Kombinationsbehandling af atopisk dermatitis kan være på vej

Den nye IL-13-hæmmer lebrikizumab viser gode takter i kombination med topiske kortikosteroider i endnu et fase III-studie. Dermatologer kan derfor potentielt tilføje endnu en behandling til listen ved atopisk dermatitis. 

Det sker efter resultaterne fra det randomiserede fase-III studie kaldet ADhere er blevet offentliggjort i JAMA Dermatology.

I studiet opnåede 41,2 procent af de patienter, der fik behandlingen en IGA-score på 0 eller 1 i uge 16 sammenlignet med 22,1 procent i placebogruppen (P=0,01). Derudover opnåede 69,5 procent af lebrikizumab-gruppen EASI-75, mens andelen var 42,2 procent i placebogruppen. 

Forbedringer ved IGA og EASI-score blev set ved uge 8, hvor næsten 60 procent i lebrikizumab-gruppen havde opnået EASI-75 mod 25 procent i placebogruppen. 

Studiet inkluderede 211 personer med moderat til svær atopisk dermatitis, som blev randomiserede 2:1 til at modtage lebrikizumab plus topiske kortikosteroider eller placebo-injektioner plus topiske steroider. Lebrikizumab blev administreret hver anden uge, og de anvendte topiske kortikosteroider var cremerne triamcinolonacetonid 0,1 % og hydrocortison 1 %.

Evidens hober sig op

Resultaterne fra ADhere er på linje med de to andre fase III-studier, ADvocate-1 og ADvocate-2, hvis resultater blev offentliggjort på European Academy of Dermatology and Venereology's årskongres, EADV, sidste år. 

Her havde lebrikizumab også en god effekt på eksem målt, hvis respons blev vedligeholdt ved uge 36. 

Responsraterne i det nye ADhere-studie er højere på nogle områder såsom EASI-75, hvilket ifølge forskergruppen bag kan være grundet steroidernes effekt. Om effekten holder på sigt er uvist, hvorfor studiet er forlænget med to år. Behandlingsudløste bivirkninger var mere almindelige ved lebrikizumab, og også på linje med de to tidligere studier. 

Lægemiddelvirksomhederne, Almirall og Eli Lilly, der står bag behandlingen, har søgt om markedsføringstilladelse i både EU og USA. 

Lebrikizumab virker ved at binde selektivt til IL-13, hvilket leder til hæmning af frigivelse af inflammatoriske cytokiner og er samme mekanisme ved lægemidlet Adbry (tralokinumab), som blev godkendt i 2021 til moderat til svær eksem i USA.