
”Målet er, at urintesten skal anvendes som klinisk værktøj til at bestemme både sværhedsgraden af den genetiske dysfunktion og medicinens genoprettende virkning hos den enkelte patient med cystisk fibrose,” siger professor Jens Leipziger.
Nyudviklet urintest afslører sværhedsgrad af cystisk fibrose
En simpel urintest kan muligvis gøre det lettere for læger at afgøre, hvor hårdt en patient er ramt af cystisk fibrose (CF), og hvor stor gavn patienten har af sin medicin, viser ny dansk forskning.
I dag er måling af klorid-koncentrationen i sved den mest anvendte metode til at vurdere funktionen af CFTR-proteinet, der er dysfunktionelt i CF. Men den metode er tidskrævende, kræver erfarent personale, har stor intraindividuel variation og afspejler ikke i tilstrækkelig grad sygdommens sværhedsgrad.
”Målet er, at urintesten skal anvendes som klinisk værktøj til at bestemme både sværhedsgraden af den genetiske dysfunktion og medicinens genoprettende virkning hos den enkelte patient med cystisk fibrose,” siger professor Jens Leipziger fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag studiet, der netop er udgivet i Annals of Internal Medicine.
CF har vist sig ofte at tære på nyrerne. Studier har blandt andet fundet, at CF-patienter har en meget reduceret evne til at øge nyrens baseudskillelse i forhold til raske kontrolpersoner. Derfor var det nærliggende at antage, at denne evne kunne fungere som biomarkør for en patients CFTR-funktion.
For at teste den hypotese målte forskerne udskillelsen af bikarbonat i urinen blandt 50 voksne patienter, der havde indtaget natriumbikarbonat opløst i vand. Målingerne blev foretaget før og seks måneder efter, patienterne var begyndt på behandling med Kaftrio (elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor).
Forskerne fandt, at en højere bikarbonatudskillelse var forbundet med bedre lungefunktion og pankreasufficiens samt en lavere risiko for kronisk Pseudomonasinfektion.
Efter behandling med Kaftrio sås en signifikant øgning på 3,9 mmol per tre timer i patienternes bikarbonatudskillelse, således at de i gennemsnit opnåede cirka 70 procent af den baseudskillelse, som ses hos raske kontrolpersoner.
”Håndteringen af cystisk fibrose har ændret sig med den nylige introduktion af behandling, der retter sig mod selve den sygdomsfremkaldende mekanisme. Da den nye behandling netop sigter efter at forbedre funktionen af CFTR, er urintesten et mål for, hvorvidt eller hvor godt en behandling virker,” forklarer Jens Leipziger og peger på, at et andet vigtigt fund er den tydelige sammenhæng mellem urintestens resultater og sygdomskarakteristika for cystisk fibrose.
Håber på bedre behandlingsresultater
Kaftrio blev godkendt i Danmark i 2020, og de fleste danskere med cystisk fibrose er nu i behandling med lægemidlet, der øger antallet af CFTR-proteiner på celleoverfladen og forbedrer aktiviteten af det defekte protein.
Den nye behandling forventes at øge patienternes levetid og livskvalitet markant. Men på nuværende tidspunkt modtager alle patienter med cystisk fibrose den samme dosis medicin til trods for, at lægerne ser forskelle i både bivirkninger og den kliniske effekt af medicinen.
”Vi ved, at medicin optages, omsættes og udskilles forskelligt fra person til person. Hvis man med en let og simpel test kan følge patienternes effekt af medicinen, forventer vi, at patienter vil kunne opnå et bedre behandlingsresultat,” siger Jens Leipziger.
De nuværende resultater afspejler et tidligt stadie i udviklingen af urintesten, tilføjer han, og derfor er flere kliniske forsøg i gang med at undersøge testens kliniske anvendelighed.