Skip to main content

Komplet vejledning om behandling af astmasyge med biologiske lægemidler

Skrevet af Jette Marinus den i kategorien Lunger og luftveje.

I marts blev anden del af behandlingsvejledningen for biologiske lægemidler til svær astma godkendt, således at den samlede vejledning nu er offentliggjort.

I den fælles regionale behandlingsvejledning redegør Medicinrådet blandt andet for evidensen af kliniske effekter og angiver desuden retningslinjer for anvendelsen af de biologiske lægemidler, som specifikt er godkendt til patienter med svær astma. 

Tidligere har Medicinsk Tidsskrift skrevet om Medicinrådets godkendelse af første del af behandlingsvejledningen for astmapatienter med svær eosinofil astma. Fornyligt blev anden del af dokumentet offentliggjort, hvori vejledning til behandling af patienter med svær, allergisk astma med biologiske lægemidler er inkluderet.

I forhold til behandling med omalizumab skriver Medicinrådet, at lægemidlet bør overvejes til patienter med svær, allergisk astma, som opfylder følgende kriterier:

  • Der er foretaget systematisk udredning af mulig svær astma, jf. DLS’ retningslinjer.
  • Behandlingstrin svarende til svær astma i det foregående år, jf. ERS/ATS’ retningslinjer, det vil sige kombinationsbehandling med højdosis ICS samt en eller flere tillægsbehandlinger og/eller fast behandling med OCS.
  • Allergisk astma: påvist sensibilisering overfor et helårsallergen ved priktest og/eller måling af forhøjede specifikke IgE-antistoffer (> 0,35 kU/L) samt symptomer ved relevant eksponering for allergenet.
  • ≥ 2 årlige eksacerbationer OG/ELLER daglig vedligeholdelsesbehandling med OCS i en dosis på ≥ 5 mg prednisolon ækvivalent i mere end 50 % af tiden i det foregående år.

Samtidigt peger rådet på, at effekten af omalizumab bør monitoreres i fire måneder efter opstart med henblik på vurdering af bivirkninger og umiddelbar vurdering af effekt på OCS-reduktion, astmakontrol og livskvalitet. Efter 12 måneder monitoreres med henblik på vurdering af behandlingseffekt på antal årlige eksacerbationer, og der tages stilling til, om behandlingen kan fortsætte eller bør seponeres. Hvis behandlingen fortsættes, monitoreres årligt.

Selv om Medicinrådet understreger, at langt de fleste patienter med svær astma kan opnå kontrol med behandling med tillæg af LAMA, LTRA og/eller theofyllin, erkender rådet, at der vil være en mindre andel af patienter, som ikke opnår tilstrækkelig sygdomskontrol, og som derfor har svær, refraktær astma. For denne gruppe patienter med allergisk astma er der mulighed for tillægsterapi i form af biologiske lægemidler som ovennævnte.

I forbindelse med justering af den gængse behandling pointerer Medicinrådet, at det bør overvejes, om bedre behandlingseffekt og lavere bivirkningsrisiko, herunder ikke mindst bivirkninger ved systemisk steroid behandling, kan opnås ved valg/tillæg af andre lægemidler inden for samme gruppe af lægemidler, herunder primært valg af inhalationssteroid. Dette kan kræve et intensivt forløb med justering af medicin samt afdækning af modificérbare risikofaktorer og komorbiditet (f.eks. rhinitis, rygning, overvægt, allergeneksponering), sikring af adhærens og oplæring i korrekt inhalationsteknik. Det er vigtigt, at der er fokus på denne del af astmabehandlingen, når rammerne for behandling af svær astma udstikkes.

Læs hele vejledningen her på medicinraadet.dk