Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Rygestop i forbindelse med lungekræft matcher øvrige behandlingstilbud

Under udarbejdelse af Kliniske retningslinjer for rygeophør ved udredning og behandling for lungekræft, slog det forfatteren, hvor stor betydning rygestop har for denne gruppe patienter. At stoppe med at ryge er nemlig lige så effektfuldt som kemoterapi, strålebehandling og kirurgi.

Når en patient bliver diagnosticeret med lungekræft tilbydes kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling alt efter type af lungekræft, patientens almene tilstand og hvor udbredt sygdommen er. Nu viser det sig, at de patienter som ryger, får lige så meget effekt ud af et rygestop som af de gængse behandlingstilbud.

”De positive effekter der er ved operation, kemoterapi eller strålebehandling, kan sammenlignes med at stoppe med at ryge – og det er både vurderet på overlevelse og på livskvalitet,” siger overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital, Anders Løkke.

Han har netop skrevet den kliniske retningslinje om rygeophør ved udredning og behandling for lungekræft og i den forbindelse gik det op for ham, hvor stor effekt et rygestop har for lungekræftpatienter, der ryger.

”Naturligvis, er der ikke lavet studier, hvor man har trukket lod, således at en gruppe lungekræftpatienter skulle tvinges til et rygestop, mens en anden gruppe ikke måtte stoppe - for det ville ganske enkelt være uetisk,” siger Anders Løkke men pointerer samtidigt, at man på anden led har høstet stor viden på feltet og samlet en lang række data om, hvilke patienter, der ryger inden og efter henholdsvis operation, stråler og kemobehandling.

Berøringsangste og uden uddannelse

Alligevel mener Anders Løkke ikke, at den viden bliver brugt godt nok ude på landets hospitaler:

”Jeg tror, det kommer meget bag på sundhedspersoner, hvor meget et rygestop betyder, når man er syg – og det er ekstra vigtigt, hvis man har kræft,” siger overlægen og fortæller, at der bestemt er en form for berøringsangst blandt sundhedspersonalet, når man taler om rygestop.

”Umiddelbart efter patienten har fået en kræftdiagnose, kan man godt have lidt ondt af ham, og så kan det være svært at belemre patienten med et rygestop i den konkrete situation,” siger Anders Løkke og understreger, at det mere end nogensinde før er der, sundhedspersonalet skal hive rygestoppet op af baglommen.

Samtidigt peger han på, at det kan være svært at træde i rygestop-karakter, fordi personalet ikke nødvendigvis er klædt ordentligt på til at initierer et rygestop for denne patientgruppe.

”For nogle år siden havde man rygestopklinikker og rygestopinstruktører på hospitalerne, men det har man jo langt hen ad vejen sparet væk, så der mangler nogen professionelle med kundskaberne,” pointerer Anders Løkke, der samtidigt indrømmer, at han selv var temmelig overrasket, da det gik op for ham, hvor essentielt et rygestop er, når man er syg med lungekræft:

”Jeg vidste naturligvis, at et rygestop var godt, men jeg vidste ikke, at det var på niveau med de øvrige behandlinger,” understreger Anders Løkke og peger samtidigt på, hvor billig en behandling, et rygestop er.

”Eksempelvis kostede strålekanonen i Århus omkring en milliard kroner, og så skal den bemandes og serviceres, så det er nogle dyre behandlinger sammenlignet med et rygestop,” påpeger overlægen, der dog ikke mener, man skal tilbyde patienterne enten eller – hellere både og.

”Samtidigt skal man huske på, hvor plagede patienterne kan være af bivirkningerne fra kemoterapi og strålebehandling, ligesom operationerne kan være ret voldsomme,” siger Anders Løkke, mens han understreger, at et rygestop stort set er bivirkningsfrit.

”Men det er klart, at hvis der aldrig er nogen, som fortæller dig, hvor vigtigt det er, at du stopper med at ryge, så er det heller ikke sikkert, at du prioriterer det, når du står i en situation, hvor du er nervøs og bange for fremtiden og måske ryger mere end nogensinde før,” slutter Anders Løkke.