Sundhedsministeren blev klædt af i samråd

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Svensk astmaprofessor opfordrer danske kollegaer til samarbejde

Leif Bjermer

Svenske Leif Bjermer, professor i respiratorisk medicin og allergologi, er i disse dage i Danmark, og her benytter han lejligheden til at efterlyse en holdningsændring i forhold til astma.

For sygdommen er ifølge professor Bjermer ikke alene en lungesygdom, men en sygdom, der stikker så meget dybere i sin helhed.

Bl.a. mener Leif Bjerner, at specialister kan lære af hinanden over grænserne.

”Jeg opfordrer til, at man bløder op omkring den gamle indstilling, som går på, at astma bare er en lungesygdom, for det passer ikke. Astma er en del af en inflammatorisk sygdom, og hos nogle patienter ligger fokus i lungerne, mens andre patienter kan være syge i eksempelvis de øvre luftveje. Og måske lider patienten samtidigt af inflammation helt andre steder i kroppen - for astma ER en inflammatorisk sygdom, som bør behandles som sådan,” lyder det fra Leif Bjermer, professor i respiratorisk medicin og allergologi samt afdelingschef for Lungemedicin og Allergologi ved Lund Universitet. 

Da astma er en sygdom med mange symptomer og typer, kan der sommetider opstå problemer i behandlingen, fordi en del astmapatienter går til undersøgelser og behandling hos en palette af forskellige speciallæger såsom reumatologer, øre-, næse-, halslæger, dermatologer mm., og det er desværre ikke altid, at lægerne taler godt nok sammen.

”Det betyder, at vi vil se flere patienter, som bliver behandlet på en måde hos en speciallæge, mens den næste sætter ind med en helt anden behandling - uden at kigge udenfor sit eget speciale,” siger Bjermer og peger i retning af begrebet polyfarmaci, inden han fortsætter:

”På den måde risikerer man, at behandlingerne griber ind i hinanden, og patienten ikke får det meget bedre trods gode intentioner fra lægernes side. Derfor bør man tale sammen om behandlingsmuligheder, som sikrer, at alle symptomer og sygdomme bliver adresseret bedst muligt. Og det kræver et langt bedre tværfagligt samarbejde end det, vi ser i dag.”

Ud over at forskellige speciallæger bør anerkende og lærer af hinandens faglighed, mener Leif Bjermer ligeledes, at forskerne bør udveksle resultater og data på tværs af landegrænser. 

”Den tid er forbi, hvor man kærede om egne forskningsresultater og ikke delte med sine kolleger. Vi bør dele data – også internationalt, for sådan bliver vi klogere og i sidste ende bedre til at behandle vores patienter.”

Dårlig adhærens blandt svenske astmapatienter

Og der er bestemt behov for, at behandlingen bliver bedre. Ifølge professor Bjermer er astmakontrollen blandt svenske astmapatienter meget ringe.

”Omtrent halvdelen altså 50 procent af alverdens astmapatienter har en dårlig astmakontrol. På langt sigt vil det resultere i store udgifter i sundhedsvæsenet. Derfor bør man sætte ind med det samme og investere i astmaforskning,” lyder det fra Leif Bjermer, der samtidigt peger på, at de astmapatienter man taber på gulvet i dag, bliver en meget tung udgift for sundhedsvæsenet at samle op om 10-15 år, når komorbiditeter rammer, og behandlingerne dermed bliver mere komplicerede og dyrere.

”Så selv om eksempelvis de biologiske lægemidler er kostbare, kan det bestemt betale sig at investere i dem – for ud over at give specifikke patienter en bedre livskvalitet og helbred, er de med til at sikre patienterne en god astmakontrol.

Biomarkører kan udpege astmapatienter med svær eosinofil astma

Derfor mener professoren ligeledes, at det er essentielt, at der bliver forsket i biomarkører, som kan pege i retning at patienter, som reelt vil have effekt af de biologiske behandlinger.

”For det er dyre præparater, så det er vigtigt, vi har de rette instrumenter til at finde de patienter, hvis helbred og livskvalitet vil forbedres betydeligt af behandlingen.

Vi har allerede anti-IgE og anti-IL 5, og for omtrent et år siden blev anti-IL 4/13 godkendt til behandling af atopisk dermatitis, og for ganske nyligt blev det godkendt til behandling af astma, så vi har et godt repertoire at trække på. Men der er fortsat behov for mere viden på området – også på tværs af faggrænser,” pointerer professor Bjermer og fortsætter:

”Det er så vigtigt at sende et signal om at rettidig behandling – også rettidig dyr behandling. For det kan spare penge på langt sigt og samtidigt sikre patienterne en god astmakontrol, et godt helbred og ikke mindst en høj livskvalitet,” slutter Leif Bjermer sin opfordring til sine kolleger på tværs af specialer og landegrænser.

Middel mod søvnapnø og narkolepsi godkendt i EU

Sunosi (solriamfetol) er blevet godkendt af EU som middel til at reducere overdreven søvnighed i dagtimerne (EDS) hos voksne med narkolepsi (med eller uden kataplexi) eller obstruktiv søvnapnø.

Medicinrådet godkender human alfa-1-antitrypsin

Medicinrådet har netop godkendt human alfa-1-antitrypsin (Respreeza og Prolastina) som henholdsvis vedligeholdelsesbehandling og langvarig supplerende behandling af emfysem hos voksne med dokumenteret alvorlig alfa-1-proteinasehæmmer-mangel.

Udbud sikrer ikke at diabetesudstyr spiller sammen med IT-systemer

Leverandører af diabetesudstyr til landets regioner bør være forpligtede på, at deres udstyr kan overføre patientdata til sundhedsvæsenets IT-systemer, siger Steno-direktører. Det bliver dog ikke en del af udbuddet men bliver prioriteret under forhandlingerne, melder regionernes tovholder. 

Medicinrådet opretter fagudvalg for type 2-diabetes

For første gang skal Medicinrådet have et fagudvalg for type 2-diabetes. Det nye fagudvalg skal bl.a. bistå Medicinrådet i at udvikle en ny vejledning til behandling af type 2-diabetes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter