Studie finder hjernemarkør for indlæggelsesrisiko ved affektive lidelser

Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige, hvilke personer med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Resultaterne bygger på både fMRI-data og adfærdsanalyser og peger på øget amygdala-reaktivitet over for frygtsomme ansigter og negativ emotionel bias som markører for senere indlæggelse.

Studiet, der er offentliggjort i Neuropsychopharmacology føjer et væsentligt prognostisk perspektiv til forskningen i affektive lidelser. Hvor feltet længe har interesseret sig for neurale og kognitive markører for aktuelle symptomer og korttidseffekter af behandling, ser forskerne her på, om markørerne også kan forudsige et hårdt klinisk endepunkt i form af psykiatrisk indlæggelse inden for et år.

I alt indgik 112 patienter med enten depression eller bipolar lidelse. Deltagerne gennemgik funktionel MR-scanning under eksponering for glade og bange ansigter, samtidig med at forskerne målte aktiviteten i amygdala. Derudover gennemførte deltagerne en adfærdsopgave, hvor de skulle identificere ansigtsudtryk med forskellige følelser. Forskellen i reaktionstid på negative og positive ansigter blev brugt som mål for negativ bias. Efterfølgende blev deltagerne fulgt i ét år via danske registre med fokus på psykiatriske indlæggelser.

Amygdala og negativ bias hænger sammen med indlæggelse

”Vores studie peger på, at hjernens reaktion på følelsesmæssige stimuli kan være en vigtig brik i forståelsen af, hvem der risikerer en forværring af deres sygdom. Og det kan være med til at målrette fremtidens behandling,” siger professor i kognitiv neuropsykiatri på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, Kamilla Miskowiak, der er hovedforfatter på studiet.

Patienter med øget aktivitet i venstre amygdala, når de blev eksponeret for frygtsomme sammenlignet med glade ansigter, havde højere risiko for senere psykiatrisk indlæggelse. Det samme gjaldt patienter med en tydelig negativ bias i ansigtsgenkendelsen, altså hurtigere genkendelse af negative end positive følelsesudtryk. I studiet var hazard ratio 14,05 for amygdala-fundet og 20,75 for negativ bias.

I pressemeddelelse fra KU omsættes det til, at risikoen for genindlæggelse steg med henholdsvis 17 procent og 20 procent for hver stigning på 0,1 point i de to mål.

Fund går på tværs af diagnoser

Forskerne fandt, at sammenhængene var uafhængige af diagnose, symptomniveau og medicin. Effekten gjaldt dermed både for patienter med depression og bipolar lidelse.

”Så det er en sårbarhedsmarkør, der går på tværs af diagnoser og det tyder på, at vi har fundet nogle bredere hjernemæssige forandringer hos mennesker med affektive lidelser,” siger Kamilla Miskowiak.

Fundene peger på, at øget trusselsreaktivitet og negativ emotionel bias kan afspejle en underliggende sårbarhed, som ikke alene er knyttet til aktuelle symptomer, men også til sygdomsforløb og risiko for tilbagefald, der kræver indlæggelse.

Mulighed for screening uden scanning

Selv om fMRI indgår centralt i studiet, peger forskerne på, at den adfærdsmæssige test kan få større praktisk betydning. En test af patientens reaktion på ansigtsudtryk kan i princippet gennemføres uden avanceret udstyr.

”Det skal selvfølgelig bruges i kombination med en vurdering af andre faktorer i livet, for eksempel tidligere indlæggelser. Men det kan være en måde at screene for, hvem der er i ekstra risiko,” siger Kamilla Miskowiak.

Perspektivet er at udvikle klinisk anvendelige biomarkører i psykiatrien, hvor objektive mål for prognose fortsat er begrænsede.

”Hos lægen kan man få taget en podning, hvis man har ondt i halsen for at se om det skyldes virus eller bakterier og så få den rette behandling, men i psykiatrien mangler vi den type biomarkører. Så hvis det her fund kan blive en biomarkør, der kan forudsige prognoser, så vil det være vigtigt,” siger Kamilla Miskowiak.

Studiet er publiceret online i december 2025 og indgår i februarnummeret 2026 af Neuropsychopharmacology.