Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinders symptomer på KOL er anderledes

Længe har det heddet sig, at KOL var en mandesygdom, men det er en fordom, der er vigtig at komme til livs, for den hindrer sommetider lægen i at diagnosticere kvinder med KOL i tide.

Når kvinder udvikler KOL, er deres sygdomsbillede forskelligt fra det, man kender hos mænd - det peger ny forskning offentliggjort i European Respiratory Review på.

Generelt ligner kvinders symptomer på sygdommen ikke dem, lægen ser hos mænd, og det kan forvirre både patient og den praktiserende læge.

Data viser, at kvinder med KOL ofte møder op hos den praktiserende læge med en heftig træthed, mens mændene går til lægen, fordi de har åndenød og ikke kan få vejret. Det er en af årsagerne til at kvinder bliver diagnosticeret senere i sygdomsforløbet end mænd – og det er skidt.

”Jo tidligere man opdager KOL og kommer i gang med at behandle patienten, des bedre. For bremser man sygdommen på et tidligt stadie, påvirker den ikke nødvendigvis patienten i hverdagen, ligesom en mild KOL ikke behøver at begrænse patientens aktivitetsniveau. Derfor er det essentielt, at vi har mere fokus på kvinder, som klager over træthed,” siger Anders Løkke, lungespecialist og specialeansvarlig overlæge på Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus.

Anders Løkke peger samtidigt på, at en af årsagerne til at kvinderne oplever sygdommen anderledes end mænd, kan være, at kønnenes arbejdsmiljø ikke ligner hinanden.

”De arbejdspladser, der kan være en udløsende faktor i forbindelse med KOL, er typisk steder, hvor hovedparten af medarbejderne er mænd. Det kan være håndværkere, vejarbejdere, asfaltarbejdere, landmænd og øvrige arbejdspladser fulde af støv og tunge løft – alt sammen noget som kan tage pusten fra medarbejderen, og særligt hvis lungerne i forvejen er dårlige,” lyder der fra Anders Løkke, der samtidigt understreger, at selv om kvinder bestemt kan have hårdt arbejde, er det oftere mænd, som oplever at få åndenød på jobbet, og derfor opdager, at de har problemer med lungerne

”Men selv om kvinderne ikke nødvendigvis har fysisk hårde jobs, bliver de stadig udmattede, når lungerne er dårlige. De kan måske godt følge med i det, de laver uden at blive voldsomt forpustede, men det tærer på kræfterne, fordi de skal bruge meget energi på at trække vejret,” forklarer overlægen.

Mere fokus på kvindernes lunger i praksis

Netop på grund af de lidt misvisende symptomer opfordrer Anders Løkke til, at de praktiserende læger tænker i retning af KOL, når kvinder præsenterer dem for symptomer som stor træthed.

”Det er en god idé, at man også ude i praksis tænker KOL ind i sygdomsbilledet og finder lungefunktionsapparatet frem, når en kvindelig patient over 35 år klager over at være mere træt end vanligt – særligt hvis hun er eller har været ryger,” siger lungespecialisten og fortæller, at noget tyder på, at kvinder er lidt mere påvirkelige af røg end mænd og nemmere udvikler KOL. Hvorfor det er sådan, ved man ikke, men den mest fremherskende teori er, at det skyldes hormonpåvirkning.

”Derfor er det virkelig væsentligt for kvinderne at vide, at hvis de føler sig drænet og mere trætte end vanligt igennem en længere periode - og samtidigt ryger eller er udsat for skadelige ting på arbejdspladsen eller for passiv rygning – bør de gå til lægen og få målt deres lungefunktion. Den slags symptomer bør ikke slås hen som almindelig træthed – det bør tjekkes hos egen læge.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter