Dorthe Boe Danbjørg. Foto: DSR/Nikolai Linares
Sygeplejerskerne vil i front – men de risikerer at grave dybe grøfter
Forkvinden for Dansk Sygeplejeråd opfordrer praktiserende læger til i højere grad at anerkende sygeplejerskers faglighed og give dem mere klinisk ansvar. Men hendes ønske polariserer og giver et usandfærdigt billede af den kliniske virkelighed, mener en praktiserende læge.
Almen praksis bør ansætte flere sygeplejersker og give dem klinisk lederskab, mener Dorthe Boe Danbjørg, der er forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
”Vi er sygeplejersker, og vi kan meget mere end at være lægens assistent,” skrev hun 1. maj 2026 i en kronik på Sundhedsmonitor. I kronikken opfordrer hun praktiserende læger til at anerkende sygeplejerskers faglighed og lade dem udføre opgaver i almen praksis på eget initiativ. Sygeplejersker kan blandt andet stå i spidsen for en række af de ekstraopgaver, der kommer med kronikerpakkerne i den nye sundhedsreform, mener hun.
”Vi sygeplejersker er uddannede i at tage lederskab, og vi vil gerne have indflydelse på den måde, vi indretter sundhedsvæsenet og fordeler rollerne,” siger Dorthe Boe Danbjørg i et uddybende interview med Medicinsk Tidsskrift.
”Vi ved, hvad der skal til”
Sygeplejersker får ikke den kredit, de fortjener, mener Dorthe Boe Danbjørg. Hun er provokeret af, at læger er nævnt 200 gange i sundhedsreformen, mens sygeplejersker kun er nævnt en enkelt gang.
”Jeg føler mig kaldet til at gøre opmærksom på, hvad vi sygeplejersker kan. Vi kan og vil være med til at sætte retning. Vi har kvalificerede bud på, hvordan vi kan bidrage til at løse nogle sundhedsvæsenets problemer. Vi ved, hvad der skal til, og vi er ikke bange for at lede. Vi kan koordinere patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet. Vi kan lave årlige kontroller, gennemgå medicin, tage blodprøver og snakke med borgerne om deres symptomer,” siger hun og tilføjer:
”Vi er rigtig gode til er at have blik for det, der ikke kun er sygdom. Vi kan rådgive i at håndtere symptomer og mestre sygdom, så kronisk syge borgere kan få hverdagen til at fungere. Det er ikke for at underkende lægernes rolle, men vi har et bredere blik for den slags.”
En attraktiv arbejdsplads
Tusindvis af sygeplejersker har forladt sundhedsvæsenet i de senere år, primært på grund af dårligt arbejdsmiljø og stress, viser en spørgeskemaundersøgelse lavet af Danske Regioner og Danmarks Statistik i 2023.
En mere rimelig arbejdsmængde og bedre mulighed for at kontrollere arbejdsdagen er afgørende for, om de sygeplejersker, der har fået arbejde uden for sundhedsvæsenet, i fremtiden vil vende tilbage, svarer et flertal af de adspurgte. Almen praksis er en attraktiv arbejdsplads, der kan tilbyde det, sygeplejerskerne efterspørger, mener Dorthe Boe Danbjørg.
”Hvis der kommer flere jobs og mere selvstændige opgaver til sygeplejersker i almen praksis, kan man lokke nogle af dem tilbage til sundhedsvæsenet,” siger hun.
Læger får frigivet tid
På nuværende tidspunkt er der ikke er nok ansatte i almen praksis til at løse de ekstraopgaver, der kommer med kronikerpakkerne, påpeger Dorthe Boe Danbjørg. Ifølge sundhedsreformen skal der uddannes mange flere almenmedicinere for at få kabalen til at gå op – i 2035 skal der være 1.500 flere end i dag.
”Der går en rum tid, før de er færdiguddannede, så det er oplagt at sætte sygeplejersker i front,” siger hun og opfordrer til, at der også bliver uddannet flere sygeplejersker til almen praksis. For eksempel kunne man oprette en specialuddannelse for konsultationssygeplejersker.
”Der er rigeligt at lave både til almenmedicinere og sygeplejersker. Hvis almen praksis ansætter flere sygeplejersker, får lægerne frigivet tid til at tage sig af de mest komplekse patienter og løse deres kerneopgaver: At udrede, diagnosticere og henvise,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Sygeplejersker tilser allerede patienter på mange lægeklinikker rundt omkring i landet: Næsten en tredjedel af konsultationerne i almen praksis bliver foretaget af sygeplejersker, viser en Megafon-undersøgelse, der er bestilt af Dansk Sygeplejeråd. I samme undersøgelse siger et flertal af de adspurgte, at de føler sig trygge ved at sygeplejersker tager flere konsultationer.
”Danskerne vil gerne gå til sygeplejerske,” konkluderer Dorthe Boe Danbjørg og uddyber:
”Sygeplejersken kan jo altid hive fat i lægen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Måske skal man til at sige: ’Jeg går til sygeplejerske.’ Og så går sygeplejersken til lægen, hvis der er brug for det.”
Et uheldigt indlæg
Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge hos Lægerne Albani Torv i Odense og repræsenterer Region Syddanmark i PLO’s bestyrelse, er forundret over Dorthe Boe Danbjørgs opfordring til at give sygeplejersker mere klinisk lederskab.
”Hun får det til at handle om, hvorvidt den ene eller den anden faggruppe skal sættes i front. Det giver ikke mening. Som udgangspunkt er det et super uheldigt indlæg, hvis Dorthe Boe Danbjørg vil samarbejde,” siger han og tilføjer:
”Tonen er ærgerlig, fordi det bliver fremstillet, som om der en kløft mellem dem og os. Det er ikke et sandfærdigt billede af den kliniske virkelighed, hvor vi har et super godt samarbejde på tværs af fagligheder. Sygeplejersker er en uundværlig del af vores hverdag. Mange klinikker kan ikke klare sig uden dem.”
Morten Svenning Nielsen anerkender sygeplejerskers faglighed og vigtige funktion, men han ser ikke for sig, at de arbejder selvstændigt uden om lægens ansvar i den nuværende model for almen praksis.
”Jeg har stor forståelse for, at sygeplejegruppen ønsker at udvide deres fagområde. Men det er og bliver lægen, der ejer klinikken og har hånden på rattet. Lægen har det kliniske og forretningsmæssige lederskab og uddelegerer arbejde til de ansatte,” siger han og tilføjer:
”Det er klart, at sygeplejerådet er ærgerlig over, at der ikke bliver lagt mere vægt på sygeplejersker i sundhedsreformen. Men det er altså ikke underligt, at læger bliver fremhævet, for det er nu engang os, der behandler patienter.”
På mange klinikker har sygeplejersker allerede egne ansvarsområder og ledelsesfunktioner, for eksempel i forbindelse med kronisk syge borgeres forløb, påpeger Morten Svenning Nielsen. Han medgiver, at almen praksis kan få brug for endnu flere, hvis der opstår kapacitetsproblemer i forbindelse med kronikerpakkerne. Det er helt oplagt at ansætte sygeplejersker, for eksempel til at rådgive patienterne i at håndtere deres symptomer, siger han.
”Sygeplejerskes kernekompetence er jo sygepleje,” siger Morten Svenning Nielsen, som dog afviser, at lægerne ikke kan klare den opgave, hvis de har tid:
”Vi kan altså godt finde ud af at tale med vores patienter,” understreger han.
Hvem har ansvaret?
I den nuværende model for almen praksis vil det stadig være klinikejeren, der har det kliniske ansvar og sætter retningen for, hvordan arbejdet skal organiseres, fastslår Morten Svenning Nielsen. Hvis danskerne skal til at gå til sygeplejerske i stedet for læge, kræver det en grundig politisk drøftelse af, hvordan ansvaret i almen praksis skal fordeles, mener han.
”Hvor ligger ansvaret for eksempel, hvis sygeplejersken gør noget forkert eller ikke kender den problemstilling, patienten kommer med?” spørger Morten Svenning Nielsen.
Han frygter, at kronisk syge borgeres forløb bliver endnu mere komplekse, hvis sygeplejersker får selvstændigt ansvar for konsultationer og patientforløb, fordi det kan medføre, at borgerne bliver sendt frem og tilbage mellem faggrupperne.
”Hvis sygeplejerskerne sender patienterne over til os, når der er kliniske problemstillinger, de ikke kan klare, kan patienterne jo lige så godt starte hos os,” siger han.
Morten Svenning Nielsen er selv medejer af en klinik i Odense. På klinikken laver personalet forberedende undersøgelser, men det er som regel lægerne, der laver konsultationer.
”Det har været et kardinalpunkt for os, at lægen er med inde over og ser patienterne. Men det kan måske ændre sig, hvis vi kommer i en situation, hvor vi er presset på kapacitet,” siger han.
FORSKER: Ansvaret skal være tydeligt forankret hos lægen
Almen praksis opnår de bedste resultater, når konsultationssygeplejersker arbejder tæt sammen med lægen, som har ledelsesansvaret, siger en forsker. Hun vurderer i øvrigt, at det kan gøre mere skade end gavn, hvis sygeplejersker får ansvar for opgaver, de ikke har fagligheden til at løse.
Sygeplejersker med den rette faglighed og efteruddannelse kan være med til at løse nogle af de ekstraopgaver, der bliver pålagt almen praksis med kronikerpakkerne. Men praksissygeplejerskerne bør arbejde tæt sammen med lægen, som ejer klinikken og har ledelsesansvaret, anbefaler Susanne Reventlow, der er forskningsleder for Forskningsenheden for Almen Praksis i København og Slagelse.
”Forskning peger på teambaserede modeller, hvor læger og sygeplejersker arbejder tæt sammen i mindre teams, og hvor ansvaret er tydeligt forankret hos lægen. Det ser ud til at give de bedste resultater i forhold til skabe kontinuitet og imødekomme patientens behov,” siger Susanne Reventlow, som også er professor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet.
”Hvis en klinik mangler kapacitet, kan det være hensigtsmæssigt at ansætter kvalificerede praksissygeplejersker, for eksempel til at varetage patientuddannelse og skabe kontinuitet i forløbene,” siger hun.
Susanne Reventlow påpeger, at mange borgere kommer i almen praksis med udefinerede problemer og kompleks multimorbiditet, som kræver en læges faglighed. Ligesom Morten Svenning Nielsen vurderer hun, at det kan gøre mere skade end gavn, hvis sygeplejersker får ansvar for opgaver, de ikke har fagligheden til at løse:
”De kan håndtere det, når en patient kommer til velplanlagt kontrol, og der er en plan for, hvordan det skal foregå. Men hvis opgaven er mere krævende, og sygeplejersken hele tiden skal rådføre sig hos lægen, medfører det mere kompleksitet.”
Susanne Reventlow kan ikke give et entydigt svar på, hvordan samarbejdet mellem læger og sygeplejersker bedst kan organiseres i almen praksis, fordi der er så mange forskellige organisationsmodeller med solopraksisser og store lægehuse. Men hun anbefaler, at klinikejeren beholder det overordnede ansvar, både fagligt og ledelsesmæssigt.
Hvis sygeplejersker får mere autonomi, bør klinikken have en klar vision og understøtte god kommunikation mellem de forskellige teams, komplementære ansvarsområder samt tillidsbaserede relationer mellem faggrupperne.
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2026