Basislister er skabt af fanden selv

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Europæiske forskere vil blotlægge KOLs udviklingsbaner

Et helt nyt europæisk forskerhold i European Respiratory Society (ERS) regi dykker ned i sammenlagte kohorter for at få bedre indblik i den måde, KOL udvikler sig på. 

Selv om rygning stadig er en meget stor risikofaktor, peger nyeste data i retning af, at lungerne allerede i barndommen påvirkes af faktorer, som senere i livet kan være medvirkende til, at man udvikler KOL. 

Et nyt europæisk forskerhold CADSET (Chronic Airway Diseases Early Stratification) er begyndt at arbejde med at blotlægge de måder, hvorpå KOL kan udvikle sig. For hvor tidligere forskning har ledt i retning af, at rygning var den primære årsag til lungesygdommen, peger nyere studier på, at påvirkninger i den tidlige barndom kan have effekt på lungernes udvikling og det faktum, at nogle mennesker udvikler KOL senere i livet.

”Derfor er det vigtigt, at europæiske forskere går sammen om grundigt at undersøge, hvorfra og hvordan KOL opstår, samt hvordan lungefunktionen udvikler sig fra fødsel til død,” fortæller Yunus Çolak, reservelæge, ph.d. og post doc. ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Samtidigt peger Çolak på, at man har slået populationskohorter fra forskellige lande sammen, for at de internationale forskere får et massivt datamateriale at arbejde med. Fra Danmark bidrager man med Østerbroundersøgelsen samt Herlev-Østerbroundersøgelsen. 

KOL opstår måske allerede i barndommen

Oprindeligt blev KOL beskrevet som en sygdom, der rammer voksne og ældre, ofte fremkaldt af rygning og deraf forbundet med et accelereret lungefunktionsfald, mens man tidligere har anset astma som en sygdom, patienten fik allerede i barndommen – jævnligt i relation med allergi. Denne noget gammeldags holdning vil forskerne i CADSET gerne gøre op med.

”Astma og KOL er komplekse, heterogene sygdomme. Modsat tidligere forskning peger nye data på, at unormal udvikling af lungerne, mange infektioner i barndommen samt accelereret lungefunktionsfald påvirker udviklingen af begge sygdomme,” pointerer Yunus Çolak og understreger, at det derfor er essentielt at se på KOL med andre og friske øjne. 

Blandt andet vil forskergruppen CADSET kigge nærmere på effekten af astma i barndommen, hvilket kan resultere i små lunger og dermed – antager forskerne - en øget risiko for at udvikle KOL senere i livet. Et andet emne, der ifølge Çolak er interessant at undersøge, er, hvorvidt børn, som har hyppige alvorlige lungeinfektioner og heraf typisk en lavere lungefunktion, udvikler KOL som voksne.

Catch-up sikrer nogle et godt lungehelbred 

Forskerne understreger dog, at selv om man er født tidligt, har små lunger eller har haft mange slemme infektioner i barndommen, behøver det ikke nødvendigvis resultere i, at man udvikler KOL senere i livet. 

”Vi har for nyligt bemærket et fænomen, vi kalder catch-up, hvor børn og unge, som har haft nedsat lungefunktion, pludselig oplever at opnå et normalt aldersbetinget udviklingsniveau i deres lunger – og at den videre udvikling derfra er helt normal. Deres lunger catch’er simpelthen up, inden de bliver voksne,” lyder det fra Çolak, som understreger vigtigheden af også at få bedre indsigt i dette fænomen, da det muligvis kan vise, hvordan man optimerer vækst af lungerne og give forskerholdet indsigt i, hvorfor nogle udvikler sygdommen, mens andre ikke gør.

”For at blive bedre til at behandle patienter med KOL, er det vigtigt, at vi får en langt bedre forståelse af den måde, sygdommen opstår og udvikler sig. Er det allerede i den tidlige barndom, at kimen til KOL dannes? Og hvordan er KOLs trajectories altså sygdommens udviklingsforløb reelt? Skal vi besvare de spørgsmål, er det vigtigt, at vi forstår, hvordan vores lunger udvikler sig gennem hele livet, og hvordan påvirkninger i barndommen spiller ind på det normale lungefunktionsfald, alle mennesker oplever,” forklarer Çolak.

Mens forskerne begraver sig i foreløbigt data fra omtrent 225.000 mennesker i Yunus Çolaks samarbejdsgruppe, har han et håb om, at forskerne vil komme til at kunne skelne mellem forskellige typer og mekanismer til udvikling af kronisk lungesygdom og eventuelt biomarkører – og sidstnævnte skulle gerne kunne informere om en mekanismebaseret sygdomsklassificering, identificere interventionsmål og pege i retning af en mere personlig behandling af patienter med kronisk lungesygdom.

”Grundlæggende vil vi gerne hjælpe så mange mennesker som muligt. KOL er en af de mest underdiagnosticerede sygdomme på verdensplan, hvor den påvirker omtrent ti procent af den voksne befolkning, og i øvrigt er på tredjepladsen over alle globale sygdomsrelaterede dødsfald. Derfor er vores fokus også at få de sundhedsprofessionelle til at lave langt flere lungefunktionsundersøgelser end tilfældet er nu, så diagnosen kan stilles, og patienten kan komme i behandling hurtigst muligt,” lyder opfordringen fra Çolak, som understreger, at de patienter med KOL, som er i behandling, har bedre odds med hensyn til eksacerbationer, i forhold til fald i lungefunktionen og sågar i forhold til døden.

”Og så øger behandlingen patientens livskvalitet - derfor gør man en forskel ved at få patienterne i behandling,” pointerer Yunus Çolak.

EMPEROR-Reduced: SGLT-2-hæmmer har selvstændig effekt på hjertesvigt

EASD: SGLT-2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) reducerer risikoen for kardiovaskulær død og indlæggelser med 25 procent i patienter med hjertesvigt sammenlignet med placebo. Risikoreduktionen er sammenlignelig for patienter med og uden diabetes.

Ozempic er en lovende kandidat til behandling af fedme

EASD: Foreløbige resultater fra STEP-programmet viser, at GLP-1-antogonisten Ozempic (semaglutid) har potentiale som fedmereducerende behandling. Semaglutid har vist sig at inducere vægttab på helt op til 17,4 procent.

Skuffende resultater fra SGLT-2-studie undrer stadig

EASD: Forskerne bag det store fase III-studie, VERTIS CV, måtte i sommer på den amerikanske diabeteskongres, ADA, melde, at studiet ikke havde nået sine primære endepunkter, og at behandling med SGLT2-hæmmeren ertugliflozin ikke så ud til at have en MACE- og nyrebeskyttende effekt. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter