Håndgrebsstyrke kan ikke diagnosticere astma, men er en brugbar variabel
Danske forskere har undersøgt, om håndgrebsstyrke har betydning for astmaens patofysiologi og i forbindelse med diagnostik af netop astma samt forholdet mellem håndgrebsstyrke og lungefunktionsmålingerne FEV1 og FVC.
I undersøgelsen, der netop er publiceret i Scientific Reports fra Nature Publishing Group, fandt forskerne, at håndgrebsstyrke var positivt forbundet med FEV1 og FVC både hos mænd og kvinder, ligesom forskerne så en tendens til en sammenhæng mellem håndgrebsstyrke og MMEF (Maximal mid-expiratory flow/Maksimal midt-ekspiratorisk gennemstrømning) men ingen sammenhæng med FEV1/FVC.
Associeret med flere sygdomme
”Tidligere studier har vist, at håndgrebsstyrke er associeret med en del kroniske sygdomme, og et par enkelte studier har peget i retning af, at jo stærkere man er i hænderne, desto bedre kan man puste i lungefunktionsmålinger. Derfor har vi i COPSAC2000-mor-barn-kohorten undersøgt, om håndgrebsstyrke er forbundet med astmadiagnostik og de øvrige test, man laver i forbindelse med diagnostik af astma,” fortæller førsteforfatter Laura Marie Hesselberg, læge og ph.d.-studerende ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital.
I studiet undersøgte Hesselberg og kolleger sammenhængen mellem håndgrebsstyrke og astma-status, FEV1, FVC, MMEF, FEV1/FVC, specifik luftvejsmodstand (sRaw), resultater af methacholinetest og FeNO-niveau hos deltagere fra COPSAC2000-mor-barn-kohorten.
En markør for styrke
”Vores tanke bag undersøgelsen handlede ikke om, at en specifik styrke i hænderne hænger sammen med, hvordan man puster ved en spirometri. Vi ser mere håndgrebsstyrke som en markør for overkroppens styrke og for deltagerens styrke generelt,” siger Hesselberg og fortsætter:
”Vi fandt, at for hvert kilo ekstra deltageren kunne trykke i hånddynamometeret, øgedes deltagerens pust ved FEV1 med 20 milliliter - der var en positiv sammenhæng mellem grebsstyrke og FEV1 og FVC. Og jo stærkere deltageren var, desto stærkere er de respiratoriske muskler og de muskler, der ligger omkring ribbenene. For de er en del af den styrke, der bruges, når en deltager puster ved en lungefunktionsmåling.”
Ingen association … og dog
Efter at deltagerne havde klemt tre gange om en DHD-1 digital hånddynamometer med både højre og venstre hånd blev sammenhængen mellem håndgrebsstyrke og de kontinuerlige resultater undersøgt af forskerne.
”Vi fandt, at håndgrebsstyrke ikke var associeret med deltagernes astmadiagnose. Dem. der havde astma, besad ikke en ringere styrke til at trykke i et hånddynamometer med, end deltagere uden astma. Desuden så vi, at håndgrebsstyrke heller ikke var associeret med FeNO, Sraw og metakolin og de øvrige test,” siger Laura Marie Hesselberg, som samtidigt understreger, at der i COPSAC2000-mor-barn-kohorten primært optræder nogle meget milde tilfælde af astma.
”Når vi tilføjer håndgrebsstyrke til en model, der forudsiger FEV1, som består af alder, højde, vægt og astma, øgedes den justerede R2-værdi med 0,02 i hele studiegruppen, med 0,03 blandt mænd og 0,05 blandt kvinder. Dette antyder, at henholdsvis to procent, tre procent og fem procent af variationen i FEV1 forklares af håndgrebsstyrke. Vi så lignende resultater var for FVC.”
Kan man træne sine lunger bedre?
Studiet viste også en forskel mellem mænd og kvinder associeret med grebsstyrken, der hang sammen med fedt, hvor en lavere fedtprocent og lavere fedtmasse var associeret med en bedre grebsstyrke, men kun blandt mændene.
På spørgsmålet om resultaterne afspejler en mulighed for at træne sin lungefunktion bedre, svarer forskeren:
”Det ved vi i princippet ikke. For vi har ikke lavet et kontrolleret randomiseret studie, hvor nogle deltagere er sat til at træne, mens andre ikke er. Men med vores resultater, vil det være spændende at undersøge, om det er muligt at kunne træne sig til en bedre lungefunktion, hvis man fokuserede på at træne sin overkrop. Tidligere har der været konsensus om, at man formentlig ikke kunne ændre meget på sin lungefunktion - men måske er vores resultater forbundet med, at der noget at hente i forhold til træning. Men det ville kræve et randomiseret studie at finde svar på det,” understreger Laura Marie Hesselberg.
I alt gennemførte 370 (90 procent) af de 411 deltagere i COPSAC2000-kohorten det 18-årige opfølgningsbesøg. Af disse 370 deltagere blev 330 (80 procent) inkluderet, da de havde målinger af håndgrebsstyrke og mindst én lungefunktionsmåling.
Studiepopulationen var primært kaukasisk (N = 318, (96 procent)), medianalderen var 17,6 år (IQR 17,4-17,9), og 161 (49 procent) var mænd. Gennemsnitlig håndgrebsstyrke var 42,7 kg (SD 8,8) for mænd og 27,2 kg (5,4) for kvinder med en kønsforskel (P < 0,001).
De 330 inkluderede deltagere vs. de 81 ekskluderede deltagere havde bedre sociale forhold og en højere forekomst af allergisk rhinitis.