Glem ikke spidsbelastede type 1-forældre

Mange forældre til et barn med type 1-diabetes føler sig stressede i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på denne spidsbelastning hos forældrene.

Det siger Diabetesforeningen på baggrund af en ny undersøgelse af forældrenes vilkår.

Den nye undersøgelse, foretaget af foreningen blandt 334 forældre til børn med type 1 diabetes, viser, at forældrene er særdeles hårdt presset i hverdagen – især i forhold til deres psykiske trivsel. Hele 67 procent, af de adspurgte, føler sig mere stressede efter deres barn har fået diagnosen type 1-diabetes og knap halvdelen føler sig ligefrem deprimerede.

”I første omgang er det vigtigt, at lægerne er opmærksomme på denne problematik – lægerne i almen praksis ser jo ikke børnene i forbindelse med deres diabetes, men kun når de f.eks. har halsbetændelse eller lignende – til gengæld ser de forældrene, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at mistrivsel i høj grad kan være relateret til barnets diagnose,” råder Tina Linaa, der er rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen.

Akutte komplikationer

Ifølge undersøgelsen er det især bekymringen for akutte komplikationer; hypoglykæmi, hyperglykæmi og insulinchok, der kan medvirke til at sætte forældrene i en permanent stresstilstand. Stressen opleves oftest i forbindelse med, at barnet er uden for forældrenes omsorg og opmærksomhed f.eks., når børnene er i skole, på besøg hos kammerater eller overnatter ude hos bedsteforældre eller på lejrskole.

En anden kilde til uro og stress er en mere langsigtet bekymringen, nemlig for at barnet skal udvikle følgesygdomme senere i livet.

”Vi ved fra undersøgelsen, at mere end 70 procent af forældrene til et barn med type 1-diabetes, føler sig så påvirkede af deres barns sygdom, fordi de bekymrer sig om at barnet skal udvikle følgesygdomme senere i livet. Det tærer også på de psykiske kræfter og dermed også deres generelle helbred,” siger Tina Linaa.

Statussamtaler - en mulighed

Tina Linaa fortæller også, at det kan være en ide at tilbyde forældrene et forløb med jævnlige statussamtaler hen over nogle måneder, hvis man som læge vurderer, at en forælder, eller et forældrepar, gennemgår en særlig belastende periode.

”Om et forløb med jævnlige statussamtaler er en god ide, er en meget individuel vurdering, og afhænger meget af relationen mellem læge og patient (forældre), og af, om lægen føler sig kompetent til at forestå et samtaleforløb, af mere terapeutisk karakter – men det er da bestemt en god mulighed, hvis forudsætningerne er tilstede. Og ellers henvise til psykolog, hvis det vurderes relevant,” siger Tina Linaa.

Arbejdslivet bliver belastet 

I undersøgelsen har Diabetesforeningen også spurgt til forældrenes arbejdsliv, og ikke overraskende bliver arbejdslivet også påvirket af at have et barn med type 1-diabetes; lige knap halvdelen (49 procent), af de adspurgte fortæller, at deres barns diabetes har haft negativ, eller meget negativ betydning for deres arbejdsliv, blandt andet lider mange af de adspurgte af konstant søvnunderskud, hvilket naturligvis påvirker evnen til at fungere optimalt i arbejdslivet. 21 procent af forældrene er gået ned i tid på arbejde og 7 procent er helt holdt op med at arbejde på grund af deres barns diagnose.  

Læs hele undersøgelsen på diabetes.dk