Hver tredje ung på vægttabsmedicin har psykiatrisk diagnose
Brugen af GLP-1-midler blandt danske unge er steget mere end 50 gange siden 2018. Nyt dansk registerstudie viser, at hver tredje unge bruger har psykiatrisk komorbiditet, især angst, depression, ADHD eller autisme, og forskerne efterlyser mere viden om effekt, fastholdelse og psykisk sikkerhed i gruppen.
Hver tredje danske unge, der starter i behandling med GLP-1-midler som Wegovy og Ozempic, har en psykiatrisk diagnose.
Det viser et nyt dansk registerstudie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Obesity, hvor forskere har undersøgt brugen af GLP-1-midler blandt 12-24-årige danskere fra 2018 til 2025.
I alt begyndte 12.993 unge i behandling i perioden. Samtidig steg brugen mere end 50 gange, især drevet af semaglutid til vægtbehandling.
Studiet viser, at psykisk sårbarhed fylder tungt i gruppen. I alt havde 33 procent psykiatrisk komorbiditet, især følelsesmæssige lidelser som angst og depression samt neuropsykiatriske lidelser som ADHD og autisme.
“De unge, der starter GLP-1-behandling, har ofte andre ting end kun overvægt at slås med. Svær overvægt hos unge optræder ikke sjældent sammen med psykisk mistrivsel, lavt selvværd, social belastning, angst eller depression, og derfor bør de unge, der starter i behandling, ikke kun følges for deres vægttab, men man skal også have øje for den generelle trivsel,” siger Helene Kildegaard, læge, ph.d. og førsteforfatter til studiet.
Korte studier og udelukkede patienter
GLP-1-midler blev oprindeligt udviklet til behandling af type 2-diabetes, fordi de påvirker blodsukker, appetit og mæthed. Senere er flere af midlerne også blevet godkendt til behandling af svær overvægt.
Blandt unge i det danske studie var brugen i høj grad knyttet til vægtbehandling. Blandt de 12-17-årige begyndte 77 procent på Wegovy, mens 80 procent af de 18-24-årige gjorde det samme. Færre end 10 procent af alle brugere havde registreret diabetes.
Forskerne peger på, at der fortsat mangler viden om, hvordan GLP-1-midler virker hos unge med psykiatrisk sygdom. De kliniske studier har ofte været små, korte og har i mange tilfælde udelukket patienter med psykiatriske lidelser.
“Det betyder, at evidensen ikke nødvendigvis dækker de unge, vi møder i klinisk praksis. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på både effekt, compliance og bivirkninger, når vi udskriver GLP-1 receptoragonister til unge med psykisk sygdom,” siger Helene Kildegaard.
Det har betydning, fordi medicinen i stigende grad bruges i en gruppe, hvor angst, depression, ADHD og autisme allerede fylder meget. Blandt de unge GLP-1-brugere havde 22 procent følelsesmæssige lidelser som depression og angst, mens 13 procent havde neuropsykiatriske lidelser som ADHD og autisme. I året før behandlingsstart havde 7 procent fået antipsykotisk medicin, og 14,7 procent havde fået antidepressiv medicin.
Forskerne skriver, at der er brug for mere viden om behandlingseffekt, fastholdelse og psykiatrisk sikkerhed hos patienter med psykiatrisk komorbiditet.
Helene Kildegaard understreger samtidig, at den eksisterende viden ikke giver grundlag for at konkludere, at GLP-1-midler øger risikoen for psykiatriske bivirkninger eller spiseforstyrrelser.
“Den eksisterende evidens er overordnet set beroligende og tyder ikke på, at GLP-1 receptoragonister øger risikoen for psykiatriske bivirkninger eller spiseforstyrrelser. Men mange af de tilgrundliggende studier er små, har kort opfølgning og har typisk udelukket patienter med psykiatrisk sygdom. Derfor mener jeg, at vi bør være særligt opmærksomme, når vi starter behandling op i den gruppe,” siger hun.
Mange behandlinger starter i almen praksis
Studiet viser også, at behandlingen i stigende grad sættes i gang uden for de børne- og hormonspecialiserede miljøer.
Samlet blev 78 procent af GLP-1-behandlingerne startet i almen praksis. Blandt de 12-17-årige stod praktiserende læger for 47 procent af opstarterne, mens tallet blandt de 18-24-årige var 80 procent.
Før 2021 blev alle GLP-1-behandlinger hos unge under 18 år startet af børnelæger. I perioden 2022-2025 stod børnelæger for 17-31 procent af opstarterne.
Udviklingen står i kontrast til Sundhedsstyrelsens vurdering fra 2023 af Wegovy til børn og unge fra 12 år. Her fremgår det, at medicinsk behandling af svær overvægt hos 12-17-årige bør udskrives af børnelæger og kun bruges som tillæg til systematiske, familiebaserede behandlingsforløb.
Forskerne vurderer, at udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt unge får behandling med tilstrækkelig specialistvurdering af vækst, pubertet og psykosociale forhold.
Færre end fire ud af ti er dækket efter et år
Selv om brugen af GLP-1-midler blandt unge er steget kraftigt, bliver mange ikke længe i behandling.
Efter et år var 22 procent fortsat i uafbrudt behandling uden behandlingspause. Når forskerne i stedet så på, om de unge stadig var dækket af en recept efter et år, gjaldt det 38 procent.
Fastholdelsen var højere blandt 12-17-årige end blandt unge voksne. Efter et år var 54 procent af de yngste stadig dækket af en recept, mens det gjaldt 37 procent af de 18-24-årige.
Forskerne nævner flere mulige forklaringer på, at mange stopper. Bivirkninger kan spille ind, og prisen kan også have betydning, fordi GLP-1-midler til vægtbehandling ikke er generelt tilskudsberettigede i Danmark.
Registerstudiet viser, hvem der har hentet medicinen på apoteket, men ikke præcist, hvorfor behandlingen blev sat i gang, hvor svær overvægten var, eller om behandlingen var fagligt relevant i den enkelte patients situation.
Forskerne konkluderer, at den hurtige udbredelse af GLP-1-midler blandt unge bør følges tættere, og at der er brug for stærkere klinisk vejledning og mere solid viden om langtidseffekt og sikkerhed hos unge, især blandt patienter med psykisk sygdom.