Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professor: Kendskabet til livsreddende vaccine mod lungebetændelse er for ringe

I 2017 fik over 700 danskere invasiv pneumokoksygdom i form af f.eks. blodforgiftning, hjernehindebetændelse og alvorlig lungebetændelse, men kendskabet til pneumokok-vaccinen er for dårlig i Danmark, mener ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik, AAU, Lars Jørgen Østergaard.

Hvert år dør 200 danskere af en lungebetændelse, som udvikler sig til invasiv pneumokoksygdom. Vaccinen er relativt effektiv, enkel og billig og kan gives sammen med influenza-vaccinationen, men Sundhedsstyrelsen anbefaler den fortsat kun til særlige risikogrupper over 65 år.

Ifølge professor på AAU er der generelt for ringe oplysning til befolkningen om vaccinens potentielle, forebyggende effekt.

I 2017 blev der ifølge Sundhedsstyrelsen påvist 771 tilfælde af invasiv pneumokoksygdom (IPS) i Danmark. Vi taler her om de tilfælde, hvor pneumokok-bakterier i forbindelse med en lungebetændelse udvikler sig til alvorlig sygdom som eksempelvis blodforgiftning, hjernehindebetændelse og alvorlig lungebetændelse. Det er nogle af de alvorligt syge patienter, som professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik, AAU, Lars Jørgen Østergaard møder i sit daglige, kliniske arbejde på Aarhus Universitetshospital:

”Nogle bliver heldigvis helt raske, andre må leve med senfølger – men der er altså også nogle, der dør af den meget alvorlige infektion. Men faktisk er det sådan, at man – dog kun med en omtrentlig 50-procentdækningsgrad - både relativt nemt og billligt er i stand til at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelsen,” understreger han.

Kendskabet til vaccinen er for ringe

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag kun vaccinen til særlige risikogrupper i befolkningen – nemlig til personer over 65 år, som lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesvigt eller type-1 diabetes. Det er muligt at blive vaccineret på eget initiativ, hvis man selv betaler de omkring 600-1000 kr., som en vaccine koster (sygeforsikringen Danmark yder et tilskud). Ifølge Lars Jørgen Østergaard kunne man i første omgang mod egenbetaling med fordel tilbyde vaccinen til den ældre befolkning (over 65), som ikke er i en risikogruppe – for eksempel, når man vaccinerer mod influenza – og ifølge ham er den væsentligste årsag til, at kun få vælger at lade sig pneumokok-vaccinere formentlig, at kendskabet til vaccinen og dens mulige effekt er for ringe:

”Pneumokok-vaccinen bliver ikke italesat på samme måde som eksempelvis influenza-vaccinen gør, og det til trods for, at den faktisk er mere effektiv og har højere dækningsgrad. Jeg tror først og fremmest, at det er nødvendigt at oplyse langt mere om vaccinen i den brede befolkning, ligesom at de praktiserende læger i højere grad bør tage dialogen med +65 patienterne om, at vaccinen er en mulighed, for eksempel i forbindelse med, at de alligevel bliver influenza-vaccineret.”

Hans fornemmelse er, at det ikke er på grund af manglende vilje, at de praktiserende læger ikke prioriterer at tale med deres ældre patienter om pneumokok-vaccinen, men nærmere et spørgsmål om manglende tid. Desuden pointerer Lars Jørgen Østergaard, at det er væsentligt at tænke over ordvalget, når man oplyser om den særligt alvorlige variant af lungebetændelse:

”Kun de færreste ved, hvad ordet ’pneumokok’ betyder – men alle ved, hvad en lungebetændelse er.”

Lars Jørgen Østergaard mener ikke, at en generel vaccine-skepsis er en barriere – slet ikke, når det som her drejer sig om den ældre del af befolkningen:

”Det er på ingen måde min opfattelse, at +65 målgruppen er skeptisk overfor vacciner generelt. Tværtimod oplever jeg, at hvis jeg eller mine kolleger anbefaler en vaccine, så er reaktionen som oftest, at patienterne siger ja tak. Jeg tror faktisk, at det er ganske enkelt: Det reelle problem ligger i, at målgruppen ikke er informeret og oplyst om, at vaccinen findes, og om hvilken forebyggende effekt den kan have.”

Flere end 100 pneumokok-bakterier

Den ene del af Lars Jørgen Østergaards job er arbejdet i klinikken på Infektionsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital. Den anden del er forskningen. I forskningen ser han nærmere på og undersøger i studier især de nye pneumokok-vacciners effekt.

”Udfordringen, når vi taler om pneumokok-vacciner, er, at der findes flere end 100 forskellige pneumokok-bakterier, så én type vaccine er ikke i stand til at ramme alle bakterierne samtidig. Man forsøger derfor i udviklingen af nye vacciner både at gøre dem bredere og mere virkningsfulde,” fortæller han.

Forskerne tester de nye vacciner på patienter efterhånden, som de dukker op – men ifølge Lars Jørgen Østergaard har en vaccine med fuld dækningsgrad meget lange udsigter:

”Vi kan med én vaccine ramme en del – typisk halvdelen af infektionerne – men hidtil ikke dem alle, og typisk er det sådan, at der bliver flere af de infektioner, som de eksisterende vacciner ikke rammer.”

Vacciner er at betragte som forsikringer

Der er ingen tvivl om, at Lars Jørgen Østergaard mener, at der i Danmark bør være mere fokus på pneumokok-vaccinationens mulige forebyggelse af invasiv pneumokoksygdom, men han er ikke blind for, at der naturligvis er andre prioriteter:

”Ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er det i sidste ende politikerne, der kommer til at afgøre, om en pneumokok-vaccination bør anbefales til alle over 65 år og ikke blot til enkelte risikogrupper, sådan som det er i dag. Det kunne måske være en ide at tilbyde den til alle over 65, men det vil kræve en medicinsk teknologivurdering, hvor det vurderes, hvor god effekten reelt er, hvad befolkningen mener – og naturligvis også en økonomisk kalkule. Alle vaccinationer er at betragte som forsikringer; man vælger at beskytte sig mod noget, som måske eller måske ikke sker i fremtiden.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter