Ny rekommandation for biologiske lægemidler til svær astma

Medicinrådet har netop offentliggjort den seneste lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til behandling af svær astma.

Medicinrådet vurderer blandt andet, hvilket biologisk lægemiddel, der først bør ordineres til patienter med svær eosinofil astma, ligesom der i rekommandationen er beskrevet, hvem der kan komme i betragtning til behandling med anti-IL-5.

Denne nyeste rekommandation for biologiske lægemidler til patienter med svær astma er ifølge Charlotte Ulrik, professor i lungesygdomme ved KU og overlæge, dr.med. ved Lungemedicinsk Adeling på Hvidovre Hospital helt efter bogen, og ganske som hun forventede.

”Det, vi var mest spændte på, var, hvordan anbefalingerne blev i forhold til den biologiske behandling af svær eosinofil astma,” fortæller Ulrik og hentyder til medicinering med anti-IL-5 i form af lægemidlerne mepolizumab, reslizumab eller benralizumab.

Den biologiske behandling bør anvendes til patienter med svær, eosinofil astma med behov for reduktion af eksacerbationer og/eller reduktion i daglig oral kortikosteroid, som opfylder opstartskriterierne. Der er ikke klinisk relevant forskel i effekt og bivirkningerne mellem mepolizumab, reslizumab og benralizumab, som derfor ligestilles til 80 procent af populationen – alligevel har Medicinrådet lavet en prioriteret rækkefølge af lægemidlerne.

Længst på markedet, først på rekommandationen

Netop rækkefølgen blev som professor Charlotte Ulrik og hendes kollegaer forudså med Nucala (mepolizumab) som førstevalg, Cinqaero (reslizumab) som nummer to og Fasenra (benralizumab) som rosinen i pølseenden.

”Medicinrådet har listet præparaterne til behandling af svær eosinofil astma op i den rækkefølge, de er kommet på markedet. Derfor passer det godt med, hvad vi har af erfaringer med lægemidlerne i den daglige klinik,” forklarer Ulrik og uddyber:

”Når man kigger på biologisk behandling af svær eosinofil astma, anbefales Nucala som førsteprioritet, og det er også det præparat, vi specialister har mest erfaring med,” pointerer Ulrik og peger samtidigt på, at mepolizumab er let at have med at gøre, da alle patienter får samme dosis, ligesom det er nemt at give, da patienten får det subkutan.

Cinqaero, der er anden valg, gives som infusion, hvorfor man nødt til at lægge en venflon.

”For en del af patienterne, vil det ikke være noget problem. Men der vil være nogle, hvor det at skulle have lagt venflon hver fjerde uge er en udfordring” siger Charlotte Ulrik og forklarer, at hvis patienten eksempelvis er overvægtig, fordi han har fået meget prednisolon for sin astma eller har fået astma, fordi han vejer for meget, så kan det blive en svær kombination.

”Fasenra, der er prioriteret som sidste valg, er seneste præparat på markedet. Benralizumab (Fasenra), er en receptor antagonist, og griber derved ind lidt højere oppe i den inflammatoriske kaskade, patienterne har i deres luftveje, end de andre præparater, og det kan måske give anledning til bekymring hos nogle,” forklarer Ulrik.

Selv er professoren parat til at følge rekommandationen, men vil muligvis tage andre valg i enkelte tilfælde.

”Jeg vil bestemt følge anbefalingen, men det er klart, at for den enkelte patient kan der være forhold, der taler for, at jeg vælger noget andet end anbefalingens førstevalg. Eksempelvis hvis jeg har en patient, der kommer langt fra, som får Nucala hver fjerde uge, så kan der være en stor fordel for patienten i at skifte til Fasenra, der blot skal gives hver ottende uge,” slutter professoren.