Svingende priser gør det svært at spare penge

De svingende priser på lungemedicin gør det ualmindeligt svært at sikre, at præparaterne med generelt tilskud altid er de billigste på markedet. 

Sådan argumenterer Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) i deres høringssvar til Medicintilskudsnævnets tredje forslag om revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod astma- og KOL.

I DLS’s høringssvar noterer de med tilfredshed, at medicinpriserne på inhalationsmedicin er faldet betydeligt de seneste år, sådan at spændet mellem de dyreste og billigste produkter er mindsket betydelig. Til gengæld er selskabet ikke helt tilfreds med, at tredje revurderingsforslag lægger op til, at der skal gives generelt tilskud til præparater med priser, der siden Medicintilskudsnævnets første forslag har været igennem en hel del prisjusteringer. Derfor er det ifølge DLS måske heller ikke altid det billigste lægemiddel, som nævnet ender med at anbefale.

”De navngivne produkter, som tilskudsnævnet peger på, er bla. nogle, som står udenfor LIF og ret markant skifter priser hver 14. dag. Derfor risikere nævnet, at det er den dyreste medicin, de ender med at pege på,” forklarer Anders Løkke, overlæge på lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Han bakkes op af DLS’s formand, Ole Hilberg:

”Hvis man kigger på priserne fra nævnets oprindelige forslag, er der sket en del ændringer. Så man kan diskutere, om det overhovedet er nødvendigt at komme med nye forslag, når priserne har ændret sig så meget, at der næppe er den store gevinst ved at indfører sådan et forslag.

Mellem de to lungemedicinere er tvivlen om reelle besparelser store, særligt når de afledte omkostninger medtages i regnestykket. Og netop besparelser anser de for at være et af hovedformålene med revurderingen. Samtidigt er de enige om, at det er patienterne, der taber mest på øvelsen.

Styrelsen mener ikke, svingende priser er en hindring

Men ifølge Ulla Kirkegaard Madsen, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsens tilskudssektion er besparelser ikke eneste incitament for revurderingen.

”Vi kigger på, om kriterierne for generelt tilskud for de lægemidler, der har generelt tilskud, fortsat er opfyldt, og om de fortsat ikke er opfyldt for dem, der ikke har,” siger hun og peger på, at ny viden om præparaternes effekt og bivirkninger samt nye behandlingsvejledninger ligeledes tages i betragtning i revurderingerne.

Kirkegaard pointerer, at Lægemiddelstyrelsen har lavet revurderinger siden 2005 og siger samtidigt, at styrelsen anbefaler, at såfremt man kan få en ligeså god behandling for færre penge, er det naturligvis at foretrække.

”Lægemiddelstyrelsen skal lægge vægt på, om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi, og det betyder, at ved to lægemidler - der virker lige godt og har de samme bivirkninger - bør man bruge det billigste. Da det er til gavn for både patienterne og samfundet.”

Til problematikken omkring de svingende medicinpriser siger Kirkegaard:

”Det er rigtigt, at priserne svinger, men det betyder ikke, at vi kommer til at ændre i tilskudsstatus hele tiden, når Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af nævnets endelige indstilling. Systemet skal kunne håndteres af lægerne, og det nytter ikke, at patienterne det ene øjeblik skal have det ene præparat, og næste gang et andet.”

Samtidigt peger sektionslederen på, at Lægemiddelstyrelsen fortsat vil følge priserne efter en afgørelse er truffet:

”Men vi kommer ikke til at ændre tilskudsstatus hver 14. dag eller med en måneds mellemrum. Selv om det ikke kan udelukkes, at der på et tidspunkt kommer en lille efterregulering, hvis priserne ændrer sig markant,” forsikrer Kirkegaard.

En lille prisforskel resulterer ikke i medicinskift

Ydermere er udmeldingen fra Ulla Kirkegaard Madsen, at nævnet fra sag til sag vurderer, hvor store prisforskellene og dermed besparelserne skal være, før patienterne skal ud i at skifte medikamenter.

”Det nævnet vurderer, er, om en given prisforskel er stor nok til, at de vil foreslå, at der skal nogle ændringer til,” forklarer hun.

Alligevel kan Lægemiddelstyrelsen ikke sige noget konkret om, hvad beløbet er i absolutte kroner og ører eller i procent, såfremt nævnet vil anbefale en ændring.

Til det siger overlæge Anders Løkke:

”Hvis prisforskellene nu var større, end de reelt er – nogle er helt nede på en krone om dagen – så ville det være mere indlysende, at samfundet rent faktisk sparer penge på revurderingen.