Ritalin mindsker selvskade markant ved alvorlig depression

Effekten af at behandle mennesker med depression med methylphenidat har været omdiskuteret. Nu tyder et dansk registerstudie imidlertid på, at præparatet – som normalt er målrettet mennesker med ADHD – mindsker omfanget af selvskade og selvmordsforsøg markant hos mennesker med alvorlig depression.

Resultatet i studiet var en 54 procents reduktion i selvskadende adfærd blandt dem, der fik methylphenidat, (Ritalin, Medikinet, Concerta, Equasym og andre). Andre resultatmål gik på antal indlæggelser og psykiatriske sengedage, men her viste studiet ingen klinisk relevant effekt.

”Det er et spændende fund, at Ritalin for mennesker med depression og i risiko for selvskade eller selvmordsforsøg kan være den bedste behandling. For som det er i dag har vi kun to præparater, der virker mod selvskadende adfærd, nemlig lithium og clozapin. Det er begge ret voldsomme lægemidler, så hvis vi kan føje methylphenidat til listen her, kan det få en stor betydning, da det er både nemmere og mindre farligt at tage,” siger læge og forsker Christopher Rohde fra Aarhus Universitetshospital.

Han fortæller, at man i forskergruppen arbejder videre med at se på effekten af Ritalin også blandt mennesker med andre psykiatriske diagnoser. Og her tyder noget på, at resultaterne også bliver positive, og at Ritalin dermed ser ud til at have en generel effekt i forhold til at sænke risikoen for selvskadende adfærd. Resultaterne af de nye studier er på vej i trykken, hvorfor han ikke kan sige mere om dem.

Behandling med Ritalin skiller sig ud

I det aktuelle registerstudie, der er publiceret i Australian & New Zealand Journal of Psychiatry, så forskerne på 4.500 patienter diagnosticeret med depression og som påbegyndte behandling med enten methylphenidat eller centralstimulerende stoffer som modafinil eller amfetamin/ dexamphetamin/lisdexamphetamin i perioden fra 1995-2012. Ideen var at se på effekten på antal indlæggelser og psykiatriske sengedage samt selvskade og selvmordsforsøg og særligt sammenligne effekten to år før og to år efter start af behandling samt to år før og efter afslutning af behandling.

Resultatet viste, at opstart af behandling med methylphenidat ikke var forbundet med en signifikant ændring i antal psykiatriske indlæggelser eller indlæggelsesdage. Og det samme gjaldt ift. de centralstimulerende stoffer. Desuden blev der ikke fundet nogen klinisk relevant ændring i psykiatriske indlæggelser eller indlæggelsesdage efter afslutning af behandling med hverken methylphenidat eller centralstimulerende stoffer. De markante resultater viste sig derimod ift. påbegyndelse af behandling med methylphenidat, hvor selvskadende hændelser eller selvmordsforsøg blev reduceret med 54 procent, mens der ingen ændringer sås efter start af behandling med modafinil eller amfetamin o.l.

Christopher Rohde understreger, at der er behov for yderligere kliniske studier før man kan drage endelige konklusioner af relevans for praksis.