Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser



ADHD-medicin virker trods beroligende effekt

Det nyligt godkendte ADHD-middel guanfacin har ganske vist en beroligende virkning på børn og unge, men det er ikke årsagen til at midlet virker.

De viser en analyse af tidligere undersøgelser af langsomtvirkende guanfacin (Intuniv) fra Shire, der har bedt forskere om at se på om bivirkningerne ved midlet i virkeligheden er årsagen til at det virker.

Tidligere undersøgelser har vist, at midlet, der oprindeligt er et blodtryksmiddel, både kan medføre døsighed, træthed og har en beroligende (sedativ)  effekt.

Men en gennemgang af fire tidligere fase 3-undersøgelser, hvor børn og unge har fået guanfacin i doser på mellem et og syv mg dagligt, viser, at reduceringen af ADHD-symptomerne ikke skyldes den beroligende effekt. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet European Psychiatry.

Analysen inkluderer både to studier med faste doser på hhv. et, to, tre og fire mg dagligt sammenlignet med placebo og to grupper med op til 7 mg dagligt. I alt deltog lidt over 1300 børn og unge mellem seks og 15 år i studierne med mellem 314 og 345 deltagere i hver undersøgelse.

Forskerne sammenlignede effekten af medicinen ved at se på, hvordan den påvirkede børn og unge, der ikke fik de beroligende bivirkninger med dem, der fik de beroligende bivirkninger. Og både i gruppen, der fik en fast dosis og i gruppen, der fik fleksible doser på op til syv mg var effekten på ADHD (i forhold til ADHD-RS-IV total score) meget større hos dem, der ikke havde beroligende bivirkninger.

I gruppen af børn og unge, der fik faste doser på op til fire mg, var effekten på ADHD-symptomer tre gange så stor for dem, som ikke oplevede nogen beroligende bivirkninger. I gruppen, der fik fleksible doser, var effekten cirka dobbelt så stor.

Forskerne konkluderer, at den beroligende effekt afviger fra symptom-behandlingen ved blandt andet at opstå tidligt og blive mindre med tiden, mens symptombehandlingen af ADHD forbliver den samme.

Samtidig fungerer symptom-behandlingen af især uopmærksomhed og hyperaktivitet, selv om der ikke er beroligende bivirkninger.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter