EADV-Highlights: Praksisændrende behandlinger og lovende gennembrud

Biologiske lægemidler, JAK-hæmmere og nye doseringsstrategier satte dagsordenen på EADV 2025. Patienter med alopeci, bulløs pemfigoid, psoriasis, kronisk håndeksem og kronisk urticaria kan stå over for nye behandlingsstandarder, der både lover effekt, færre bivirkninger og potentielt økonomiske besparelser. Flere dermatologer ser resultaterne som praksisændrende.

Det var markante nye data, der blev præsenteret på dermatologernes europæiske årsmøde (EADV 2025) i år.

Inden for de sjældne hårsygdomme med ardannende alopeci blev der for første gang præsenteret resultater, som viser, at patienter kan have stor gavn af JAK-hæmmeren Litfulo (ritlecitinib).

Litfulo viser effekt mod ardannende alopeci

I et nyt studie (abstract #LBA-326) fik patienter med fibrosing alopecia (FFA), lichen planopilaris (LPP) og central centrifugal cicatricial alopecia (CCCA) behandling med ritlecitinib. Efter 24 uger sås forbedringer på gennemsnitligt 57 procent i sygdomsaktivitet for LPP, 24 procent for FFA og 24 procent for CCCA. Efter 48 uger var forbedringerne steget til henholdsvis 70, 41 og 52 procent.

Samtidig viste vævsanalyser en nedregulering af inflammatoriske markører i hårsækkene, især hos CCCA-patienter, mens gener for hårdannelse blev opreguleret hos FFA og beslægtede subtyper.

Henrik Sølvsten, praktiserende dermatolog ved Hudlægecenter Nord, anser resultaterne som historisk flotte:

”Det er de bedste resultater, jeg har set for de her sygdomme, hvor vi har så svært ved at finde løsninger.”

Han fremhævede desuden, at der ikke blev set nye sikkerhedsproblemer i studiet:

“Den samme type medicin er allerede anbefalet af Medicinrådet til brug mod pletskaldethed, og jeg forventer bestemt ikke, at vi vil se mange bivirkninger ved at bruge den i denne sammenhæng.”

Halv dosis IL-17- og IL-23-hæmmere ved psoriasis

Et belgisk-hollandsk multicenterstudie viste, at patienter med stabil psoriasis kan nedtrappes til halv dosis IL-17- og IL-23-hæmmere uden at miste behandlingskontrol. 244 patienter blev randomiseret til standardbehandling eller gradvis dosisreduktion (først til 67 procent og derefter til 50 procent af den oprindelige dosis).

Efter 18 måneder havde begge grupper samme lave niveau af sygdomsudbrud, og 74,5 procent i dosisreduceret gruppe havde fortsat sygdommen under kontrol. PASI og DLQI forblev stabile, og ingen nye bivirkninger blev observeret.

Dermatolog Nikolai Loft, Herlev og Gentofte Hospital, vurderede, at studiet i princippet bør ændre praksis for behandlingen med IL-17- og IL-23-hæmmere:

“De sammenligner de to grupper og finder ikke, at der er nogen forskel på antallet af patienter, der oplevede forværring af deres psoriasis i de to grupper. Det viser, at man vil kunne gøre det samme, uden at det vil have øgede negative konsekvenser for patienten.”

Han understregede den økonomiske og kliniske værdi:

“Udover at det har en åbenlys fordel økonomisk, så betyder det også, at patienten udsættes for mindre medicin og derfor også potentielt færre bivirkninger.”

Biologiske præparater til bulløs pemfigoid

I et retrospektivt studie udgivet i The Journal of Dermatology og omtalt på EADV blev der vist betydelig effekt af Dupixent (dupilumab) og Xolair (omalizumab) mod bulløs pemfigoid (BP).

Af 58 inkluderede patienter opnåede 90,6 procent sygdomskontrol med dupilumab, mens 77,8 procent havde effekt af omalizumab. Effekten indtrådte inden for 2–4 uger, og bivirkningerne var milde.

Rikke Bech, overlæge ved Aarhus Universitetshospital, vurderede resultaterne som klinisk lovende for en sårbar patientgruppe:

“De har kun milde bivirkninger, hvilket har stor betydning, da BP ofte rammer mennesker over 65 år og mennesker, som i forvejen har neurologiske lidelser, hjerte-kar-sygdomme eller andre komorbiditeter.”

Hun fremhævede desuden potentialet for hjemmebehandling:

“På den måde kan patienterne med BP blive behandlet i deres hjem og i deres nærmiljø, hvilket også har stor betydning, hvis man fejler noget andet – for eksempel demens.”

Anzupgo reducerer både bakterier og smerter ved håndeksem

Et dansk fase IIb-studie (abstract #6707) viste, at JAK-hæmmeren Anzupgo (delgocitinib) både reducerer smerter og mængden af Staphylococcus aureus hos patienter med kronisk håndeksem (CHE).

258 patienter blev randomiseret til doser på 1, 3, 8 eller 20 mg/g to gange dagligt i 16 uger. Patienterne oplevede reduktion i sværhedsgrad af håndeksem samt i tæthed af S. aureus. Smerteniveauet, målt via Hand Eczema Symptom eDiary, faldt markant i aktivt behandlede grupper.

Line Brok Nørreslet, Odense Universitetshospital, fremhævede betydningen:

“Det nye præparat kan blive en ny spiller på banen i forhold til at forbedre hudbarrierefunktionen og få færre bakterier.”

Hun understregede samtidig effekten på livskvalitet:

“Der er klart en betydeligt reduceret livskvalitet. Derfor er det positivt, hvis et præparat som delgocitinib både kan modhjælpe smerter og indirekte forbedre livskvaliteten.”

Danske registerdata for Xolair ved urticaria

Danske forskere præsenterede på EADV 2025 (abstract #3114) et registerstudie af 1.797 patienter med kronisk spontan urticaria (CSU), som viste, at den mediane behandlingsvarighed (drug survival, DS) for første serie omalizumab er 2,2 år (95% CI 2,03–2,36). Ved efterfølgende serier var varigheden kortere, omkring 1 år.

Kaplan-Meier-analyser viste, at behandlingsvarigheden var ens på tværs af regioner trods forskelle i klinisk praksis. Forskerne understregede dog, at valg af datakilde (register vs. kliniske databaser) har afgørende betydning for fortolkningen.

Forskerne konkluderede:

”Den mediane behandlingsvarighed af omalizumab hos voksne patienter med CSU var cirka to år. På trods af regionale forskelle i behandlingspraksis forbliver varigheden konsistent.”