Skip to main content

Samspillet mellem gener kan bedre behandling af børneastma

Skrevet af Jette Marinus den i kategorien Lunger og luftveje.

​Forskere fra Dansk BørneAstma Center har i samarbejde med forskere fra DTU, SSI og flere amerikanske forskningsgrupper identificeret et nyt astma-gen - FUT2. I samspil med blodtypen AB0 øger genet risikoen for børneastma og bakterielle infektioner.

I et genetisk studie af 2.866 danske børn i alderen nul til seks år har forskere undersøgt arvemassen hos børnene, der har en særlig type astma, der karakteriseres ved svære astmaanfald i de først seks leveår.

Ved at sammenligne børnenes gener med personer uden astma, kunne forskerne se, at børnene med astma oftere havde særlige varianter i et gen kaldet FUT2. Dette gen bestemmer, om AB0-antigenerne udskilles på kroppens slimhinder og i det slim, der produceres i luftvejene - omtrent 80 procent af alle med europæisk etnicitet udskiller AB0 antigenerne, såkaldt secretor-status. 

Forskerne undersøgte dernæst, om der var et samspil mellem FUT2 og børnenes AB0 gener og fandt, at det var tilfældet. FUT2-secretor-staus var en risikofaktor hos børn, der havde A eller B antigener, mens det ikke var en risiko hos børn med blodtype 0. Tilsvarende var det kun en risikofaktor at have A eller B antigener for børn, der samtidig var "secretors". Resultaterne tyder på, at sekretion af A og B antigener i luftvejene øger risikoen for børneastma.

Udover undersøgelsen i de 2.866 danske børn med svære astmaanfald lavede forskerne en opfølgning af resultaterne i to danske kohorter af børn (COPSAC fødselskohorterne) samt i en amerikansk kohorte (COAST), og her fandt de, at den underliggende mekanisme bag den øget astma risiko er relateret til specifikke infektioner med bakterien S. pneumoniae, også kaldet pneumokokker. 

Ligesom for børneastma var det kombinationen af at have FUT2 "secretor" status og en blodtype med A eller B antigener, der gav den største risiko for infektioner. Resultaterne er det første robuste og biologiske plausible eksempel på, at samspillet mellem forskellige gener er afgørende i forhold til risikoen for børneastma.

"Studiet hjælper os med at forstå, hvorfor nogle børn udvikler børneastma og oftere får luftvejsinfektioner. Vi håber, at den viden i fremtiden kan bruges til målrettet forebyggelse og behandling af børneastma. Studiet viser samtidig, at det er vigtigt at lave undersøgelser af de mest syge børn, der får svære astmaanfald på trods af medicinsk behandling, fordi der kan være andre mekanismer på spil hos dem. Vi er derfor nu ved at lave at nationalt studie af børn med svær astma for at forstå deres sygdom bedre," forklarer professor Klaus Bønnelykke, Dansk BørneAstma center som har ledet forskningsprojektet.