Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fedmeforsker: Patienter skal tælle skridt - ikke kilo

Det er usundt at være overvægtig, og den oplagte og rigtige løsning er vægttab. Eller? Læge og postdoc på Forskningsenheden for almen praksis på Københavns Universitet Rasmus Køster-Rasmussen er mener ikke, at vægttab er en realistisk løsning hverken for den overvægtige patient eller for folkesundheden.

I studiet MUVAP (Motion uden vægttab i almen praksis) vil han undersøge effekten af motion, når man lægger forventningerne om vægttab helt væk.

”Det er veldokumenteret, at livsstilsbaserede slankekure ikke virker på den lange bane og at vægttab ikke reducerer forekomsten af hjertekarsygdomme eller død i betydeligt omfang,” siger han.

”Til gengæld kan sund kost og motion – uafhængig af vægttab – forlænge livet, forøge livskvaliteten og mindske forekomsten af en lang række sygdomme og symptomer.”

MUVAP, som er er støttet af Novo Nordisk Fonden, sættes efter planen i søen i januar 2021. Undersøgelsen omfatter 200 patienter med et BMI over 27, som har erfaringer med slankekure. Deltagerne rekrutteres fra almen praksis og skal i en etårig periode registrere og rapportere, hvor mange skridt, de dagligt tilbagelægger. Undervejs vejledes og kontrolleres de af den praktiserende læge ifølge ’kronikermodellen’. Ved starten og afslutningen af perioden vejes deltagerne. Kontrolgruppen får udleveret en folder med vejledning om vægttab.

”Formålet er at få overvægtige til at motionere, uden at formålet er at tabe sig,” siger Rasmus Køster-Rasmussen.

”Resultaterne registreres i ændringer i antal skridt samt målinger af livskvalitet og selvværd efter SF36-spørgeskemaet. Målene sættes individuelt sammen med

patienterne, men vores forventning er en øgning i antal skridt på 25 procent,” siger han.

Vægttab er utopi og virker ikke på sygdom

Da Rasmus Køster-Rasmussen for ti år siden startede sin Ph.d-forskning på Institut for Sygdomsforebyggelse, var hans indgang til problemstillingen, som de flestes: Overvægt skyldes usund mad, for lidt motion og er farligt, og løsningen er at tabe sig.

”Men i de mange undersøgelser, jeg i forbindelse med min forskning gennemgik, fandt jeg ingen sammenhæng mellem indtaget af mængden af sukker og fedt og udvikling af overvægt,” siger han.

”Videnskabelige studier viser samstemmende, at slankekure ikke har nogen eller kun i bedste fald lille effekt, og at man selv med en meget massiv indsats med f.eks. slankekure, livsstilscoaches, madlavningskurser, sportsaktiviteter etc. blot kan opnå et vedvarende vægttab på tre-fire kilo i gennemsnit.

Det er desuden veldokumenteret, at de færreste kan holde et vægttab efter en slankekur, og at de overvægtige, der formår at tabe sig, ikke har mindre risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme eller lever længere end andre.”

Sunde tykke og tynde kroppe

Grunden til, at vægttab er så svært eller måske umuligt, er ifølge Rasmus Køster- Rasmussen en blanding af genetik, epigenetisk programmering og miljømæssig påvirkning, som resulterer i det faktum, at biologien altid vil forsøge at trække vægten tilbage til ’det normale’ udgangspunkt efter et vægttab.

”Overvægt er trods disse fakta stærkt stigmatiserende i et moderne samfund, og det er både med til at forringe livskvalitet og helbred,” siger han.

”Men selvom mange patienter henvender sig med deres overvægt af æstetiske eller sociale grunde, er den praktiserende læges opgave at fremme sundhed og fravær af sygdom. Patienterne skal hjælpes, men metoden er ikke at sætte dem på slankekur, som alligevel ikke nytter noget. Målet er ikke en tynd, men en sund og funktionel krop, og rådgivningen til både de tykke og de tynde patienter må være, at de skal røre sig, dyrke motion og spise sundt.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter