”Det er ok, at de opstiller nogle perspektiver, og jeg synes, de nye opgaver er meget relevante. Jeg tror bare ikke, vi som faggruppe har kapaciteten til alt dette fra 1. januar 2027, hvor den nye opgavebeskrivelse træder i kraft," siger Bolette Friderichsen.
DSAM-formand om ny opgavebeskrivelse: Umuligt at løse samtlige af de opgaver fra 2027
Basal palliation, demensudredning og koordination for sårbare patienter slutter sig til kronikerpakker og kræftopfølgning som nye opgaveposter for den praktiserende læge om godt et års tid. DSAM-formand Bolette Friderichsen finder opgaverne relevante, men mener ikke, der på nuværende tidspunkt er læger nok til at løfte den udvidede palet.
Sundhedsreformen er et puslespil med mange brikker. En af brikkerne i puslespillet er beskrivelsen af, hvilke opgaver de praktiserende læger skal løse i et forandret sundhedsvæsen med blandt andet en storregion i øst og 17 sundhedsråd over hele landet.
Nu er et udkast til en opgavebeskrivelse sendt i høring. Dokumentet er lavet af Sundhedsstyrelsen i samråd med en lang række sundhedsaktører, herunder DSAM.
Bolette Friderichsen er formand for DSAM og praktiserende læge i Hobro.
Hun erklærer sig som forsigtig optimist over det dokument, som hun oplever bærer direkte præg af DSAM’s input og faglige prioriteringer.
”Det er vigtigt for mig at påpege, at beskrivelsen ikke rummer nye forpligtelser, hvad tilgængelighed og åbningstider angår. Dokumentet er også holdt i fleksible vendinger, der efterlader plads til faglig dømmekraft fra den enkelte læge,” siger formanden.
SST har ignoreret tidligere aftale
DSAM har tidligere fortalt Medicinsk Tidsskrift, at opgavebeskrivelsen fra Sundhedsstyrelsens embedsmænd ikke ville rumme noget, som praktiserende læger ikke genkender fra gældende overenskomster og forhandlingsaftaler.
”Vi har netop fået afklaret med styrelsen, at der ikke kommer til at stå noget dér, som ikke allerede er aftalt,” udtalte Bolette Friderichsen i september 2025 og omtalte aftalen som en sejr for DSAM.
Dette har dog vist sig ikke at holde stik.
Den nye opgavebeskrivelse lægger ud over kronikerpakker og kræftopfølgning op til nye opgaver, der inkluderer blandt andet basal palliation, demensudredning for udvalgte patientgrupper og koordination for sårbare patienter.
Alle nye opgaver er oplagte for almen praksis at løfte, vurderer formanden. Men hun ønsker at understrege, at praktiserende læger ikke kommer til at tage de nye opgaver, før der har været en forhandling omkring honorering mellem regionerne og PLO.
Medicinsk Tidsskrift: Hvad tænker du om, at de her har introduceret nye opgaver, stik imod hvad I tidligere er blevet enige om?
”Det er ok, at de opstiller nogle perspektiver, og jeg synes, de nye opgaver er meget relevante. Jeg tror bare ikke, vi som faggruppe har kapaciteten til alt dette fra 1. januar 2027, hvor den nye opgavebeskrivelse træder i kraft. Men der er heller ingen, der siger, at hele beskrivelsen skal være forhandlet på plads på det tidspunkt: Det er ikke alt eller intet.”
DSAM har som fagligt selskab først og fremmest fokuseret på netop fagligheden i opgavebeskrivelsen. På den baggrund ser selskabet nu et dokument, der ikke er fejlfrit, men som de kan se sig selv i, har selskabet skrevet i sit nyhedsbrev.
”Når PLO og Danske Regioner har landet en forhandlingsaftale, vil dokumentet imidlertid være juridisk bindende. Derfor håber vi, at PLO vil have skarpt øje for de juridiske facetter i deres høring,” skriver DSAM også i deres nyhedsbrev.
Samspillet mellem PLO og DSAM har ændret sig, har professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet vurderet i en kronik i Jyllands-Posten om lovforslag 2b. ”Sundhedsstyrelsens rolle i forhold til almen praksis styrkes, DSAM’s position bliver vigtigere, og PLO’s hidtidige stærke indflydelse svækkes,” skrev den højt estimerede forsker og kommentator i august 2025.
Medicinsk Tidsskrift spørger derfor Bolette Friderichsen, om ikke hun som leder af et fagligt selskab savner at være en fagnørd, der kan hellige sig faget frem for politisk armlægning?
”Det her arbejde er spændende, og det er også anstrengende rent følelsesmæssigt. Men det gør ikke noget, man er træt, hvis tiden er brugt godt. Vi oplever en god synergi med PLO. Der har under tidligere formænd været knaster mellem DSAM og PLO, men det er ikke det, der præger vores samarbejde i dag. PLO er glade for vores indsats, og vi er glade for deres,” svarer DSAM-formanden.
Bolette Friderichsen vurderer, at opgavebeskrivelsens egentlige betydning afhænger af, hvordan den bliver forvaltet af regionerne, og hvordan de sidste brikker i puslespillet kommer til at se ud.
”Lige nu taler det her dokument stadig ind i en sammenhæng, hvor meget omkring honorar- og ansættelsesforhold ikke er afklaret. Den kan være i fare for at blive fortolket for rigidt, således at alle henvisninger til palliation og demensudredning bliver afvist, hvis der ikke fra praktiserende læges side er redegjort grundigt for basal indsats. Man kan forestille sig meget, så det her handler også om, hvordan den kommende ledelse i sundhedsrådene tager den her beskrivelse til sig.”
Sundhedsstyrelsen har haft en følgegruppe for opgavebeskrivelsen, som har afholdt tre møder. Ud over DSAM deltog Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Lægevidenskabelige Selskaber, PLO, KiAP, forskningsenhederne inden almen medicin, patientforeninger, Dansk Sygeplejeråd, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsdatastyrelsen.