Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk studie skal forebygge genindlæggelser af KOL-patienter

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skal i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed undersøge, hvordan praktiserende læger forebygger de mange indlæggelser og ambulante besøg iblandt KOL-patienter.

I Danmark er der nemlig et højt antal indlæggelser af blandt andet patienter med KOL sammenlignet med vores nordiske naboer.

Undersøgelsen skal blandt andet give svar på, hvordan man øger kvaliteten i behandlingen af kronisk syge allerede i almen praksis. Faglige anbefalinger fra blandt andre Sundhedsstyrelsen peger på, at almen praksis og den øvrige primære sektor spiller en central rolle i forhold til forebyggelsen af kronikerrelaterede indlæggelser – for eksempel blandt patienter med KOL.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlingen af kronikere foregår i borgerens eget miljø og i primærsektoren for at sikre den bedst mulige livskvalitet.

OECD har ligeledes påpeget, at en effektiv behandling i den primære sektor kan reducere akut forværring af kroniske sygdomme og forebygge unødvendige hospitalsindlæggelser.

Derfor skal man forsøge at identificere mulige forskelle i antallet af de kontakter, som KOL-syge har med sygehuset – herunder indlæggelser og ambulante besøg. Undersøgelsen skal afdække, hvad der kan tilskrives forskelle i behandlingen i almen praksis, samt hvilke faktorer der kan være årsag til forskellene. Desuden skal det undersøges, hvordan man arbejder med kronikere i almen praksis, og hvilken rolle almen praksis rolle spiller i det samlede sundhedsvæsen.

Formål med undersøgelsen

Med udgangspunkt i en kvantitativ benchmarking-analyse vil man undersøge almen praksis evne til at forebygge sygehuskontakter blandt kroniske patienter. Ud over benchmarking-analysen bliver der lavet kvalitative studier i 10 almene praksisser, der skal skabe et detaljeret, praksisnært indblik i, hvordan læger og praksispersonale arbejder med kronikere, herunder hvilke udfordringer og succeser de oplever. Studierne skal gøre det muligt at belyse og sammenligne kronikerindsatsen på tværs af forskellige praksisformer.

Benchmarking-analysen udføres på baggrund af registerdata og foretages, så der tages højde for de rammevilkår, som de praktiserende læger arbejder under. De forskelle i almen praksis, som benchmarking-analysen viser, vil man forsøge at forklare ud fra karakteristika for praksis: praksisform, antal læger, praksispersonale mv.

I den kvalitative analyse laves dybdegående beskrivelser af, hvordan kronikerindsatsen er organiseret og udført i de 10 almene praksisser, samt hvilke udfordringer og muligheder der opleves af læger og praksispersonale, både i forhold til intern organisering, sundhedsdata, patientpopulationen og det øvrige sundhedsvæsen.

FAKTA OM KOL I DANMARK

I Danmark er der generelt flere KOL-relaterede indlæggelser pr. indbygger end i de øvrige nordiske lande, som for eksempel Sverige og Norge. Sammenlignet med Sverige er der i Danmark 71 procent flere KOL-relaterede indlæggelser pr. 100.000 indbyggere. Tilsvarende er der i Danmark 18 procent flere diabetesrelaterede indlæggelser pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med Sverige. Dette tyder på, at der er plads til forbedring i den danske kronikerindsats.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter