentages ved IFN-behandling af keratinocytter. Desuden udviste SLE-keratinocytter øget binding til S. aureus. Sammen tyder disse data på, at kronisk eksponering for IFN'er inducerer barriereforstyrrelser, der muliggør en højere S. aureus-kolonisering i SLE-hud. ”

Michelle Kahlenberg registrerer nu patienter til et forsøg, som skal vise, om behandling med antibiotikacreme kan mindske udslet eller inflammation i lupus patienters hud og således måske mindske risikoen for kolonisering af stafylokokker.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter