Skip to main content

Psykiatrisk Tidsskrift

National strategi på vej mod fødselsdepressioner

Et panel af jordemødre, læger, psykologer og sundhedsplejersker nedsættes nu for at komme med bud på indsatser mod fødselsdepressioner. DF og Regeringen har som en del af finanslovsaftalen afsat 20 millioner til arbejdet med at udvikle en national strategi på området.

Strategien ventes at komme i efteråret 2019.

Hvert år får mellem 6-10 procent af alle danske mødre og halvt så mange danske fædre en fødselsdepression.

”Vi ved, at fødselsdepressioner kan have store konsekvenser for relationen mellem et barn og dets forældre – derfor skal vi blive bedre til at hjælpe forældrene både under og efter graviditeten. Det gør vi både med regeringens fødselsudspil, sundhedsreformen og nu også et særskilt fokus på fødselsdepressioner, som vi sammen med DF har prioriteret et løft af,” siger Ellen Trane Nørby.