Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

GINA sikrer bedre muligheder for behandling af børn med astma

Over sommeren har GINA uploadet 2019 årsrapport for deres globale astma strategi på organisationens hjemmeside. Heri bliver der lagt op til en mere omfattende og varieret behandling af de yngste astmapatienter.

I årsrapporten er der tilføjet flere behandlingsmuligheder for børn med (svær) astma, og de forskellige tiltag bliver taget vel imod hos specialisterne, heriblandt Charlotte Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

”Det, jeg tænker om diverse tiltag på børneområdet, er, at det er fornuftigt at stille nogle alternativer op, når man har at gøre med børn med meget svær astma,” siger professoren, der har indgående kendskab til diverse præparater.

Blandt præparaterne er den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin tiotropium (Spiriva, Braltus mm.), der er en etableret del af behandlingen af de voksne patienter med sværere astma.

”Tiotropium bliver i GINAs 2019 rapport nu anbefalet til børn fra seks år og opefter. Det er godt, for når man har en patient, der allerede er i behandling med ICS og LABA, men ikke er velbehandlet, bør man som udgangspunkt forsøge at supplere med noget andet og ikke blot øge inhalationssteroid-dosis,” lyder anbefalingen fra Charlotte Ulrik, som fortsætter:

”Ydermere er det sådan, at flere studier tyder på, effekten ikke altid er den samme hos børn som hos voksne, når vi taler om ICS-LABA kombination, derfor kan tiotropium være et godt supplement.”

Mindst muligt medicin

Charlotte Ulrik understreger samtidigt, at speciallægerne generelt forsøger at give deres patienter mindst muligt medicin – og i den sammenhæng kan tiotropium være et godt valg til den yngre astmapatient, som får høje doser inhalationssteroid i kombination med LABA.

Desuden lægger professoren vægt på, at tiotropium har en gunstig bivirkningsprofil med mundtørhed som den hyppigste. 

”Netop fordi tiotropium bivirkningsmæssigt ser meget fredsommeligt ud - også for de mindste patienter, synes jeg, det er fint at anbefale det til den yngre patientgruppe som tillægsbehandling,” fastslår professoren.

Mere biologisk medicin til børn

Også på den biologiske side er der med dupilumab kommet endnu en behandlingsmulighed til de yngste astmapatienter. Dupilumab anbefales nu til børn fra 12 år.

”Dupilumab er biologisk medicin ligesom de i Danmark allerede markedsførte Xolair, Nucala, Cinqaero og Fasenra, men mekanismen er lidt anderledes for dupilumab, som i øjeblikket er på markedet i Danmark til behandling af atopisk dermatitis. Nu er det blevet godkendt af EMA til behandling af svær astma også til børn fra 12 år og opefter,” forklarer Ulrik, der ser biologisk medicin som en god behandlingsmulighed – også til de yngste patienter med svær astma. 

”Hvis man som patient har været gennem en relevant udredning for svær astma og ikke har god sygdomskontrol med præparater, man kan suge ned i lungerne, er de biologiske lægemidler måske vejen frem. Særligt når vi taler om børn, som udover relevant inhalationsmedicin er i vedligeholdelsesbehandling med prednisolon, som helt klart er noget, man så vidt muligt skal undgå ikke mindst hos børn,” pointerer Charlotte Ulrik og peger på, at bivirkningsprofilen er langt mere gunstig for dupilumab end for vedligeholdelsesbehandling med prednisolon.

”Desuden er det ofte sådan, at børn med meget svær astma også har atopisk dermatitis, hvorfor det er logisk at vælge et biologisk lægemiddel som dupilumab, der er godkendt til behandling af begge sygdomme,” understreger professor Ulrik.

De praktiserende læger bør henvise videre

Når den biologiske medicin skal ordineres, sker det hos specialisterne. Derfor er det ifølge Ulrik essentielt, at de praktiserende læger sender deres patienter videre i systemet, når patientens astma trods vedvarende behandling ikke er velkontrolleret.

”Specielt med børn skal man ikke behandle dem i lang tid, hvis behandlingen ikke har den ønskede effekt. For hvis det viser sig, at det er noget andet, de fejler, skal man have diagnosticeret det og tilrettet behandlingen så hurtigt som muligt,” lyder det slutteligt fra Charlotte Ulrik.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter