Næstformand: Regionerne skal tage større ansvar for afviste henvisninger

Sundhedsordfører Anders Kühnau (Soc.) afviser konservativ kritik af sundhedsministerens håndtering af problemet med afviste henvisninger. Danske Regioners næstformand Lars Gaardhøj (Soc.) vurderer, at regionerne skal tage større ansvar for problemet end hidtil.

Afviste henvisninger fra hospitalerne er blevet drøftet på Christiansborg dette efterår.

Sundhedsminister Ida Auken (Soc.) blev i uge 40 indkaldt til et åbent samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg af Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne.

Sundhedsordfører Charlotte Green (Kons.) oplevede ikke, der kom nok ud af samrådet, hvor Ida Auken advarede mod snuptagsløsninger og mindede om kompleksiteten i problemet.

”Jeg havde håbet, at ministeren var længere og kunne sætte konkret handling i gang. Ministeren anerkender, at der er et problem, og hun vil gerne arbejde videre med at analysere det og skabe et bedre overblik. Men derudover synes jeg, at hendes svar var defensive,” har Charlotte Green tidligere udtalt til Medicinsk Tidsskrift.

Sundhedsordfører Anders Kühnau (Soc.) kan ikke følge kritikken fra De Konservative.

”Jeg synes, at ministeren svarer godt i samrådet. Det er en kompliceret problemstilling, og det er hun meget bevidst om. Udviklingen i afviste henvisninger bekymrer også mig, men det er ikke noget, der er opstået fra den ene dag til den anden. Derfor er det heller ikke nemt at finde en løsning,” siger han og tilføjer:

”Det handler om komplekse sammenhænge og samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, som man er nødt til at tage højde for. Det tror jeg egentlig også godt, at Charlotte Green ved.”

Tempoet i dansk politik er højt, fortsætter sundhedsordføreren, så nogle gange er man nødt til at give sig tid til at finde de rigtige løsninger på komplicerede problemer.

Anders Kühnau har været en central del af forhandlingerne om den nye overenskomstaftale som formand for Udvalget for Forhandlinger, Uddannelse og Arbejdsmarked i Danske Regioner.

”Samarbejdet mellem sygehuslæger og almen praksis er noget, vi har haft rigtig, rigtig meget fokus på. Jeg tror, vi er ved at lægge nogle gode spor,” siger Anders Kühnau om arbejdet, der i sidste uge udmundede i en aftale. Her fremgår det blandt andet, at praktiserende læger fremover kan tale med hospitalslæger og speciallæger mod et særskilt honorar til den praktiserende læge.

Danske Regioner arbejder på fælles datagrundlag

Deltagerne til samrådet om afviste henvisninger havde håbet på tal fordelt på regioner, specialer og alder. Ministeriets svar, som Danske Regioner har givet input til, er, at det ikke kan opgøres nationalt. Regionernes registreringspraksis og IT-systemer er forskellige, og tallene kan ikke sammenlignes direkte på tværs. I de vestdanske regioner kan samme registrering som ”afvist” eksempelvis dække både en reel tilbagevisning, en dobbelthenvisning, en henvisning til en forkert afdeling eller en besked, der burde være sendt som korrespondance.

Danske Regioners næstformand Lars Gaardhøj (Soc.) fortæller i en mail til Medicinsk Tidsskrift, at regionerne allerede er i gang med et fælles arbejde, der blandt andet skal skabe et mere ensartet datagrundlag på tværs af regionerne.

”Det er klart, at vi har brug for et bedre og mere ensartet overblik. Men det vigtigste for os er ikke bare at kunne tælle henvisningerne. Det er at komme problemerne til livs, så patienterne ikke bliver sendt unødigt frem og tilbage mellem egen læge og hospital,” siger Lars Gaardhøj, der også er regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Anders Kühnau, der er tidligere formand for Danske Regioner, advarer mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af mulige forskelle i antallet af afviste henvisninger mellem regionerne, når man begynder at analysere udviklingen på tværs af regionerne.    

Der er sket en stor omstilling i sundhedsvæsenet, hvor regionerne allerede forud for sundhedsreformen i forskellige tempi har flyttet aktiviteter fra sygehusene og ud i almen praksis, fortæller han.

”Udviklingen sker ikke simultant. Nogle regioner har af økonomiske grunde været tvunget ud i at gøre det hurtigt, det gælder blandt andet i Region Midtjylland, hvor jeg selv har været regionrådsformand. Derfor vil der være forskellig aktivitet i almen praksis regionerne imellem, tror jeg, og det vil også skabe forskelle på, hvor mange henvisninger, der bliver lavet. Det er nødvendigt at se på afviste henvisninger i sådan en kontekst også.”

Anders Kühnau tilføjer: 

”Det er bare mit bud, og jeg kan selvfølgelig tage fejl, så det her siger jeg med alle forbehold. Man skal jo netop passe på med at drage forhastede konklusioner. Også derfor skal man lave et grundigt forarbejde, som sundhedsministeren har bebudet.”

Danske Regioners næstformand Lars Gaardhøj mener, at regionerne skal tage et større ansvar for samarbejdet mellem hospitalerne og almen praksis.

”Der er behov for, at vi får bedre dialog mellem den praktiserende læge og læger på hospitalet. Så man taler sammen enten før henvisningen, eller inden patienten bliver henvist tilbage. Det skal vi tage større ansvar for i regionerne. I min optik er det et godt eksempel på, at hospitalerne skal understøtte de praktiserende læger bedre, så vi styrker det nære sundhedsvæsen,” siger Lars Gaardhøj.

Anden workshop afholdt hos SST

Sundhedsstyrelsen har 22. oktober holdt deres anden workshop, som skal udmunde i en værktøjskasse med konkrete redskaber til at nedbringe antallet af afviste henvisninger.

Den første workshop om tilbagehenvisninger i september havde fokus på at få et overblik over udfordringer og erfaringer med mulige tiltag. På den anden workshop den 22. oktober drøftede deltagerne konkrete løsninger, der kan styrke samarbejdet, så patienterne kan få den udredning og behandling, de har brug for, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Ifølge praktiserende læge og DSAM-medlem Daniel Sindhøj, der var en af deltagerne i workshoppen, var der tale om en forlængelse af den første workshop, der fandt sted 8. september.

”Oplægget med workshoppen var at se, hvordan de kommende sundhedsråd kunne arbejde med at reducere afvisninger, men fra flere kanter blev det pointeret, at der også er behov for en national plan for at løse problemet,” skriver Daniel Sindhøj i en mail til Medicinsk Tidsskrift. 1. januar 2027 skal der være en værktøjskasse med konkrete redskaber klar, fremgår det af et referat fra Sundhedsstyrelsen.