Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Kirsten Sidenius

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Men netop SABAs værdi som førstevalg på astmatikerens medicinhylde er man begyndt at stille spørgsmålstegn ved både nationalt og internationalt. 

Inhaleret SABA har været behandlingsvalget til patienter med mild astma med relativ sjældne symptomer i omtrent 50 år. Astma blev tidligere primært betragtet som en sygdom med bronkokonstriktion, hvorimod viden om og forståelse for vigtigheden og betydningen af inflammationen i bronkierne som baggrund for sygdommen igennem årene er tiltaget.

For gennem årene er der blevet forsket en hel del i sygdommen - blandt andet i medicinering af astmatikere og senest har det første af de to SYGMA-studier bekræftet, at behovsdreven brug af inhalationssteroider i kombination med den langtidsvirkende beta2-agonist formoterol i en inhalator giver en overlegen symptomkontrol og en reduktion i svære exacerbationer sammenlignet med SABA.

”Det er noget fuldstændigt nyt, at GINA (Global Initiative for Astma, red.) i behandlingstrin 1 under foretrukne behandlinger, anbefaler en behandling der både skal forhindre exacerbationer og kontrollere symptomer. Aldrig tidligere er lavdosis inhalationssteroid/-formoterol i kombination blevet anbefalet i denne gruppe,” siger praktiserende speciallæge, Kirsten Sidenius, lungespecialist ved Allergi og Lungeklinikken Helsingør og fortsætter:

”Patienter der ud fra anamnesen korrekt indplaceres på behandlingstrin 1 og 2 har ikke mange symptomer på dette tidspunkt – fra et par symptomer om måneden til et par om ugen. Måske netop derfor, er denne patientgruppe ikke den bedste til at huske at tage deres medicin; heller ikke dem på behandlingstrin 2, der også tidligere burde have fast lavdosis ICS. En del patienter vil derfor først tage medicin, når de mærker astmasymptomer, og mange vil tage den blå, fordi de føler, der er en her og nu effekt. Men SABA’en gør ikke noget grundlæggende ved inflammationen,” lyder det fra Kirsten Sidenius, som mener, det er essentielt at tage fat om den bagvedliggende problematik i astmaen.

Inflammationen bør adresseres

”Den ændring vi ser fra GINA er vand på min mølle, for det er oplagt, at idet astma er en inflammatorisk sygdom bør den bagvedliggende årsag naturligvis adresseres,” siger specialisten og peger på, at hun længe har argumenteret for, at kombinationsbehandling er en god løsning, særligt for de patienter, der har en dårlig sygdomskontrol.

”Mellem 30 og 40 procent af de astmatikere, der ender på sygehusene, er dem med sjældne symptomer og karakteseret som havende mild astma, der efter guidelines skulle have behandling svarende behandlingstrin 1 og 2. Det viser, at selv om de ikke har særlig mange symptomer, er deres risiko for exacerbationer bestemt ikke forsvindende. Og dét er simpelthen hele baggrunden for ændringen i GINAs retningslinjer,” siger Kirsten Sidenius og peger på, at det er revolutionerende, at man lægger op til behandling med lavdosis inhalationssteroider ved de umiddelbart mildeste tilfælde af astma. 

”I virkeligheden peger GINA 2019 på, at lette astmatikere også har brug for at kontrollerer deres sygdom med forebyggende behandling. Det sagde man ikke tidligere, hvor dem i gruppe et udelukkende blev anbefalet at tage SABA.”

Kirsten Sidenius mener dog, at det er vigtigt at huske på, at alle astmatikere uagtet sværhedsgrad har brug for anfaldsmedicin, der altid er tilgængelig. Førstevalget af anfaldsmedicin er for alle astmatikere uagtet behandlingstrin ICS/formoterol, men for behandlingstrin 2-5 kan SABA fortsat bruges, ligesom det kan på behandlingstrin 1, såfremt det kombineres med lavdosis ICS samtidigt.

For stor ”afhængighed” af SABA

”SABA har også gode egenskaber, for medicinen kan redde folk, som har et astmaanfald og lette symptomer her og nu. Så akut er SABA godt nok, men hvis patienten ikke får gjort noget ved den bagvedliggende inflammation, kan det resultere i en exacerbation og en tur på skadestuen,” forklarer Sidenius og peger på, at GINA ikke er firkantede i deres udmelding omkring SABA.

”Ja, GINA lægger op til, at SABA bliver kørt lidt i baggrunden i behandlingen af astmatikerne, men det fjernes ikke fuldstændigt fra anbefalingerne. I stedet lægger GINA op til en mere velovervejet brug af SABA, samt at inflammationen altid adresseres, og det, synes jeg, er fornuftigt,” siger Sidenius, som har set en del overforbrug af SABA i sin tid som speciallæge.

”Man skal huske, at astmatikere på behandlingstrin 1 og 2 er vant til isoleret behandling med SABA, så derfor stoler en stor del af denne patientgruppe fuldstændigt på behandling med SABA,-  en opfattelse, der formodentligt bliver styrket af medicinens hurtige lindring af deres symptomer. Samtidigt har de fleste astmatikere altid den blå medicin et sted i hjemmet – den er tilgængelig, og så er den billig,” siger Kirsten Sidenius.

"Tiltroen til SABA som hovedbehandling styrkes hos mange af patienterne, der ender med en tur på skadestuen og på øvrige hospitalsafdelinger i forbindelse med astmaanfald og exacerbationer. SABA er i centrum ved den akutte behandling og den virker umiddelbart, hvorimod den givne Prednisolon først har effekt efter timer eller dage. Forståelse for sygdomsmekanismen via sufficient patientuddannelse samt behandling ifølge de nye GINA guidelines, skulle gerne på sigt ændre dette, så inflammationsbehandling og forebyggelse af exacerbationer altid får en central plads."