National Lungesatsning vil accelerere opgaveflytning

Opgaveflytningen i almen praksis vil accelerere, når regeringens Nationale Lungesatsning, med mere end 300.000 ekstra lungefunktionsmålinger hos de alment praktiserende læger, rulles ud over de næste fire år.

Det vurderer Ph.d.-studerende, Helle Riisgaard, der forsker i opgaveflytning i almen praksis.

Med regeringens nyligt lancerede Nationale Lungesatsning, og de nye anbefalinger for behandling af KOL, blandt andet i almen praksis, forventer myndighederne, at der over de næste fire år skal foretages op mod 360.000 ekstra lungefunktionsmålinger hos de praktiserende læger.

Ph.d.-studerende, Helle Riisgaard, ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis, er ved at lægge sidste hånd på sine undersøgelse af opgaveflytning i almen praksis, i forbindelse med behandling af KOL-patienter. Helle Riisgaard vurderer, det er sandsynligt, at Lungesatsningen kan være med til at accelerere opgaveflytningen i almen praksis hen over de næste fem år:

”De alment praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende - så med udgangspunkt i litteraturen på området, og set på baggrund af den viden, jeg har tilegnet mig gennem mit forskningsprojekt, er det klart mit indtryk, at flere og flere læger vil se efter nye måder at organisere klinikkens opgaver på. Men selvfølgelig inden for rammerne af, hvad der er fagligt forsvarligt,” vurderer Helle Riisgaard.

Lægen afgiver rutineopgaver

I almen praksis har opgaveflytning længe været et varmt emne, når der skulle findes løsninger på den øgede arbejdsbyrde, tiltagende kvalitetskrav og stigende antal patienter med en kronisk sygdom, som følge af en højere gennemsnitslevealder i befolkningen. Og med sundhedsmyndighedernes Nationale Lungesatsning, der blev lanceret lige før årsskiftet, vil tendensen formodentlig blive forstærket.

Opgaveflytnings grundtanke er at flytte de opgaver, der ikke kræver specialiseret lægefaglig viden, til andre sundhedsfaglige personalegrupper i klinikkerne, og på den måde frigøre lægens ressourcer til de opgaver som kun lægen kan tage sig af. Helle Riisgaard nævner lungefunktionsmålinger som et eksempel på en opgave, der i nogle klinikker er flyttet fra læge til sygeplejerske eller andet sundhedspersonale:

”Det er min oplevelse, at rutineopgaver som f.eks. spirometermålinger, flere steder varetages af klinikkens personale, i stedet for af lægen selv – bortset fra års-kontrollerne af KOL-patienter, som lægen selv primært står for,” pointerer Helle Riisgaard

Opgaveflytning – en samfundsudvikling

Formålet med Helle Riisgaards studiet er dels at belyse, hvor udbredt opgaveflytningen i almen praksis aktuelt er i dag, dels at undersøge, hvad opgaveflytningen betyder for

sundhedspersonalets jobtilfredshed, og endeligt at analysere sammenhængen mellem opgaveflytning og den patientoplevede kvalitet.

Helle Riisgaards resultater er endnu ikke publiceret, men tendensen peger på, at opgaveflytning i almen praksis er kommet for at blive:

”Opgaveflytning i almen praksis er en konsekvens af vores generelle samfundsudvikling. Hos familielægen for 40 år siden, var det helt naturligt lægen, der tog blodprøver - for der var ikke andre til at tage dem. I dag er lægerne, for det meste, samlet i større lægehuse. Og det at tage blodprøver er helt naturligt blevet en opgave for sygeplejersker eller laboranter.”

I takt med, at mange mindre lokalsygehuse er blevet lukket, er også flere kontrol-, rutine- og administrative opgaver blevet lagt over i almen praksis, og det er formodentlig medvirkende til, at man i fremtiden vil se flere og flere læger, der organiserer opgaverne i klinikken anderledes, så klinikkens øvrige sundhedspersonale efteruddannes til at kunne løse opgaver, der tidligere blev varetaget af lægen.

Stor tillid til praksispersonalet

Når vi ser på den patientoplevede kvalitet ved opgaveflytning i almen praksis, har tidligere studier vist, at patienter generelt ikke har præferencer for enten læge eller andet sundhedsfagligt personale, vel og mærke, når det handler om rutineopgaver. Resultatet fra en tidligere dansk undersøgelse pointerer dog, at jo mere syge patienterne er, desto større behov har de for kontinuitet og dermed udelukkende at være tilknyttet én læge i klinikken. Studiet har dog kun undersøgt forholdet mellem patient og læge, og siger dermed ikke noget, om den faste tilknytning eventuelt kunne være til en anden sundhedsfaglig person i klinikken.

”Det er især tryghed og kontinuitet, der er vigtigt for patienter med svær sygdom – det ved vi, men der er endnu ingen studier, der siger noget definitivt om, om de svært syge patienter helst vil være tilknyttet en læge, eller en anden sundhedsfaglig person,” fastslår Helle Riisgaard.

Selvom der også findes skeptiske røster i forhold til opgaveflytning i almen praksis, så er det Helle Riisgaards indtryk, at langt de fleste alment praktiserende læger har stor respekt for deres personale og for personalets udviklingspotentiale i forhold til at varetage sundhedsfaglige opgaver, som lægerne tidligere tog sig af.

Helle Riisgaard forventer at publicere resultaterne fra sit Ph.d.-studie i løbet af efteråret 2016.