Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



Dansk overlæge kritiserer WHO for at skade forskning

Indenfor godt og vel en uge oplevede overlæge og lungespecialist Jens-Ulrik Jensen at få afsluttet og genoptaget et Covid-19-studie om hydroxyklorokin på baggrund af det, han mener, var en forhastet konklusion, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) traf på baggrund af en artikel om et observationsstudie i The Lancet.

Lancet-artiklen satte stop for det studie, overlæge Jens-Ulrik Jensen har været dedikeret til siden Covid-19-pandemien tog til herhjemme. Men også på verdensplan satte artiklen en kæp i hjulet for de specialister, der forskede i, hvorvidt hydroxyklorokin har effekt på de virusinficerede patienter.

For da artiklen blev publiceret, tog det ikke lang tid, før WHO meldte ud, at studier, der beskæftigede sig med hydroxyklorokin eller klorokin til behandling af patienter med Covid-19, burde standses.

En udmelding der kom prompte og uden, at der forud for dette blev foretaget en akut sikkerhedsanalyse af WHOs eget studie, der også inkluderede hydroxyklorokin som en del af forskningen.

”Der var nogle diskrepanser i analysen, som hurtigt ledte mistanken i retning af, at data ikke kunne have en ordentlig ægthed, og at det ganske enkelt ikke var reelle data, man havde med at gøre i artiklen i The Lancet,” forklarer Jens-Ulrik Jensen, forskningslektor og overlæge ved Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital. Derfor forstår han ikke, at en international organisation som WHO med ét lukkede ned for randomiserede studier. Da de danske myndigheder fulgte WHOs anbefalinger, blev blandt andre det danske projekt, som overlægen stod i spidsen for, sat på hold.

”Det er ikke normal procedure. Hvis man mistænker, at der er en sikkerhedsrisiko i et hvilket som helst studie, bør man håndtere det efter den metode, man har opbygget igennem årtier, hvor eksterne komiteer kigger på sikkerhedsdata for det givne studie. Derfor burde man i WHO have foretaget en akut sikkerhedsanalyse af Solidarity Trial, som ville have vist resultater efter et til to døgn. Havde man fået bekræftet mistanken om, at der var et faresignal, kunne man efterfølgende melde ud og anbefale, at andre studier med hydroxyklorokin blev stoppet,” lyder det fra overlægen, der mener, det er et problem, at sagen er blevet håndteret så offentligt, som det er sket. 

For det viste sig efterfølgende, at der ikke var nogle faresignaler i hverken WHOs eget studie, i et stort engelsk projekt og i det danske studie, da man lavede akutte sikkerhedsanalyser af projekterne.

Hastværk er lastværk – og skaber unødig bekymring

Den manglende eftertænksomhed for sådan en stor spiller på den internationale sundhedsarena frustrerer overlægen en anelse:

”WHO er af flere omgange kommet med udmeldinger, der har været meget kraftige, og som har stået lidt i kontrast til, at der egentligt ikke var særligt meget viden på det givne område. Og det er gået begge veje,” lyder det fra Jens-Ulrik Jensen, som peger på, at WHO i begyndelsen af pandemien foreslog at benytte hydroxyklorokin eller klorokin til behandling af Covid-19, selv om der stort set ingen dokumentation var for, at det havde effekt på sygdommen.

”Og i forbindelse med den falske artikel - hvis man kan kalde den sådan - i The Lancet, gik de i medierne med en kraftigt udmelding om, hvor slemt det så ud og at en række studier med hydroxyklorokin burde stoppes. Der havde en smule eftertænksomhed og brug af den anerkendte metode - som i øvrigt har vist sig sikker - været på sin plads,” siger Jens-Ulrik Jensen. 

Den sikre metode, Jens-Ulrik Jensen omtaler, er den måde, man laver randomiserede, kontrollerede studier på, hvor der er ekstern sikkerhedsovervågning fra sundhedsmyndighederne og ekstern sikkerhedsovervågning via Data Safety Monitoring Board - en ekstern komite af eksperter som kigger på data ved planlagte analyser men også ved akutte sikkerhedsanalyser, hvis der er mistanke om problemer. 

”Det er et apparat, man har bygget op, og som i virkeligheden fungerer utroligt godt. Problemet opstår, når man forbigår det apparat og kommer med meldinger om ikkeeksisterende sikkerhedsproblemer i studier – meldinger der er baseret på data af meget dårligere kvalitet, som det i var i dette tilfælde,” siger han. 

Så selv om Jens-Ulrik Jensens projekt kom på skinner igen efter omtrent ti dages dvale, er det ikke lige sådan, at få gang i studiet igen. 

”Problemet er, at når der bliver lavet så meget forvirring i medierne, er der naturligvis mange mennesker, som bliver utrygge ved at medvirke i forskning, der i øvrigt er fuldkommen trygt at medvirke i,” siger Jens-Ulrik Jensen og peger på, at netop randomiseret forskning er det fundament, hele den effektive behandling af mange forskellige sygdomme er bygget op omkring. 

”Det, som er svært at håndtere, er, at der opstår meget usikkerhed blandt befolkningen på baggrund af alle WHO's pressemeddelelser, der peger i det ene og snart i den anden retning. For det gør naturligvis folk bange for at deltage i forskning - måske ikke kun i forskning omkring hydroxyklorokin, måske kommer der også skadevirkning på forskning generelt. Og det, synes jeg, man skal passe utroligt meget på med,” slutter Jens-Ulrik Jensen.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter