Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Oversigt over eksembehandling: Gå helt bort fra behandlingsråd uden evidens

En liste med fem do's and dont's, som netop er publiceret i tidskriftet Current Opinion in Allergy And Clinical Immunology, er en god og læsevenlig påmindelse om, at holde sig til evidensbaseret behandling af eksem, mener professor Tove Agner.

Listen indeholder konkrete forslag til etablerede tiltag, der ifølge de to anerkendte dermatologer, som står bag, enten bør styrkes eller udfases.

Hvorfor skal patienter med eksem smøre sig to gange dagligt med topiske kortikosteroider? Og hvorfor bruges disse cremer ofte sammen med antibiotika? Det er et par af de retoriske spørgsmål, som dermatologerne Bayanne Olabi og Hywel Williams fra henholdsvis Newcastle University og University of Nottingham stiller i et review, der netop er publiceret i august-nummeret af Current Opinion in Allergy and Clinical Immunology.

De to briter mener, at mange etablerede tiltag i behandlingen af eksem er baseret på tradition, og de påpeger eksempelvis, at der ikke er evidens for, at patienterne får det bedre af at tage orale antihistaminer eller gå i silketøj. I stedet opfordrer de til, at man styrker de tiltag, der er bakket op af kliniske forsøg, og eksempelvis behandler svær eksem mere aggressivt med systemiske midler samt intensiverer undervisning og information af patienterne.

Tove Agner, som er klinisk professor ved KU og overlæge på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, talte for nylig ved et webinar om "det multimorbide atopiske barn", hvor hun blandt andet talte for, at man forenkler behandlingsplanen for børn med AD. Ved den lejlighed anbefalede hun artiklen med de ti råd, som hun håber, at mange læger også vil læse:

”Det er ti rigtigt gode råd, som er baseret på evidens. Kort fortalt opfordrer Hywel Williams til, at vi dropper alt det, der egentlig ikke er evidens for, samt at vi laver enklere behandlingsplaner og dermed mindsker den samlede sygdomsbyrde for patienten. Derudover er det også en meget velskrevet artikel, som i et let og levende sprog forklarer sine pointer.”

Få kontrol, og bevar så kontrollen

Hun hæfter sig først og fremmest ved forfatternes primære råd om, at man skal opnå sygdomskontrol og derefter bevare sygdomskontrol. De henviser til en metaanalyse af 26 studier, der har evalueret patienternes subkliniske eksem ved hjælp af hudbiopsier, og konkluderer, at der er en øget risiko for tilbagefald, hvis eksemen ikke er tilstrækkeligt kontrolleret efter førstegangsbehandlingen.

Metaanalysen viser desuden, at man efterfølgende kan reducere risikoen for tilbagefald betragteligt ved konsekvent at behandle det berørte område med anti-inflammatoriske cremer hver weekend, uanset om der er kliniske symptomer eller ej. Forfatterne gør opmærksom på, at princippet om at opnå sygdomskontrol og bevare sygdomskontrol også benyttes indenfor kræft og leddegigt, og at det er nemt at forklare overfor patienterne.

Netop det at informere patienterne og lære dem om deres sygdom er et vigtigt tiltag, som ifølge artiklen bør styrkes. Her henviser Olabi og Williams til en anden metaanalyse af otte randomiserede, kontrollerede studier, som konkluderede, at aftenskoleundervisning af børn og deres forældre efter ét år førte til en signifikant forbedring af deres SCORing Atopic Dermatitis score på 8,67 point i forhold til en kontrolgruppe, der ikke fik undervisning. Derudover finder forfatterne evidens for, at det er fuldt tilstrækkeligt at påføre topiske kortikosteroider én gang om dagen, og at topiske calcineurinhæmmere med fordel kan anvendes på følsomme områder som for eksempel i ansigtet. Det femte tiltag, som læger bør lægge mere vægt på, er at sikre en aggressiv førstegangsbehandling med etablerede systemiske immundæmpende midler eller de nye JAK-hæmmere og biologiske præparater som fx dupilumab.

Ud med silketøj og blødt vand

Udover de fem ovennævnte tiltag, der bør styrkes, foreslår forfatterne også at udfase fem andre hyppigt anvendte tiltag, som imidlertid mangler solid evidens for en gavnlig effekt. Det drejer sig om orale H1 antihistaminer, antibiotika mod stafylokokker, probiotisk kosttilskud, ikke-farmakologiske interventioner som for eksempel silketøj og blødt vand, samt forebyggende fugtighedscremer til raske børn med høj risiko for at udvikle atopisk eksem. I alle disse tilfælde når Cochrane reviews eller andre store, veldokumenterede studier frem til, at der ikke er nogen eller i bedste fald kun en ubetydelig klinisk gevinst ved at følge disse anvisninger.

Når Tove Agner anbefaler at læse artiklen, er det ikke fordi der som sådan er noget overraskende i de ti tiltag, som Olabi og Williams kommer med, men fordi den opsummerer den seneste viden godt, og giver et godt grundlag for at tale om behandlingen med patienten.

”De ti gode råd er jo det, som vi underviser og praktiserer i dag. Men det er alligevel vigtigt at blive understøttet i, at den praksis, man følger, også er den, som foreslås internationalt. Og så er det rart at kunne viderebringe denne information til sine patienter - altså at det, vi gør, ikke bare er noget, vi tror eller mener er rigtigt, men som der faktisk er international konsensus om,” siger hun og understreger, at man ikke kan sige, at danske læger hidtil har behandlet deres patienter forkert.

”De fleste følger nok allerede de givne råd, og afvigelser fra de foreslåede råd er jo heller ikke fejlbehandling, ligesom individuelle løsninger fortsat er nødvendige,” siger Tove Agner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo