Basislister er skabt af fanden selv

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Algoritme skal hjælpe med at individualisere astma-behandling

Det vides ikke, hvor længe astmapatienter, der bliver henvist til behandling med biologisk medicin skal fortsætte behandlingen.

Der er derfor, ifølge læge og ph.d.-studerende, Marianne Baastrup, et stort behov for viden omkring, hvor længe behandlingen skal fortsættes, og om den kan nedjusteres eller helt ophøre i perioder. 

Nogle patienter kan have behov for mere biologisk medicin for at holde exacerbationer i ave, mens andre patienter muligvis kan klare sig med mindre. Og det bør man ifølge læge og ph.d.-studerende Marianne Baastrup være opmærksom på - og løbende justere. Men ud fra, hvilke kriterier kan man tilpasse den biologiske behandling?

”Det er netop det, vi vil forsøge at finde svar på i Optimal-studiet, hvor en algoritme hjælper os til at se nærmere på, hvornår patienterne har behov for mere eller mindre biologisk behandling,” forklarer Baastrup. 

Optimal er et randomiseret interventionsstudie, der sammenligner individuel dosistitrering af anti-IL5/IL5r behandling med vanlig dosering. Det vil sige, at patienterne nøje bliver overvågede og oftere end vanligt får tjekket deres lungefunktion, FeNO og eosinofile granulocytter i blodet – mens medicinforbruget langsomt ned- eller optitreres.

”Algoritmen fungerer ved at have nogle parametre, der alle indikerer, hvorvidt patienten har tilstrækkelig kontrol over sin astma. Hvis patienten slår ud på et eller flere af parametrene, bør behandlingen øges. I studiet betyder det, at behandlingsintervallerne reduceres, således at tiden mellem behandlingerne bliver kortere,” siger Marianne Baastrup og peger på, at såfremt patienten ikke slår ud på nogen af parametrene, forlænges intervallerne, indtil man prøver helt at ophøre med behandlingen. 

Det betyder, at standardbehandlingen og dosis er den samme under hele forløbet, der bliver blot længere tid imellem injektionerne, såfremt patienten forbliver velbehandlet.

Målrettet behandling med biologisk medicin

I sidste ende sigter Marianne Baastrup og hendes team efter at kunne tilbyde patienterne en behandling, der er specifikt målrettet den enkelte – uden at sætte deres astmakontrol over styr.

”Når man nedtitrerer medicin, er der en teoretisk risiko for, at patienten får en forværring, men det prøver vi at tage hensyn til i algoritmen. Derfor skulle vi gerne fange patienterne, inden de får en egentlig forværring – det er der, de forskellige parametre hjælper os,” lyder det fra Marianne Baastrup, som minder om, at algoritmen er baseret på nogle fastlagte parametre herunder blod eosinofile – hvor et højere antal celler i blodet er en god indikation for, at en exacerbation er på trapperne.

”Vi sigter mod det, vi kalder en individualiseret dosisbehandling til patienter med svær astma, der får biologisk behandling. Det vil sige, at patienten kan klare sig med mindst mulig medicin uden at få forværringer. På den måde skal patienten komme færre gange på ambulatoriet, og det er til gavn for både patienten og for hospitalet. For det er stigmatiserende for patienterne, når man skal møde op på hospitalet hver anden, fjerde eller ottende uge, selv om man har det godt. Så hvis vi kan minimere den proces, vil alle have gavn af det,” pointerer Marianne Baastrup og peger på, at patienter i hjemmebehandling også kan deltage i projektet, selv om de må forvente lidt flere kontroltjek på ambulatoriet. 

”Samtidig skal man huske, at behandling med biologisk medicin stadigvæk er så ny, at man ikke ved, hvor længe patienterne bør blive ved med at få medicinen. Den har kun været tilgængelig en kort årrække her i landet,” fortæller Marianne Baastrup og fortsætter:

”Hvis patienten ikke har nogen effekt af behandlingen, skal man naturligvis stoppe den igen, men ellers er det - som det ser ud nu - meningen, at patienten fortsætter med medicinen hele livet. Derfor er det vigtigt, at vi finder en løsning på, hvordan behandlingen reelt bør forløbe.”

Samtidigt minder Marianne Baastrup om, at astma er forskellig fra person til person – og selv hos den enkelte svinger sygdommen. 

”Astma er en heterogen sygdom, der går op og ned. Derfor kan patienters behov for behandling skifte livet igennem – og der vil være nogle patienter, der kan klare sig med mindre medicin i en periode mens de på andre tidspunkter skal have mere medicin. Så hvis vi ikke finder ud af, hvordan man styrer behandlingen, er alternativet, at patienterne får samme dosis hele livet igennem - eller at man stopper behandlingen brat og ser, hvordan det går,” understreger Marianne Baastrup, der håber, at algoritmen kan give et praj om, hvor en given patient befinder sig i sygdommen, og hvad patienten har brug for af behandling lige nu og her.

 

Fakta om Optimal

  • Mellem 150 og 200 patienter inkluderes i studiet, der laves på tværs af syv lungemedicinske afdelinger i Danmark med base på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.
  • Patienterne i interventionsgruppen får deres biologiske behandling styret ved hjælp af en algoritme. De får nedtitreret deres behandling, når de har opnået god sygdomskontrol, mens den bliver optitreret igen ved tegn på tab af sygdomskontrol.
  • Studiet vil belyse, hvor stor en andel af patienter med svær astma, der kan behandles med reduceret dosis biologisk behandling eller helt udtrappe behandlingen.
  • Samtidig vil projektet besvare, om patienter med svær astma kan få deres biologiske behandling skræddersyet, uden større risiko for forværringer, sammenlignet med patienter, der får standard dosis.
  • Ydermere vil Marianne Baastrup beskrive immunologiske fænotyper, som kan prædiktere om nedtrapning er mulig hos den individuelle patient.
  • Patienter, der inkluderes i studiet, har alle svær men velkontrolleret astma.

Højt BMI fører til nedsat nyrefunktion

EASD: Der skulle et smart studiedesign til for at dokumentere, at højt BMI er en direkte årsag til nedsat nyrefunktion. Årssagssammenhængen er ikke den modsatte. Sammenhængen er nok endnu mere udtalt hos personer med kronisk nyresygdom og diabetes end befolkningen som helhed.

Dansk studie: Overvægtsparadokset er en skrøne

EASD: Overvægt er ikke vejen til et længere liv. Heller ikke let overvægt. Det såkaldte obesity paradox (at en vis overvægt i visse sammenhænge kan være sundt), som ellers er belyst i mange undersøgelser, afvises nu i et dansk studie fra Steno Diabetes Center Aarhus. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter