Spørgsmål til ministeren: Er der et overblik over psykiatrien i krisen
Flere politikere stiller nu spørgsmål ved, om der egentlig er overblik over den aktuelle situation i psykiatrien. De ser forværringen for de mest sårbare danskere tage til i takt med coronakrisens udvikling og mener, at der er brug for hurtigt at få gang i forhandlingerne om regeringens lovede psykiatrihandlingsplan.
Både Jane Heitmann (V), formand for sundhedsudvalget, og Liselott Blixt (DF), medlem af sundhedsudvalget, stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt sundhedsministeren har overblik over situationen for de mest sårbare danskere, og de har nu stillet en række spørgsmål til ham. Begge vil de også kun frede ministeren til lige efter krisen, før de mener, tiden er inde til, at han indkalder til forhandlinger om psykiatrihandlingsplanen.
”Vi ved, at der mange steder lige nu sidder en masse ensomme og mennesker med angst, depression og andre psykiske sårbarheder, som er big time udfordret. Der bliver meget at samle op efter krisen, og der kommer en stor regning til psykiatrien. Derfor er der ingen tvivl om, at behovet for en lang handlingsplan for psykiatrien er endnu mere presserende end før og bør have topprioritet,” siger Jane Heitmann og understreger, at hun har en klar forventning om at blive indkaldt til forhandlinger meget hurtigt, så snart krisen ebber ud.
Spørgsmålene fra hende til ministeren går blandt andet på ældre og mennesker med psykiske diagnoser, som pt. er udfordrede og har akut behov for at blive taget bedre hånd om. For godt nok er der hjælpepakker på vej. Men hun kan godt være i tvivl om, hvorvidt det er de rigtige, og om de er tilstrækkelige. Især er hun bekymret for de psykiatriske patienter med dobbeltdiagnoser, for de socialt udsatte og for de pårørende til ældre demente. Og hun efterlyser derfor det overblik, der kan vise politikerne, hvor tyngden i krisetiltagene skal ligge, og hvad det er for indsatser, der er mest brug for hvor.
Skridt i den gale retning
Det samme gør Liselott Blixt i sine spørsgmål til sundhedsministeren. Hun vil bl.a. vide, om ministeren følger psykiatrien under coronakrisen, og hvordan han vil sikre, at mennesker med psykiske diagnoser får hjælp, mens krisen står på. Desuden spørger hun, om ministeren har en plan for, hvordan man vil åbne for de psykiatriske afdelinger, der er lukket ned, og hvordan han vil sikre, at børn og unge i psykiatrien, som er sendt hjem, ikke får det dårligere.
”Hvis ikke vi hurtigt får et overblik over situationen i psykiatrien, risikerer vi at tage de forkerte forholdsregler, hvor konsekvensen vil være, at det bliver endnu sværere at få psykiatrien til at fungere normalt igen efter krisen,” siger hun.
Som hun ser det, tager ”vi lige nu skridt i den gale retning” til skade for de psykisk syge. Og det får hende til at sige, at uanset, hvor mange eller få penge, der er, så haster det nu mere end nogensinde med at få skabt en langsigtet plan for den fremadrettede indsats i psykiatrien.
”Det kan godt være, at ambitionerne med psykiatrihandlingsplanen skal strækkes ud. Det ved jeg ikke. Men jeg har hele tiden sagt, at når vi laver en plan, så skal udgangspunktet være, hvad vi formår at blive enige om. Om det så ender med en 10 års eller en 15 års plan er ikke afgørende. Det vigtige er, at slutresultatet bliver, at man når det mål, man enes om at sætte sig,” siger Liselott Blixt.
Hun understreger, at hun er helt på det rene med, at der ikke nødvendigvis vil være penge til at gøre alt det, man gerne vil. Omvendt er politikerne nødt til at tage de nødvendige skridt, der sikrer, at resultatet ikke bliver halvgjort. For som det er i dag, mener hun, at psykiatrien i dag i alt for vid udstrækning bygger på halve løsninger, der gør at alt for mange patienter bliver til svingdørspatienter.
Spørgsmålene fra bl.a. Jane Heitmann (V) og sundhedsministerens svar herpå kan ses her:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/spm/120/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/spm/121/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L158/spm/122/index.htm