Dansk studie afviser øget selvmordsrisiko ved GLP-1-midler

Et nyt landsdækkende dansk registerstudie finder ingen tegn på, at GLP-1-lægemidler øger risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg. Resultatet kommer efter flere års international opmærksomhed på, om de meget brugte midler mod type 2-diabetes og overvægt kan hænge sammen med selvmordstanker og selvskadende adfærd.

GLP-1-lægemidler som semaglutid og liraglutid har de seneste år fyldt usædvanligt meget i både sundhedsvæsenet og den offentlige debat. Midlerne bruges mod type 2-diabetes og svær overvægt, fordi de både kan sænke blodsukkeret og give et markant vægttab.

Nu viser studiet, der er offentliggjort i Molecular Psychiatry, at behandling med GLP-1-receptoragonister ikke var forbundet med øget risiko for selvmord eller selvmordsforsøg, når forskerne sammenlignede brugerne med patienter, der begyndte på andre typer diabetesmedicin.

Studiet er gennemført af Christoffer Stanislaus, Matilde Winther-Jensen, Sharleny Stanislaus, Merete Osler, Klara Coello og Maj Vinberg fra blandt andet Psykiatrisk Center Nordsjælland, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og Københavns Universitet.

Myndigheder fandt heller ikke årsagssammenhæng

Baggrunden er en international sikkerhedsgennemgang, som blev indledt efter bekymringer om en mulig sammenhæng mellem GLP-1-lægemidler og selvmordstanker eller selvskadende adfærd. EMA oplyste i juli 2023, at myndighedens sikkerhedskomité gennemgik data om risikoen for selvmordstanker og tanker om selvskade ved GLP-1-receptoragonister, herunder Ozempic, Saxenda og Wegovy.

FDA oplyste i januar 2024, at den amerikanske lægemiddelmyndighed evaluerede indberetninger om selvmordstanker eller selvmordshandlinger hos patienter, der fik GLP-1-lægemidler mod type 2-diabetes og overvægt.

Begge myndigheder har siden meldt ud, at deres gennemgange ikke fandt dokumentation for en årsagssammenhæng. EMA konkluderede i april 2024, at den tilgængelige evidens ikke støttede en årsagssammenhæng mellem GLP-1-receptoragonister og selvmordstanker eller selvskadende tanker og handlinger. FDA oplyste i januar 2026, at myndigheden bad om at få fjernet advarsler om selvmordsadfærd og selvmordstanker fra GLP-1-lægemidler, fordi evalueringen ikke havde identificeret øget risiko.

Det nye danske studie lægger sig dermed op ad myndighedernes senere vurderinger, men bidrager med store danske registerdata og en direkte sammenligning med andre diabetesmidler.

Over 100.000 brugere af GLP-1

Forskerne brugte danske sundhedsregistre til at undersøge nye brugere af GLP-1-lægemidler og sammenligne dem med nye brugere af to andre lægemiddelgrupper mod type 2-diabetes: SGLT-2-hæmmere og DPP-4-hæmmere.

I den ene analyse indgik 83.464 nye brugere af GLP-1-lægemidler og 78.366 nye brugere af SGLT-2-hæmmere. I den anden analyse indgik 108.322 nye brugere af GLP-1-lægemidler og 55.411 nye brugere af DPP-4-hæmmere.

SGLT-2-hæmmere og DPP-4-hæmmere er begge diabetesmidler, som ofte bruges på omtrent samme trin i behandlingen som GLP-1-lægemidler. Ved at sammenligne GLP-1-brugere med patienter, der får anden aktiv diabetesbehandling, forsøger forskerne at gøre grupperne mere sammenlignelige, end hvis GLP-1-brugerne blev sammenlignet med personer uden behandling.

I sammenligningen med SGLT-2-hæmmere fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg. Den justerede hazard ratio var 0,93 med et 95-procents konfidensinterval fra 0,57 til 1,52.

Sammenlignet med DPP-4-hæmmere havde GLP-1-brugerne lavere risiko for selvmord eller selvmordsforsøg efter et års opfølgning. Her var den justerede hazard ratio 0,58 med et 95-procents konfidensinterval fra 0,37 til 0,91.

Forskerne lavede også en analyse, hvor patienterne blev sammenlignet med sig selv før og efter opstart af GLP-1-behandling. Her var risikoen for selvmord eller selvmordsforsøg lavere både i det første år efter behandlingsstart og i perioden 13 til 24 måneder efter behandlingsstart sammenlignet med året før behandlingen.

Flere havde psykiske lidelser

Et centralt punkt i studiet er, at GLP-1-brugerne havde mere psykisk sygdom end sammenligningsgrupperne. Ifølge studiet havde 20 procent af GLP-1-brugerne psykiatrisk sygdom eller brugte psykofarmaka, mens det gjaldt 13 procent blandt brugere af SGLT-2-hæmmere og 14 procent blandt brugere af DPP-4-hæmmere.

Alligevel fandt forskerne ikke en højere risiko for selvmord eller selvmordsforsøg blandt GLP-1-brugerne.

"Dette var på trods af der var langt flere med psykiske lidelser i den gruppe der havde fået vægttabsmedicin," siger Maj Vinberg, overlæge, professor, ph.d. og dr.med. ved Psykiatrisk Center Nordsjælland, i en skriftlig kommentar.

Forskerne skriver i studiet, at resultaterne stemmer overens med flere tidligere undersøgelser, som heller ikke har fundet øget risiko for selvmord eller selvmordsforsøg ved GLP-1-lægemidler. De fremhæver samtidig, at enkelte tidligere studier har peget i en anden retning, og at selvmord og selvmordsforsøg er sjældne hændelser, som kræver store datamaterialer at undersøge sikkert.

Studiet bygger på danske registerdata frem til udgangen af 2022. I perioden var GLP-1-lægemidler i Danmark primært godkendt til behandling af type 2-diabetes, mens brug mod overvægt i høj grad lå uden for den formelle godkendelse frem til december 2022. Resultaterne siger derfor først og fremmest noget om patienter, der fik GLP-1-lægemidler som led i behandling af type 2-diabetes.