Behandling af diabetiske fodsår tages op i Folketinget

Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen gør nu en indsats for at der sættes fokus på helhedstænkning og forebyggende indsatser for patienter med diabetiske fodsår.

Kommunerne bør prioritere plejepersonale med specialviden om diabetiske fodsår højere og tilbyde borgerne mere kontinuerlig kontakt med kendt plejepersonale, mener hun.

Derudover synes hun, at patienter med risiko for at udvikle diabetiske fodsår skal have gratis adgang til uddannede fodterapeuter. Kirsten Normann Andersen (SF) tager derfor problemstillingen op i Folketinget.  

Umiddelbart er det indledningsvis dyrere, hvis man vælger at klæde alt fra social- og sundhedshjælpere til sygeplejersker og fodterapeuter på med opdateret viden omkring forebyggelse og pleje for diabetespatienter i risikogruppen for at udvikle diabetiske fodsår og få amputationer.

Det forventer Kirsten Normann Andersen, men hun mener, at investeringen i bedre fodsundhed for målgruppen er fornuftig, hvis det på sigt betyder, at flere kan blive i eget hjem og klare mere selv, fordi man undgår amputationer.

”Mange patienter har fodsår men får ikke behandlet dem korrekt fra starten. Jeg mener, at man mangler en samlet indsats i sundhedsvæsenet, som sætter fokus på tidlig og rigtig behandling af diabetiske fodsår,” siger Kirsten Normann Andersen.

”Hvad blev der af den helhedsorienterede sygepleje, da vi specialiserede os på sundhedsområdet?,” spørger hun retorisk.

Ansvaret for patienter med risiko for at udvikle diabetiske fodsår ser Kirsten Normann Andersen gerne bliver placeret hos kommunerne, da det er her, at den nære kontakt med borgeren på hverdagsbasis primært ligger. I øjeblikket er det dog hendes opfattelse, at den helhedsorienterede indsats halter langt bagefter.

Hun mener, at det hænger sammen med, at de faggrupper, som er i direkte kontakt med patienter i risiko for at udvikle diabetiske fodsår, mangler simpelthen kompetencer.

”I nogle kommuner bruger man ikke-autoriserede fodterapeuter til at undersøge patienter i risikogruppen eller med diabetiske fodsår,” siger Kirsten Normann Andersen.

Dertil kommer, at egenbetaling for behandling hos fodterapeuter udelukker en del af målgruppen af økonomiske årsager. Derfor mener Kirsten Normann Andersen, at det bør være gratis for patienter, der er risiko for at udvikle diabetiske fodsår at få kvalificeret hjælp hos en uddannet fodterapeut. 

”Det skal ikke koste penge at uddanne sig til fodterapeut, for så er det for få, der har råd til det, selvom vi har brug for deres faglighed,” siger hun og uddyber dermed, at både patienter og kommende fodterapeuter skal have gratis adgang til hjælp og uddannelse i forebyggelsens navn. 

Det er Kirsten Normann Andersens opfattelse, at der fortsat er mange diabetespatienter, som ikke kender nok til farerne, som er forbundet med at have diabetes. Herunder risikoen for at udvikle diabetiske fodsår og få amputeret et underben eller en fod. Derfor efterspørger hun også, at der sker et større oplysningsarbejde, så patienterne kender faretegnene, og dermed får reageret i tide.

”Som det er i dag, kan vi kun hjælpe patienterne med forebyggende indsatser, hvis han eller hun er i kontakt med en læge. Det har en afgørende effekt på, hvor godt og tidligt vi kommer i gang med forebyggende indsatser, der kan redde ben,” siger Kirsten Normann Andersen, som derfor mener, at også andre faggrupper end læger bør kende til tidlige tegn på diabetiske fodsår.

Hvis vi kan redde flere diabetespatienter fra at få fodsår, få amputeret et underben eller en fod, betyder det også, at de kan være selvhjulpne i længere tid. Det kan være et voldsomt handicap for eksempelvis en ældre diabetespatient at miste sit ben,” siger Kirsten Normann Andersen.

Af konkrete initiativer ser hun eksempelvis gerne, at man opprioriterer indsatsen i forbindelse med tidlig sårpleje eller, at man sætter fokus på, at man i relevante tilfælde skal give antibiotika tidligere.

Hun mener, at det forebyggende arbejde skal varetages via et fælles fokus blandt alle sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med målgruppen. Den del bør ikke overlades til patienterne, som ikke nødvendigvis har kendskab til, hvordan de skal forholde sig til et begyndende diabetisk fodsår, sigerer Kirsten Normann Andersen.

”Det er dyrere at gøre det rigtige for starten, men kun indledningsvis, da tidligere og bedre indsatser kan redde mange flere ben og fødder, end vi gør i dag og så sparer kommunerne penge” siger Kirsten Normann Andersen afsluttende.

Det forventes, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil svare på Kirsten Normann Andersens spørgsmål medio maj 2019.