Fokus på følgesygdomme ved KOL bør øges i almen praksis

Når en patient med KOL én gang har været indlagt med en forværring, er der øget risiko for at blive genindlagt. Men selv om patienten er lungesyg, sker de efterfølgende indlæggelser ofte af andre årsager. Derfor bør de praktiserende læger øge fokus på de komorbiditeter, der ofte ses ved KOL.

Mere end halvdelen af de indlæggelser, der følger efter KOL-patienters første hospitalskrævende eksacerbation, skyldes de følgesygdomme, patienter med KOL ofte døjer med.

Det viser forskningen bag et studie i ERJ Open Research, som også peger på, at hver tiende patient med KOL (10,4 procent) dør inden for de første 30 dage efter udskrivelse fra hospitalet.

Forskerne bag det retrospektive observationsstudie inkluderede 82.964 patienter med KOL, som i årene 2000 til 2014 blev indlagt med deres første KOL-forværring. I denne periode oplevede 56,0 procent af patienterne at blive genindlagt i året efter første indlæggelse, mens 81,8 procent blev genindlagt i løbet af den 5-årige opfølgningsperiode, forskerne fulgte hver enkelt deltager.

”Ud af de første indlæggelser var 42,8 procent lungemedicinske indlæggelser, mens de resterende skyldes komorbiditeter. Heraf var hjerte-kar-sygdomme de mest almindelige hændelser med 21,0 procent,” fortæller Peter Ascanius Jacobsen, førsteforfatter på studiet samt ph.d. og HU-læge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

Forskeren har en ambition om at undgå den høje risiko for genindlæggelse for patienter med KOL – en risiko, der potentielt kan sænkes, hvis patienterne indløser recept og tager deres medicin efter lægens forskrift. Det må læger i almen praksis gerne opmuntre dem til.

Patienter med KOL skal tage deres medicin

”Vores forskning viser, at blot 65 procent af deltagerne har indløst deres recept et halvt år forinden den første indlæggelse,” siger Ascanius Jacobsen og minder om, at ud over 35 procent ubehandlede patienter, har tidligere forskning vist, at der findes en stor skyggepopulation af mennesker, der endnu ikke er diagnosticeret med KOL, selv om de er ramt af lungesygdommen.

”De almen praktiserende læger har en stor opgave foran sig. Men de er gode til at behandle patienter med KOL, også selv om der løbende overdrages flere opgaver til almen praksis, fordi sygehusene udskriver patienter hurtigere og hurtigere på grund af et presset sundhedsvæsen,” siger forskeren og peger på, at alle indlæggelser afsluttes med en epikrise, som den praktiserende læge kan tage afsæt i ved opfølgning efter indlæggelse.

”Desuden bør en lang række genindlæggelser få egen læge til at overveje, om patientens problemstilling er så kompliceret at behandle, at det kræver hjælp udefra. I sådanne tilfælde er det rimeligt, at den praktiserende læge beder om hjælp fra en lungespecialist,” lyder det fra Peter Ascanius Jacobsen, som understreger, at der er flere gode anbefalinger, den praktiserende læge kan følge for at optimere behandlingen af patienter med KOL, som har en række indlæggelser bag sig.

Hele vejen rundt om lungepatienterne

Når sådan et scenarie optræder, opfordrer forskeren egen læge til at overveje, om hjerte-kar-sygdomme kan være en del af problematikken.

”Når lægen ser patienter, der er udskrevet efter en lunge- eller hjertemedicinsk indlæggelse, bør denne overveje, om der er styr på både den primære sygdom og eventuelle komorbiditeter. Med andre ord om der er styr på både lunger og hjerte, for egen læge har god mulighed for at kigge hele vejen rundt om patienten - og det er vigtigt,” siger Peter Ascanius Jacobsen. 

Han peger på, at med patienter med KOL ser man ofte, at åndenød alene bliver tilskrevet lungesygdommen, og det kan i sidste ende resultere i, at patienten ikke er optimalt medicineret. 

”Åndenød kan også opstå ved hjerte-kar-sygdom, ligesom dalende funktionsniveau og træthed kan. Hjerte- og lungesygdomme har et overlap, og derfor bør hjertet være i baghoved, når lægen følger op på en lungemedicinsk indlæggelse,” pointerer forskeren og minder om, at hvis en patient har vand i benene og svært ved at ligge fladt ned og sove efter en lungemedicinsk indlæggelse, bør tankerne straks gå i retning af en tilstødende kardiologisk problematik.

”Når en patient derimod er til tjek efter en kardiologisk indlæggelse, bør egen læge være særlig opmærksom på at fange hjertepatienter, der endnu ikke har fået en lungediagnose. Der er et hav af lungepatienter, som i begyndelsen af deres sygdom kun har lette lungesymptomer. Sådanne patienter skal diagnosticeres, og det gøres bedst ved, at egen læge laver en lungefunktionsmåling på hjertepatienter, der er rygere eller har røget,” siger HD-lægen og peger på, at det ikke tager lang tid at tjekke, til gengæld kan det have stor helbredsmæssig betydning for patienterne, da de potentielt kan blive diagnosticeret tidligere i deres sygdom.

”Vi skal huske, at KOL er en kronisk sygdom. Patienterne genvinder ikke mistet lungefunktion, så den vigtigste ting, vi læger kan gøre for dem, er at finde dem tidligt,” understreger Peter Ascanius Jacobsen.