HS-patienters modstand mod topikal behandling er en myte

Hvis blot effekten er god, bruger patienter med HS hellere end gerne topikale lægemidler, viser undersøgelse. Patienternes besvarelser er en vigtig påmindelse om, at udvikling af topikale behandlingsmuligheder bør prioriteres højere, siger professor Gregor Jemec. 

Der findes en generel opfattelse af, at patienter med hidradenitis suppurativa (HS) har modstand over for at smøre sig med topikale midler, og det har medvirket til at give et ensidigt fokus på systemisk behandling af HS. Det mener professor Gregor Jemec, der har været med til at lave undersøgelsen, som er lavet på baggrund af besvarelser fra 114 patienter med HS. Resultaterne blev fremlagt som en poster på årets European Hidradenitis Suppurativa Foundation Conference (EHSF 2025).

“Der er et stærkt dogme om, at de alle sammen skal have systemisk behandling, fordi de har modstand mod topikale lægemidler. Men vores undersøgelse viser, at patienterne absolut ikke har noget imod at bruge dem. De vil bare have noget, der virker effektivt og hurtigt,” siger Gregor Jemec,  professor og ledende overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Han fortæller, at baggrunden for at lave undersøgelsen netop var for at blive klogere på, om modstanden mod lokalbehandling reelt er en principiel modstand, eller om den i virkeligheden knytter sig til en manglende effekt. 

Blandt de 114 patienter, der medvirkede i undersøgelsen, svarede 81 procent, at de tidligere havde afprøvet topikal behandling, og heraf var to tredjedele stoppet igen på grund af manglende effekt. Kun ganske få angav, at de var stoppet på grund af prisen (otte procent) eller besvær med at bruge det (syv procent). 

“Det betyder altså, at hvis man finder et virksomt lægemiddel, så vil folk tage det til sig. Og så har de absolut ikke noget imod, at det er topikalt. Hvis bare det virker, bruger de det gladeligt,” siger Gregor Jemec. 

Effekten er altafgørende

Der findes ingen topikale behandlinger målrettet patienter med HS, men nogle bruger forskellige antiseptika. Det kan tage noget af lugten, men har ellers ikke effekt, fortæller Gregor Jemec. Derudover anvendes resorcinol, der kan sammenlignes med en kemisk peeling, og så bruges der lokale midler som clindamycin-creme, der i milde tilfælde kan have en vis effekt. Ulempen er, at det giver en del resistens, hvorfor det ikke længere anbefales, forklarer han.

”Det er de midler, der er brugt traditionelt, men intet af det virker særlig godt, og derfor holder folk op med at bruge det,” siger Gregor Jemec. 

Når patienterne i undersøgelsen skulle beskrive den ideelle behandling af deres HS, svarede de, at den skulle give hurtigt opnået og god effekt, og at den skulle være smertelindrende. Og når de skulle beskrive et topikalt middel, svarede de, at det skulle være lindrende, lugtfrit og have en kølende effekt. 

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at selv svært ramte patienter med HS foretrækker topikal behandling, såfremt den er effektiv. Den gængse opfattelse af, at patienterne ikke har lyst til at bruge topikale behandlinger er altså en fejlopfattelse, der kan være opstået på baggrund af sammenligninger med andre hudsygdomme, siger Gregor Jemec:

“Man drager analogien til andre sygdomme som for eksempel psoriasis eller eksemsygdomme, hvor patienterne skal smøre store hudarealer med creme eller salve. Men HS er en lidt anden sygdom, fordi der ikke er tale om store hudarealer. Patienterne skal altså ikke i samme grad bruge lang tid på at smøre sig ind og derefter samle støv fra hele lejligheden ind, fordi hele huden er fedtet ind.”

At patienter med HS ikke har samme negative indstilling til cremer og salver, understreges altså af patientbesvarelserne, siger han: 

“Patienterne er ikke imod at smøre sig lokalt, tværtimod kan de godt lide det. Den eneste grund til, at de kan have modstand mod det er, hvis midlerne ikke er effektive.”

Ét topikalt middel på vej

I dag er der fortsat et uindfriet behov for effektive behandlingsmuligheder til HS, som er en smertefuld sygdom med stor negativ indflydelse på patienternes livskvalitet. De fleste midler, der aktuelt forskes i, er systemiske, men der er dog én topikal behandling på vej: JAK-hæmmeren ruxolitinib, som der er igangværende kliniske forsøg med blandt patienter med mild til moderat HS.  

Og det er glædeligt, at der er noget på vej, mener Gregor Jemec. Der er nemlig mange gode grunde til at fokusere mere på udviklingen af behandlingsmuligheder, der ikke er systemiske, blandt andet fordi det ofte er forbundet med færre bivirkninger. 

“Topikal behandling er en tiltalende måde at angribe hudsygdomme på. Det er nemt at sige: ’Smør dér, hvor læsionen sidder’, for alle patienter ved lige præcis, hvor det gør ondt, så ingen er i tvivl om, hvordan det skal bruges. Det er et godt princip, fordi det mindsker risikoen for systemiske bivirkninger som følge af medicin, man er nødt til at tage,” siger han og tilføjer:  

“Som læge skal man også tænke på, at man bør prøve at finde de behandlinger, der er sikre, lette, billige og brugbare. Det er også en del af vores pligt.”