Patienter med bronkiektasi overbehandles med inhalationssteroid

Tæt på en ud af hver femte patient med bronkiektasi tager inhalationssteroid, selv om de hverken har en astma- eller en KOL-diagnose oveni deres bronkiektasi. En tredjedel af disse patienter får tilmed højdosis ICS på trods af, at de ifølge guidelines ikke burde behandles med medicinen.

Den overbehandling, et nyt dansk studie offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Chronic Obstructive Pulmonary Disease, peger på, er ikke optimalt, siger Kjell E. J. Håkansson, forsker, ph.d. studerende og læge ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

”Vi har fulgt deltagerne fra 2014-2015 og ca. fem år frem, hvor vi noterede første gang, de blev diagnosticeret med non-cystisk fibrose bronkiektasi på Hvidovre eller Hillerød Hospital. Vi har ikke haft patienterne inde på besøg, men har løbende gennemgået deres journaler, set prøvesvar og kigget på hvilke undersøgelser og medicinsk behandling, de fik,” fortæller Håkansson og fortsætter:

”Desuden registrerede vi hvilke andre lungemedicinske diagnoser, patienterne havde - ca. en fjerdedel af dem havde KOL, en fjerdedel astma og nogle havde astma-KOL overlap. Det vil sige, at godt og vel halvdelen af patienterne også havde en af de klassiske lungesygdomme ud over bronkiektasi. Ydermere registrerede vi symptomer og antallet af forværringer, ligesom vi noterede, hvis de har haft nogle mere problematiske akutte forværringer, eksempelvis dem med vækst af Pseudomonas,” forklarer Håkansson og fortæller, at tanken bag studiet var at tegne et retvisende billede af, hvordan bronkiektasi håndteres i klinikkerne, og hvorvidt det sker i tråd med den første officielle og udførlige guidelines, Det Europæiske Lungemedicinske Selskab ERS publicerede i 2017.

I de internationale retningslinjer lægges der ikke op til brug af inhalationssteroid, med mindre patienten har en grundsygdom der giver indikation for kortikosteroid – ellers har ICS ifølge Det Europæiske Lungemedicinske Selskab ingen plads i behandlingen af bronkiektasier.

Overforbrug af inhalationssteroid

”Men det var ikke det billede, vi så, da vi læste patienternes journaler. For ca. en ud af fem patienter, der fik ICS i vores undersøgelse, havde hverken en astma- eller KOL-diagnose, så en ud af fem patienter skulle ifølge guidelines ikke have haft inhalationssteroid. Og ud af dem, der ikke skulle have haft inhalationssteroid, fik en tredjedel ICS i høje doser, som potentielt kan give bivirkninger,” pointerer Kjell E. J. Håkansson og peger på, at ca. halvdelen af deltagerne i studiet fik inhalationssteroid, og det var den halvdel af deltagerne, der havde den dårligste lungefunktion, som havde flest symptomer og en øget forekomst af eksacerbationer - især af den svære, indlæggelseskrævende slags.

”Så vi kan se, at der sker en overbehandling med inhalationssteroid af patienterne, der sandsynligvis ikke skulle have haft ICS - og nogle af dem får også rigtigt meget af det,” fortæller Håkansson og understreger, at overforbruget ikke har ændret sig væsentligt, efter de internationale guidelines blev publiceret i 2017.

”Det ser ikke ud til, at antallet af patienter, der fik ICS blev ændret i forbindelse med indførslen af de internationale retningslinjer. For da jeg afsluttede og lukkede studiet i 2020, havde 70 procent af de patienter, som i den første registrering havde recept på inhalationssteroid, fortsat en aktiv recept på præparatet,” lyder det fra Kjell E. J. Håkansson.

Øget risiko for at dø

I studiet lavede forskerne også en beregning over antallet af patienter, der får ICS, og hvor stor deres risiko er for at dø uanset årsag.

”Vores beregning viste, at risikoen for at dø er fem gange højere blandt dem, der får inhalationssteroid end dem, der ikke tager ICS. Det er dog behæftet med en ret stor usikkerhed, på trods af at der er taget højde for den tid patienterne er eksponeret for ICS og dødelighedsmarkør som alder, køn, rygestatus, lungefunktion samt hvorvidt de har astma eller KOL,” understreger Kjell E. J. Håkansson og fortsætter: 

”Så opgørelsen viser, at blandt patienter, der får højdosis ICS, er der en øget risiko for død, mens vi ikke kan se en øget risiko blandt dem, der får lav til moderat dosis ICS. Til gengæld skal man huske, at højdosis-behandlingen er en indikation for, hvor syg patienten er, hvilket nok reelt er årsag til den højere dødelighed, fremfor at det er et udtryk for, at medicinen er farlig.

Godt med fokus på sygdommen

Men ikke alt er skidt når pilen peger på bronkiektasi. De seneste år har der været et stort fokus på sygdommen, ligesom en lang række studier om bronkiektasi er blevet publiceret.

”Som det ser ud nu, er der ikke mange behandlingsmuligheder af patienter med svær bronkiektasi, og det er blandt andet derfor, lægerne griber til ICS, når andet er forsøgt. Men de seneste fem-ti år har der været et øget fokus på sygdommen, og der er lavet flere studier, hvilket kommer patienterne til gavn,” påpeger Håkansson og fortsætter:

”Det ser ud til, at den antibiotikagruppe der hedder makrolid har en god effekt blandt en undergruppe af patienterne, ligesom studiet Willow peger på, at det nye stof brensocatib har effekt på forværringer og livskvalitet hos nogle af patienterne. Desuden er man begyndt at kigge på, hvorvidt eosinofile celler kan spille ind i bronkiektasi, hvilket betyder, at man potentielt kan benytte den markør og bruge inhalationssteroider hos den gruppe, der med stor sandsynlighed vil have positiv effekt af behandlingen,” slutter Kjell E. J. Håkansson.