Mepolizumab reducerer forbrug af orale kortikosteroider
AAAAI: Efter to års behandling med Nucala (mepolizumab) oplevede patienter med svær eosinofil astma blandt andet et lavere forbrug af orale kortikosteroider.
Det viser et studie, som blev præsenteret på AAAAIs årlige møde, der i februar blev afholdt i San Antonio, Texas.
Studiet, der er offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology, viser, at efter to års behandling med mepolizumab oplever patienter med svær eosinofil astma et mindsket behov for brug af orale kortikosteroider (OCS) til trods for, at patienter med denne fænotype astma ofte har behov for OCS for at kunne holde deres symptomer i ave.
De patienter, der opnåede at blive fri for brug af orale steroider og dermed opnåede en klinisk remission, steg fra 4 procent (30/822; uge 0) til 22 procent (180/822; uge 104), mens 15 procent af de inkluderede patienter (48/320) opnåede OCS-frihed efter vedligeholdelsesbrug af OCS ved baseline.
Sammenlignet med patienter, der ikke opnåede OCS-frihed, havde de, der gjorde efter to års behandling med mepolizumab, følgende karakteristika ved baseline; mindre alvorlig sygdom, som sås ved færre tidligere eksacerbationer, lavere ACQ-5-score og en bedre lungefunktion. Desuden havde disse deltagere en højere forekomst af kronisk rhinosinuitis (49 procent versus 38 procent) med næsepolypper (48 procent versus 37 procent) (CRSwNP) eller en forhistorie med fjernelse af næsepolypper ved indskrivning til studiet.
Langsigtet sygdomskontrol
Et nyt koncept inden for svær astmabehandling er klinisk remission under behandling, hvor eliminering af OCS (OCS-frihed), enten til eksacerbationsbehandling eller langsigtet sygdomskontrol, er et vigtigt parameter.
Et af hovedformålene ved behandling af astmapatienter med svær sygdom er netop en reduktion eller ligefrem et fuldstændigt stop med brug af de orale kortikosteroider. Helt specifikt er det, at patienten opnår OCS-frihed, et nøglekriterie for klinisk remission. Mepolizumab reducerer klinisk signifikante astmaeksacerbationer (CSE’er) og brug af orale kortikosteroider som vedligeholdelses-behandling hos patienter med svær eosinofil astma.
Derfor anbefaler forskerne i deres abstrakt, at mepolizumab ordineres til behandling af svær eosinofil astma, før sygdommen når en så fremskreden tilstand som hos studiets deltagere, snarere end som en "sidste udvej". Hos REALITI-A-pop var der tale om en svær sygdomsgrad, hvor patienterne i gennemsnit havde fire alvorlige eksacerbationer i det sidste år; 39 procent på vedligeholdelsesbehandling med OCS.
Det toårige internationale, prospektive REALITI-A-studie inkluderede voksne med astma, der for nylig var påbegyndt brug af mepolizumab (100 mg subkutant). Denne post hoc-analyse vurderede andelen af patienter, der opnåede OCS-frihed efter to års brug af mepolizumab.
