Ny europæisk astmakøreplan lanceret

Vibeke Backer

En fælles europæisk indsats er ifølge det Europæiske Astmaforsknings- og Innovationspartnerskab (EARIP) bydende nødvendig, hvis man skal imødegå den byrde, astma er ved at udvikle sig til i den europæiske befolkning.

Derfor blev der i forbindelse med verdens internationale astmadag først i maj præsenteret en ny fælles køreplan, et dokument der skal afhjælpe ovenstående. For danske lungemedicinere kan det bl.a. betyde et større omfang af løbende udveksling af forskning, oftere deltagelse i faglige diskussioner over landegrænser og deling af hands on erfaringer.

Det anslås, at 30 millioner mennesker i Europa lever med astma, hvoraf omkring årligt 15.000 personer dør som følge af et astmaanfald. Ifølge dokumentet fra det Europæiske Astmaforsknings- og Innovationspartnerskab (EARIP) er det nødvendigt med en fælles tilgang til forskning, udvikling og innovation for at imødegå astma-udfordringen i Europa, mindske dødeligheden og reducere sygeligheden.

Et fælles samarbejde er ifølge professor og overlæge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, Vibeke Backer, en god idé også for danske lungelæger:

”Et paneuropæisk samarbejde kommer til at betyde meget for danske lungemedicinere. Eksempelvis får vi langt større mulighed for at deltage i diskussioner på europæisk plan samtidigt med, at vi deler erfaringer og forskningsresultater, hvilket er til alles fordel,” siger Vibeke Backer og uddyber:

”Vi bliver dygtigere af at have et bredt fællesskab med nogen, som også er dygtige. Ligesom de også bliver dygtigere af at dyrke fællesskabet med os. Alt andet er for protektionistisk.”

15 hovedområder der bør fokuseres på

EARIP’s køreplan peger på de områder, man bør fokusere på for at kunne nedbringe antallet af europæiske astmadødsfald og hospitalsindlæggelser. Derfor har EARIP fremlagt et dokument baseret på et grundigt forarbejde, hvor blandt andet interesseorganisationer, sundhedspersonale og patientorganisationer er blevet hørt, for at sikre videnskabelig nøjagtighed, klinisk relevans og ikke mindst resultater. I dokumentet er der ligeledes en liste over forskningsprioriteringer, det europæiske fællesskab bør fokusere på, hvis de fælles mål skal nås. De 15 forskningsprioriteter er baseret på følgende overordnede temaer:

• Primær pleje og folkesundhed.
• De udløsende- og risikofaktorer der findes ift. astma og forværringer af sygdommen.
• Personlig medicin.
• Selvbehandling og god compliance.

På listen over de 15 hovedområder finder man øverst punktet om, at man skal blive bedre til at identificere, forstå og klassificere de forskellige former for astma, deres udvikling og effekt på luftvejsinflammation og immunsystemet. Et fokuspunkt, der ifølge Vibeke Backer er essentielt:

”Netop fordi astma er en overordnet betegnelse for en lang række fænotyper, er identifikationen meget væsentlig. Når man ved, hvad det er for en fænotype, man har med at gøre, kan man hurtigt hjælpe patienten til den behandling, der er hensigtsmæssig at vælge,” forklarer professoren.

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital er de eksperter i netop denne disciplin – og de er samtidigt gode til at dele deres viden med ligesindede. Det ses blandt andet på det høje antal af nationale og internationale poster i diverse advisory boards, Backer og hendes kollegaer beklæder.

”Det giver os mulighed for at have stor indflydelse på forskning i astma nationalt såvel som internationalt. Vi har allerede på nuværende tidspunkt en dansk forsker, Celeste Porsbjerg, i spidsen for et stort nordisk samarbejde – en database med informationer om svær astma, om patienter med denne fænotype og biologiske medicin. Ligesom både Porsbjerg og jeg sidder med i et globalt samarbejdet ligeledes omhandlende svær astma,” siger Vibeke Backer og understreger, at det er nemt at se, at danske lungemedicinere allerede er godt med på internationalt plan.