Kronisk inflammation ved astma-KOL overlap øger ikke patienters kræftrisiko
ERS: Det er tidligere vist, at kronisk inflammation som ved astma kan føre til en øget risiko for at udvikle kræft. Derfor har forskere undersøgt, om patienter med astma-KOL overlap er i øget risiko for malignitet set i forhold til patienter med KOL uden astma.
Patienter med astma ser ud til at have et forhøjet niveau af kronisk lavgradient inflammation med forhøjede pro-inflammatoriske biomarkører såsom højfølsomt C-reaktivt protein (hsCRP). Dette har vist sig at øge risikoen for kræft, og når man lægger KOL - som ofte er forbundet med nuværende eller tidligere rygning - oveni den ligning, kunne man tro, at risikoen for at få kræft stiger markant.
Det afviser et nyt dansk studie, der bliver præsenteret (Abstrakt OA1647) på årets ERS kongres i dag.
”En øget risiko for kræft virker plausibelt for patienter med astma-KOL overlap, idet astma i sig selv øger systemisk inflammation og dermed skulle kunne øge risikoen for malignitet. Men kun få mindre, ukontrollerede studier har undersøgt risikoen for malignitet hos patienter med astma-KOL overlap - studier som ikke har ført til en konklusion for risikoprofilen i patientgruppen,” fortæller første reservelæge Barbara Bonnesen Bertelsen, forsker i Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev Gentofte Hospital/COP:TRIN og fra 1. november også speciallæge i lungemedicin.
Astma-KOL overlap
I studiet har Bertelsen gennem en toårig periode undersøgt, om patienter med astma-KOL overlap er mere udsat for kræft end patienter med KOL, der ikke har astma.
”Vi har kigget på, om mennesker med astma-KOL overlap er i øget risiko for at få kræft, fordi de patienter, som indgår i undersøgelsen, både er eller har været eksponeret for rygning, som giver risiko for kræft, og samtidig har de den konstante inflammation i kroppen fra deres astma,” lyder det fra Bertelsen, som fortæller, at der blev inkluderet 50.897 ambulante patienter med KOL i undersøgelsen - 88 procent (44.798) uden tidligere malignitet og 19,7 procent (8.828) med astma.
I både gruppen med og gruppen uden tidligere malignitet blev patienter med astma-KOL overlap matchet med to kontroller med KOL uden astma. Dette match blev baseret på følgende kendte og sandsynlige konfundere: alder, køn, rygehistorik, body mass index (BMI), Medical Research Council (MRC) og FEV1%. Desuden var det et inklusionskriterie, at alle patienter skulle være nuværende eller tidligere rygere. Man kan godt udvikle KOL uden at have røget, men denne patientgruppe blev ikke medtaget i dette studie.
Ydermere registrerede forskerholdet deltagernes demografiske variabler, komorbiditeter, tidligere eksacerbationer af KOL samt deres medicinske behandling.
”Men i sidste ende viste vores data ikke, at der var øget risiko for at udvikle kræft blandt patienter med astma-KOL overlap, som man ellers kunne frygte,” siger Bertelsen og fortsætter:
”De to grupper udvikler præcis lige meget kræft, uanset om de har den inflammationstilstand, som astma skaber især i luftvejene men også i resten af kroppen.”
Lidt ringere på andre parametre
I undersøgelsen kiggede forskeren på alle former for kræft undtagen ikke-melanom hudkræft, og data viste ens resultater over hele linjen.
”Deltagere med astma-KOL overlap og deltagere med KOL uden astma udvikler også lige meget lungekræft, hvilket de inkluderede patienter med KOL er i øget risiko for på grund af deres rygning. Lungekræft er den kræftform, flest danskere dør af hvert år, så det er et vigtig parameter at undersøge, men også her udvikler deltagere med og uden astma overlap lige hyppigt malignitet,” pointerer Bertelsen.
Imidlertid var prævalensen af atopi markant højere blandt patienter med astma-KOL overlap (ingen tidligere malignitet: 15,2 procent vs. 3,2 procent, p < 0,0001 og med tidligere malignitet: 14,0 procent vs. 3,7 procent, p < 0,0001), og der var også en lidt højere forekomst af patienter med astma-KOL overlap, som var diagnosticeret med osteoporose.
Derudover var patienter med astma-KOL overlap mere tilbøjelige end patienter med KOL uden astma til at have været indlagt på grund af en eksacerbation i året forud for inklusion i studiet og for i samme periode at være blevet behandlet med orale kortikosteroider, ICS samt lang- og korttidsvirkende β2-agonister (LABA og SABA).
Kan kræft hæmmes?
Tidligere er antiinflammatoriske behandlinger blevet foreslået for at reducere risikoen for kræft, og forskning har antydet, at hæmning af Interleukin-1-beta med canakinumab kan reducere risikoen for kræft, især lungekræftdød, med 70 procent. Tilsvarende har kohortestudier peget på en kræftbeskyttende effekt af ICS, som også har vist sig at sænke hsCRP hos patienter med astma.
Derfor har Bertelsen og kolleger også valgt at undersøge, om inhalationssteroid kan have en kræftforebyggende effekt blandt deltagerne i studiet.
”Patienter behandlet med lav- eller mellemdosis ICS i året før studiestart havde en lignende risiko for at få kræft som patienter, der ikke blev behandlet med ICS. Patienter på højdosis ICS havde en marginalt reduceret risiko for alle former for kræft og en lidt højere dødelighed af ikke-maligne årsager. Men der var ingen forskel i risikoen for lungekræft i de forskellige grupper af patienter, som blev behandlet med inhalationssteroid,” runder Barbara Bonnesen Bertelsen af.
Præsentation: Clinical problems and management of airway diseases mandag d. 5. sept. kl. 08.30-09:30