Fostre og spædbørn udsat for passiv rygning kan få ringere lungefunktion

Eksponering for passiv rygning i livmoderen og i den tidlige barndom er forbundet med nedsat lungefunktion i barndommen, viser ny forskning præsenteret på ATS 2021. 

I studiet ”Cumulative Tobacco Smoke Exposure During Pregnancy and Early Childhood Is Associated with Lung Function Deficits at Age 6 Years” har Hanna Knihtilä, MD, ph.d., stipendiat, Channing Division of Network Medicine, Brigham and Women's Hospital og Harvard Medical School samt kolleger forsøgt at afklare, hvad ​​eksponering af tobaksrøg under graviditet og i den tidlige barndom betyder. Det har de gjort ved at undersøge seksårige børns lungefunktion.

Forfatterne fandt, at kumulativ eksponering for tobaksrøg, afspejlet af øgede blodsukkerniveauer under graviditet og i barndommen, var forbundet med nedsat lungefunktion ved seksårsalderen. Dette fald i lungefunktionen er tydeligt selv med minimal eksponering af rygning.

”Det meste af eksponeringen, især under kvindernes graviditet, var passiv rygning. Og det viser, at selv små mængder af passiv rygning kan have skadelig virkninger på børns lungefunktion,” lyder det fra Dr. Knihtilä.

I studiet inkluderede forskerne 476 mor-barn-par - alle kvinder i 10-18 svangerskabsuge, der på daværende tidspunkt var ikke-rygere. Deltagerne besvarede blandt andet spørgsmål om egne rygevaner samt om rygning i hjemmet under deres graviditet og rygning et, tre og seks år efter fødslen.

Desuden fik kvinderne målt cotinin niveau i blodet ved 10-18 samt 32-38 svangerskabsuge det samme fik børnene i alderen et, tre og seks år, ligesom forskerne beregnede den kumulative eksponering af tobaksrøg baseret på børnenes cotinin niveauer. Cotinin er den dominerende metabolit af nikotin og bruges som biomarkør for eksponering af tobaksrøg. 

De målte også børnenes lungefunktion ved seksårsalderen ved hjælp af spirometri og impuls oscillometri, en relativt ny teknologi der bruger lydbølger til at måle lungefunktion.

Femogtres mødre (14 procent) rapporterede aktiv rygning og 103 (22 procent) rapporterede om anden rygning i husstanden ved mindst en lejlighed under studiet. Mødres aktive rygning og rygning i hjemmet var forbundet med øgede cotinin niveauer hos mødrene under graviditeten og hos deres børn.

”Eksponering for kumulativ tobaksrøg under graviditet eller i den tidlige barndom, reflekteret af øgede blodcotinin niveauer var forbundet med nedsat lungefunktion i seksårsalderen, men de stærkeste påvirkninger blev observeret ved kumulativ eksponering af røg i både graviditet og i den tidlige barndom,” har studiets forfattere fortalt, de bliver fulgt op af Dr. Knihtilä:

”Undersøgelsen er unik, fordi vi har omfattende opfølgningsdata med detaljerede spørgeskemaer om tobaksrygning i husstanden og en objektiv blodmarkør for eksponering af tobaksrøg (cotinin) på fem forskellige tidspunkter fra graviditet til børnene er seks år gamle,” forklarede Dr. Knihtilä, som samtidigt peger på, at man med disse mange opfølgningsdata kunne vise, at effekten af ​​tobaksrøgseksponering på lungefunktionen synes at være afhængig af dosis og varighed af eksponering fra graviditet til barndom.

”Vi håber, at vores undersøgelse tjener som objektive data for udbydere af sundhedspleje og familier, der taler for at minimere eksponeringen af tobaksrøgs fra graviditet til den tidlige barndom for at forbedre lungesundheden blandt børn,” konkluderede Dr. Knihtilä.