Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

ICS-LABA som behovsmedicin nedbringer antallet af akutte episoder hos astmasyge

Symbicort Turbuhaler ser ud til at kunne reducere antallet af alvorlige forværringer, når den anvendes som antiinflammatorisk behovsmedicin hos patienter med mild til moderat astma.

Det antyder det uafhængige Practical-studie, hvor Symbicort Turbuhaler (med indholdsstofferne budesonid og formoterol (ICS-LABA)) blev  ordineret til en gruppe deltagere i form af behovsmedicin, mens en kontrolgruppe blev behandlet med budesonid og terbutaline (ICS-SABA) to gange dagligt.

Resultaterne er offentliggjiort i The Lancet, hvor forskerne konstaterer, at når Symbicort blev taget som anti-inflammatorisk behovsmedicin var behandlingen mere effektiv i forhold til at reducere omfanget af svære exacerbationer og at behandlingen forlængede tiden, inden den første svære forværring ramte patienten. Når budesonid derimod blev taget som vedligeholdelsesbehandling sammen med terbutaline var effekten ringere.

”Tidligere ville patienter med mild til moderat astma tage almindeligt behovs-medicin uden forebyggende medicin i inhalatoren. Den behandling højner deres risiko for at dø af deres sygdom. Derfor er det supersmart at bruge denne type medicin som behovsmedicin, fordi patienten ved hvert pust får en lille smule forebyggende medicin med ned i lungerne. Det er blandt andet det, Practicial-studiet viser. Nemlig at astmapatientens risiko for at opleve og sågar dø af en akut episode bliver meget, meget lavere ved behandling med et præparat med indholdsstofferne budesonid og formoterol," lyder det fra Klaus Roslind, praktiserende læge på Fyn. Han er begejstret for Practical-studiet og den retning, resultaterne peger, men minder samtidigt om, at studiet ikke siger noget om, hvorvidt patienterne er velbehandlede. 

”Grundlæggende viser studiet, at behandling med Symbicort Turbuhaler som behovsmedicin nedsætter risikoen for at få en exacerbation, og det er godt. Samtidigt skal man huske, at en del astmapatienter med ringe compliance har en tendens til at droppe deres medicin, når det går godt med deres sygdom, og så er det, det går galt,” pointerer lægen og peger på, at når det går ned ad bakke, har patienterne en tendens til at ty til den blå inhalator, som ikke indeholder noget forebyggende medicin. 

"I det tilfælde har de stor risiko for at få en akut astmaforværring. Derfor er det praktisk at udskrive en inhalator, som også indeholder noget forebyggende medicin, der behandler den bagvedliggende inflammation, som blusser op, når patienten begynder at bliver dårlig igen,” forklarer Klaus Roslind og minder om, at de 31 procent reduktion i svære exacerbationer, som var blandt Practical-studiets resultater, blev opnået uden nogen statistisk signifikant ændring i astma symptom kontrol (AQC) eller i deltagernes lungefunktion. 

Bakker op om ændringer i GINA guidelines 2019

Ud over at pege i retning af, at behandling med Symbicort Turbuhaler kan reduceret svære exacerbationer, bakker Practical studiet indirekte op om de nye guidelines, GINA præsenterede henover sommeren. Her lægger GINA op til, at patienter med mild til moderat astma allerede på behandlingstrin et og to bør behandles med inhalationssteroider i kombination med formoterol. 

”Resultaterne fra Practical studiet lægger sig fuldstændig op ad de nye retningslinjer fra GINA. Det der er genialt ved budesonid og formoterol kombinationsbehandlingen er, at den kan bruge som behovs-/anfaldsmedicin som i Practical studiet, men samtidigt kan den også bruges som vedligeholdelsesbehandling,” slår Roslind fast og fortsætter:

”Det kan sagtens være, at der er nogle af de meget milde astmapatienter, som er velbehandlet, blot ved at tage et præparat som eksempelvis Symbicort ved behov. Men det kan man faktisk kun vide, hvis man måler deres lungefunktion og finder ud af, om de nu også er velbehandlet.”

Klaus Roslind understreger dermed, at det er umådeligt vigtigt at holde astmapatienterne til ilden i den forstand, at en til to årlige undersøgelser er essentielle, for at sikre sig, at patientens astma er velkontrolleret.

”For en ting er, at patienten ikke falder død om af sin sygdom, en anden ting er, at han skal have behandlet sin astma ordentligt. Hvis han har haft astma, fra han var helt ung, bør han være velbehandlet, for er der konstant inflammation i hans lunger, ender han med noget, der ligner en KOL-tilstand, når han er 50 år. Så studiets resultater er et godt skridt på vejen til noget, der er rigtigt godt i astmabehandlingen,” slutter Klaus Roslind af.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter