Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ritalin påvirker børns hvide substans

Børn, der får Ritalin mod ADHD, risikerer at hjernens signalbærende hvide substans bliver påvirket.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Institut for Radiologi og Nuklear Medicin ved Academisk Medicinsk Center på Universitet i Amsterdam, har testet børn og yngre voksne, der ikke tidligere har fået methylphenidat (MPH).

MPH er blandt andet stoffet i Ritalin, som ordineres til behandling af ADHD. Det er effektiv hos op mod 80 procent af patienterne.

Men forskerne ved ikke meget om stoffets virkning på hjernens udvikling, herunder hjernens hvide substans, som er vigtig for læring og hjernefunktioner og koordinering af kommunikation mellem forskellige hjerneområder.

De hollandske forskere undersøgte derfor 50 drenge og 49 unge voksne mænd, der var blevet diagnosticeret med ADHD, men endnu ikke havde fået MPH mod lidelsen.

"Tidligere undersøgelser har alle forsøgt statistisk at se på virkningerne af ADHD-medicin," fortæller dr. Liesbeth Reneman, der er seniorforfatter på undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Radiology.

"Vi er de første, der har undersøgt medicinsk naive patienter i denne sammenhæng, hvilket naturligvis er afgørende, hvis du vil vide, hvordan ADHD-medicin påvirker den udviklende hjerne."

Patienterne fik enten MPH eller placebo i 16 uger. Før og en uge efter behandlings ophør foretog forskerne en MR-scanning inklusive diffusion tensor imaging (DTI), en teknik, der hjælper med at vurdere hvidt stof.

DTI angiver et mål kaldet fraktioneret anisotropi (FA), som menes at afspejle vigtige aspekter af hvidt stof, såsom nervefiberdensitet, størrelse og myelinering - processen med at overtrække nervefibre for at beskytte nerven og hjælpe den med at videresende signaler mere effektivt.

Hos drenge med ADHD var de fire måneders behandling med MPH forbundet med forøget hvid substans ifølge FA-målingen. Virkningerne var dog aldersafhængige, da de ikke blev observeret hos de yngre voksne mænd, som blev behandlet med MPH.

"Resultaterne viser, at ADHD-medicin kan have forskellige effekter på udviklingen af ​​hjernestruktur hos børn kontra voksne," siger dr. Reneman.

"Hos voksne mænd med ADHD, og ​​både drenge og voksne mænd, der fik placebo, var der ikke ændringer i FA-målingen, hvilket antyder, at virkningen af ​​methylphenidat på hjernens hvide stof moduleres efter alder."

Dr. Reneman og hendes kolleger studerer nu de langsigtede implikationer af disse fund på ADHD-adfærd. Mange ADHD-patienter bruger medicin i årevis, så langtidsvirkningerne af MPH-behandling udgør et vigtigt forskningsområde. I mellemtiden ønsker forskerne, at der kommer strammere regler for ordination af ADHD-medicin, især fordi MPH ikke bare ordineres til et stigende antal børn, men også i yngre aldre.

"Vores data understreger allerede nu, at brugen af ​​ADHD-medicin til børn skal overvejes nøje, indtil vi ved mere om de langsigtede konsekvenser af at ordinere methylphenidat i en ung alder," siger dr. Reneman.

"Lægemidlet skal kun ordineres til børn, der faktisk har ADHD og er væsentligt påvirket af det."

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Tillykke, Filip Knop, godt gået!

EASD 2019: Filip Krag Knop havde skiftet t-shirt'en ud med jakke, skjorte og slips - og trainerne med lædersko, da han holdt sin Minkowski-forelæsning efter at have modtaget prisen af EASD’s præsident den britiske professor David R. Matthews.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter