Politisk afstemning skal stoppe diskrimination af psykisk syge

Trine Torp

Sundhedsministeren vil i løbet af foråret indkalde en bred kreds af Folketingets partier til forhandlinger, som skal løse problemet med diskrimination af mennesker, der har eller har haft en psykisk lidelse.

Indkaldelsen sker på baggrund af et konkret forslag fra SF, hvor stort set alle partierne ved førstebehandlingen var enige i problematikken, men uenige om konsekvenserne. Forslaget kommer til afstemning i folketingssalen inden længe. Og selv om det er givet, at det stemmes ned, er forslagsstilleren Trine Torp fra SF, glad for den debat, som det allerede har affødt og for udsigten til konkrete ændringer.

”Jeg er glad for, at sundhedsministeren har indset, at der er problemer, og at hun er parat til at gøre noget ved det. Det er vigtigt, at vi får sat en proces i gang, som kan fjerne noget af den diskrimination, mange psykisk syge oplever,” siger hun. 

Masser af eksempler på forskelsbehandling

Siden hun stillede forslaget før jul, er det væltet ind i hendes mailboks med eksempler på, hvordan psykisk syge diskrimineres. Det gælder ift. at få kørekort, forsikring, et bestemt job, blive værnepligtig, pilot, plejefamilie, adoptere et barn eller andet.

”Både fra kommuner, forsikringsselskaber og andre offentlige og private instanser er der en omfattende mistænkeliggørelse af og mistillid til mennesker, der har eller har haft en psykisk diagnose. Og det er simpelthen ikke rimeligt,” siger Trine Torp.

Hun præciserer, at intentionen med forslaget alene er at indføre en ret for patienter til at få vurderet deres diagnoses tilstedeværelse og helhedsbilledet af borgerens livssituation nu og her. Ved helbredskrav fra offentlige eller private instanser, vil borgere kunne anvende den samlede vurdering som juridisk dokumentation for, at patienten er ”erklæret rask” for sin tidligere psykiatriske diagnose, og dermed ikke kan fravælges på baggrund af den.

Afgørende at diagnoserne ikke misbruges

I Dansk Psykiatrisk Selskab forstår næstformand Julie Nordgaard helt overordnet ikke forslaget, da hun mener, at muligheden for at få vurderet sin helbredssituation nu og her allerede findes. Samtidig pointerer hun, at diagnoser reelt set er lægernes interne arbejdsredskab, og at man fra politisk hold derfor hellere skal gøre noget for at forhindre, at de misbruges af både private og offentlige instanser til at forskelsbehandle folk.

”Der er ingen tvivl om, at der finder en diskrimination sted. Og det er ærgerligt, at lægernes diagnoser har den konsekvens. Vi må bare understrege, at det ikke er diagnosen, der er problemet, men derimod det omgivende samfunds brug af den. Det er den og stigmatiseringen vi skal til livs,” siger hun. 

Dette håber Trine Torp også bliver resultatet af den debat, der nu er sat i gang. Når partiet fastholder sit forslag, er det, fordi man anser det for nødvendigt at gøre noget nu og her.

”Vi skal helt klart arbejde for en afstigmatisering og for at aflive myter og forkerte forestillinger. Men den proces vil tage meget lang tid, og i mellemtiden er vi nødt til at erkende, at diagnoserne faktisk bliver tillagt større betydning end de bør og endda misbruges. Og det håber jeg, vi kan få forhindret,” siger hun.

Samtidig er hun godt tilfreds med, at forslaget også allerede har ført til en debat om problemerne i faglige kredse – blandt læger og patientforeninger. Hun konstaterer, at der heller ikke her er enighed, men håber, det vil give anledning til undersøgelser eller egentlig forskning i, hvad der skaber diskriminationen, og hvordan den påvirker patienternes retssikkerhed. 

En løsning i tre trin

I forlængelse af de forhandlinger, som sundhedsministeren vil indkalde til i foråret, har hun igangsat en tværministeriel afdækningsindsats med en række forskellige tiltag opdelt i tre faser:

1. En afdækningsfase, hvor problemets omfang afdækkes og beskrives nærmere.
2. En fase med forslag til ændring af praksis, hvor der på baggrund af afdækningen af problemer forsøges at finde løsninger og forslag til afstigmatisering, blandt andet med inspiration fra andre sammenlignelige lande.
3. Og en tredje afsluttende implementeringsfase, hvor der arbejdes på at forankre de nye tiltag lokalt både i og uden for sundhedsvæsenet.

Foreløbig er ministeren kommet med et notat, som overordnet opridser de nuværende regler inden for en række ressortområder. Heraf fremgår hvilke krav der iht. love og vejledninger gælder f.eks. for erhvervelse af kørekort, for adoption, forældremyndighed, værnepligt, ansættelse i politiet og som lokofører og meget mere.